Sjælesorg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Bot: Datomærk skabeloner |
Dalmer (diskussion | bidrag) Emnet bedre systematiseret og delvis omredigeret. [Skabelon bør nok fjernes] |
||
Linje 1:
{{Wikify|dato=marts 2010}}
'''
== Kristen sjælesorg ==
Det, som adskiller den kristne sjælesorg fra al anden sjælesorg, er troen på, at Kristus har videregivet sin myndighed til at kunne tilgive [[synd|synder]]. Vedkommende vil gennem sjælesorgen kunne opleve helt eller delvis at blive frigjort for sine mange fortrædeligheder, når det bekender sine fejltagelser (synder) og modtager tilgivelsen herfor.
▲Hjælpen bygger på en opfattelse af livet som skænket af Gud, en opfattelse af, at kærlighed er livets mening og af, at døden ikke er den endegyldige tilstand men en overgang til et evigt liv hinsides det jordiske liv. Disse opfattelser er bundet til
For at kunne have gavn af sjælesorg er det ikke et krav at være kristen, men på den anden side er det nødvendigt at være sig præstens religiøse ståsted bevidst, da livets sandhed for
▲I sjælesorg taler vi om livets vilkår og prøver at komme overens med det, som ikke kan ændres, og på at finde mod og styrke til at ændre det som kan ændres – eller måske mod og styrke til at vælge at bevare det!
== Humanistisk sjælesorg ==
En humanistisk orienteret psykolog sætter altid mennesket i centrum. Det gælder også, når sjælesorgen er blevet aktuel på et dødsleje, hvor den døende bibringes forvisningen om, at livet næppe kan have været forgæves, da hvert enkelt individ næsten altid på en eller anden måde har bidraget som et naturnødvendigt uundværligt led i en lang ubrudt kæde af generationer igennem hele menneskehedens udvikling og videre frem. Humanisten betragter i modsætning til præsten ikke mennesket som skabt af nogen overnaturlig instans. Mennesket er derimod overvejende sin egen Skaber ved løbende selvstændigt at have taget stilling til tilværelsens mangeartede problemer og stedse foretaget de fornødne valg gennem livet – alt efter egen dømmekraft. Der er her tale om valg, som det selv alene er ansvarlig for og må tage på sig.
Valg har imidlertid konsekvenser. Og nogle af disse kan give anledning til begåede fejltagelser og til pinagtige problemstillinger, mm. Problemerne kan dreje sig om tabsoplevelser, man som menneske har fejlbedømt eller er rendt ind i, og som kan afstedkomme næsten ubærlige tungsindige stemningsforløb, ledsaget af både reduceret livsmod og utilstrækkelighedsfølelser el.lign ([[depression]]). Eller det kan være voldsomme samvittighedskvaler over ikke i tide at have forebygget nogle utilsigtede skadelige følgevirkninger af ens egen handlemåde ([[skyldfølelse]]). Eller det kan være skræmmende forestillinger omkring dødens mening og betydning som værende et sidste afsluttende regnskab med hensyn til, i hvilket omfang ens liv som helhed kan siges at have været lykkedes ([[angst]]).....Osv.
Under en [[psykoterapi|psykoterapeutisk]] bearbejdning af disse problemer sætter den humanistisk orienterede psykolog ofte fokus på den kendsgerning, at det under en dybtgående terapeutisk analyse næsten altid vil vise sig, at vedkommende næppe kunne have forudset de skæve udviklinger ud fra de daværende omstændigheder eller vilkår. Og at man på daværende tidspunkt i grunden drog sine konklusioner eller foretog sine handlinger på ret så forsvarlig vis i de pågældende situationer.
Således lettet for sine egne urimelige og belastende problemstillinger vil vedkommende anderledes være i stand til at kunne give slip på sit mere eller mindre fejlkørte liv med fornyet mod på tilværelsen.
{{autoritetsdata}}
|