Forskel mellem versioner af "Calvinisme"

1.032 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
Jeg har forklaret de forskellige reformerte retninger og beskrevet de reformerte bekendelsesskrifter.
(embed {{Autoritetsdata}} with wikidata information)
(Jeg har forklaret de forskellige reformerte retninger og beskrevet de reformerte bekendelsesskrifter.)
'''Calvinisme''' (også kaldt den reformerte tradition, reformerte tro, eller reformert teologi) er en [[Protestantisme|protestantisk]] [[Kristne trosretninger|kristen trosretning]] bl.a.ofte baseretassocieret med [[reformator]]en [[Jean Calvin]]s lære, skønt også andre reformatorer var med til at grundlægge den reformerte lære, heriblandt [[Ulrich Zwingli|Ulrich Zvingli]], Theodor Beza og mange andre. De mest kendte elementer i læren er [[prædestination]]slæren og [[billedforbud]]det; i calvinistiske kirker har man ikke billeder, kun skriftsteder er tilladt som dekoration. Calvinismen kaldes også ind imellem [[augustinianisme]]n, da centrale dele af frelseslæren blev formuleret af [[Augustin af Hippo]] i hans disput med [[Pelagius]]. I modsætning til læren om den frie vilje lægger calvinismen vægt på skabelsens vedvarende godhed sat op mod menneskets absolutte fald. [[Frelse|Frelsen]] anses som en ny skabelse iværksat af Gud, ikke noget den enkelte frelste ved egen kraft har opnået.
 
Calvinismen og zwinglianismenDer er deflere teologiskeretninger grundlag forindenfor de nuværende [[reformerte kirke]]rkirker. DenDe kontinentalsk reformerte kirkekirker ogfik calvinismenved harReformationen størstesærligt udbredelsefodfæste i [[Schweiz]], den vestlige del af [[Tyskland]], [[Nederlandene]], [[Skotland]]og ([[Presbyterianer]])til ogdels [[Frankrig]] ([[Hugenotter]]). [[Puritanerne]]Skotland ogblev de hollandske grundlæggere af Ny Amsterdamreformert ([[New YorkPresbyterianisme|Presbyteriansk]]) var også calvinister.med [[SierraJohn LeoneKnox]] blevsom koloniseretsin afcentrale calvinisterreformator. fraDen [[Nova ScotiaPuritanisme|puritanske]]. Derbevægelse eri ogsåEngland betydeligei menigheder1600-tallet ivar [[Nigeria]]også reformert og [[Korea]].blev Igrundlaget [[Danmark]]for ermange dernye enreformerte [[Reformertekirkeretninger. kirke|reformert]]Mange var [[menighedPresbyterianisme|presbyterianere]], inogle var [[FredericiaKongregationalisterne|kongregationalister]], og inogle [[København]]var huser [[Reformert Kirke|denpatikulære (reformerte kirke]] i) [[GothersgadeBaptistkirken|baptister]] både en tysk og en fransk menighed.''
 
Den reformerte tro i dens forskellige afskygninger blev således også udbredt til USA og siden til resten af verden. Eksempelvis blev [[Sierra Leone]] koloniseret af calvinister fra [[Nova Scotia]]. Der er også betydelige menigheder i [[Nigeria]] og [[Korea]]. I [[Danmark]] er der fra gammel tid en [[Reformerte kirke|reformert]] [[menighed]] i [[Fredericia]], og i [[København]] huser [[Reformert Kirke|den reformerte kirke]] i [[Gothersgade]] både en tysk og en fransk menighed. Desuden er der blevet grundlagt nye reformerte baptistkirker.
== Jean Calvin ==
 
Calvin (10.juli 1509 – 27.maj 1564) brød med [[Romerskkatolske kirke|den katolske kirke]] i [[1533]]. Fra [[1536]] boede han i [[Genève]] i [[Schweiz]], en by, han omformede til et [[teokrati]] med streng kirketugt. Samme år publiceredes hans værk ''[[Christianae Religionis Institutio]]'', der også blev oversat til fransk. I [[1540]] underskrev han ''[[Confessio Augustana]]'', men var mere influeret af [[Zwingli]] end af [[Luther]].
== Reformerte bekendelsesskrifter ==
Reformerte kirker har ligesom lutherske kirker traditionelt være konfessionelle, knyttet til udførlige bekendelsesskrifter, som forklarede den kristne tro. Blandt de mange bekendelsesskrifter er de vigtigste:
 
De kontinentalt-reformerte kirker tilslutter sig:
* "The Three Forms of Unity", som består af:
** Heidelberg-katekismen
** Den Belgiske Bekendelse
** Dortsynodens læresætninger
De [[Presbyterianisme|presbyterianske]] kirker tilslutter sig:
* Westminster-bekendelsen ofte sammen med den mindre ("shorter") og større ("larger") katekismus. Sammen kaldes de "The Westminster Standards"
De [[Kongregationalisterne|kongregationalistiske]] kirker tilslutter sig:
* Savoy-erklæringen
De reformerte baptistkirker tilslutter sig
* 1689-bekendelsen ofte sammen med en katekismus.
 
== Vigtige dogmer ==
* '''Partikulær soning''': Ved Jesu død blev straffen [[Soning|sonet]] for synder begået af dem, Gud har bestemt skal frelses. Det var altså kun de udvalgte, ikke menneskeheden som sådan, der blev frelst.
* '''Uimodståelig nåde''': Guds [[nåde]] gives til dem, han har bestemt sig for at frelse, og overvinder deres modstand mod at frelses.
* '''De helliges vedvarenhedudholdenhed''': De frelste kan ikke [[Apostasi|falde fra]]. "De hellige" er calvinisternes navn på dem, der er frelst ved Guds udvælgelse, ikke den katolske kirkes [[helgen]]er.
 
Alle mennesker er efter calvinismens syn prisgivet Guds nåde. Han kunne på retfærdigt vis fordømme alle for deres synder. I stedet har han valgt at vise nåde mod enkelte for at bringe ære til sit navn. Et menneske frelses mens et andet fortabes, ikke på grund af vilje, tro eller dyd, men fordi Gud fattede en suveræn afgørelse om at vise nåde.
3

redigeringer