Blytype: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Fremstilling: henvisning
 
Linje 6:
Når man skulle lave en blytype, ”skar” man ført et stempel ud fra en arbejdstegning. Stemplet kaldes en patrice, det blev skåret i en stålstang og gengav tegnet spejlvendt og i ophøjet relief. Hvis bogstavet har en indre form, som f.eks. et ”o”, lavede man allerførst en kontrapuns med den indre forms facon. Denne kontrapuns hærdedes og blev slået ned i spidsen af den stålstang, der skulle blive til patricen. Derefter formgav man patricens ydre form med file. Løbende kontrollerede man formen ved at sværte stålstangen i en olielampe og tage aftryk på papir.
 
Så hærdede man patricen og slog eller pressede den ned i en tyk kobberplade, kaldet matricen. Matricen rettedes til, justeredes, så præget fik en nøjagtig placering. Man kunne ved større typer skære patricen i [[typemetal]] og lave matricen ved en [[galvanoplastik|galvanoplastisk]] proces i [[nikkel]]. Aftrykket støbtes ind i f.eks. [[zink]] og justeredes.
 
Matricen anbragtes i et håndstøbeinstrument, hvor typens bredde var indstillet, og man hældte en smeltet legering af [[bly]], [[antimon]] og [[tin]] (typemetal) ind. Man åbnede apparatet, tog typen ud og brækkede støbetappen af. Derefter sleb man graterne af og fræsede mærket fra støbetappen af. En dygtig arbejder kunne producere 200 typer i timen.