Stavern: Forskelle mellem versioner

'''Stavern''' er en by og en tidligere [[Norge|norsk]] kommune (til [[1988]]) i den nuværende [[Larvik]] kommune [[Vestfold]] [[fylke]]. Indtil kommunesammenlægningen var Stavern Norges mindste bykommune, med et areal på kun 2,3 km². Stavern har sidnesiden fået sin bystatus tilbage, og havde 5.732 indbyggere per [[1. januar]] [[2009]].

Stavern har formentlig været havn og ankerplads fra oldtiden. Navnet er fundet i den [[norrønt|norrøne]] form "Staferni" i skriftlige kilder fra [[1100-tallet]]. "Staferni" kommer af ''stafr'', det vil sige "stav", og ''erni'' som har uvis betydning. Fra [[1200-tallet]] blev Stavern beskrevet som et fiskeristed med god havn. Senere fik Stavern [[lodsstation]] og udvikletudviklede handel og stor skibstrafik. Stavern fik ydderligereyderligere betydning, da [[Ulrik Frederik Gyldenløve]] byggede befæstningerne på Citadelløya påi 1600-tallet, og flådestationen og [[galej]]værftet for [[marine]]n blev flyttet fra [[Lagmannsholmen]] i [[Kristiansand]] til Stavern omkring 1758.

Både det gamle stedsnavnstednavn og dagensvore dages navn er Stavern, men fra [[1799]] til [[1930]] haddehavde hele området samme navn som [[orlog]]sstationen, [[Fredriksvern]] (Frederiksværn). Stavern var det sistesidste sted i Norge, som fik status som [[købstad]], 1. juli [[1942]]. Stavern mistede sin bystatus, efter, at storkommunen Larvik blev grundlagt af de tidligere kommuner [[Hedrum]], [[Tjølling]], [[Brunlanes]], [[Larvik]] by og Stavern, men fik denne igen efter lokalt initiativ i 1996.

[[Fil:Stavern blokkhus.jpg|thumb|Blokkhus i Stavern]] Blokkhus, som ligger på nogennogle højder i Stavern, blev anlagt i [[1788]] – [[1790]]. De indgik som en del af en ydre befæstning rundt om byen og værftet. Oprindeligt var der tre blokhuse på landsiden.

I vinteren [[1748]]-[[1749]] besluttede [[Frederik 5.|Frederik V]] at bygge et nyt galejværft og en hovedstation for orlogsflåden i Norge. Han indså risikoen for krig med [[Sverige]]. Hovedstationen i Norge måtte kunne støtte landstyrkerne i ved indmarch i Sverige, samtidig sommed at en flådestyrke kunne stoppe en tilsvarende svensk fremrykning over land mod Norge.

Ud over at være en vigtig orlogshavn, var Stavern i [[1700-tallet|17-]] og [[1800-tallet]] også et vigtigt knudepunkt i den civile skibstrafik fra Norge til Danmark og Sverige. Norges to første [[dampskib]]e, [[DS Constitutionen]] i kystrute mellem [[Oslo]] og [[Kristiansand]], og [[DS Prinds Carl]] i rute på [[Göteborg]] og [[København]] korresponderdekorresponderede og udvekslede post i Stavern fra [[1827]].

Stavern tilhører [[Tunsberg stift]], og sognekirken [[Stavern Kirke]] ligger ved torvet i centrum.