Jens Jørgensen (politiker): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Moeng (diskussion | bidrag) m linkfix |
PHansen (diskussion | bidrag) +link til Peter Larsen Skræppenborg |
||
Linje 3:
'''Jens Jørgensen''' ([[28. februar]] [[1806]] i [[Uldum]] – [[16. februar]] [[1876]] på Bjerregård i [[Åle Sogn]]) var en dansk gårdejer og politiker.
Han var søn af gårdejer Jørgen Jensen (1779-1867) og Karen Mortensdatter (1781-1866). Han købte [[1832]] en farbroders gård i [[Holtum]], men solgte den [[1846]]; ejede et par år en anden gård i [[Bøgballe]], men blev [[1847]] medejer (med faderen) og [[1851]] eneejer af den store Bjerregård i Åle Sogn ved [[Horsens]]. Allerede fra barndommen var han religiøs vakt, thi hans moder hørte til de såkaldte "stærke jyder", og han holdt tidligt gudelige forsamlinger i sit hjem. [[1833]] kom han i forbindelse med [[Peter Larsen Skræppenborg|Peder Larsen (Skræppenborg)]] og tog megen del i hans møder, hvilket flere gange pådrog ham tiltale og [[bøde]]r. Senere ([[1849]]) sluttede Jørgensen sig til [[N.F.S. Grundtvig|Grundtvig]] og var også en værdig repræsentant for den [[Grundtvigianisme|grundtvigske]] retning: En varm fædrelandsven og talsmand for borgerlig og kirkelig frihed, derhos sindig og varsom i sin færd og aldrig nogen blind partigænger. Han var [[1842]]-[[1846|46]] medlem af [[sogneforstanderskab]]et, [[1845]]-[[1851|51]] af [[Vejle Amt (før 1970)|Vejle]] og [[1859]]-[[1865|65]] af [[Skanderborg Amt]]sråd; var [[1852]] medstifter af [[Geert Winther]]s [[Den nørrejyske Brandforsikring|nørrejyske Brandforsikring]] og dens viceformand fra [[1857]] til sin død; ligeledes [[1862]] medstifter af [[Den jyske Folkeforening]] og senere medlem af dens bestyrelse.
Desuden havde Jørgensen i mange år sæde i vore lovgivende forsamlinger. [[1848]] valgtes han til [[den grundlovgivende Rigsforsamling]] og blev året efter medlem af Landbokommissionen. [[1852]] valgtes han til [[Landstinget]] og var den eneste bonde, der fik plads i det store udvalg om arvefølgesagen; han stemte imod det kongelige budskab. Han blev derefter [[folketingsmand]] for [[Koldingkredsen]] indtil [[1858]]; talte [[1855]] for [[sognebånd]]ets løsning (ligesom 10 år senere for [[valgmenighed]]er) og stemte imod [[Fællesforfatningen]]. Han blev [[1857]] af Folketinget valgt til [[Rigsrådet]], hvor han 1862 tog ordet for [[valgret]]tens udvidelse og [[1863]] stemte for [[Novemberforfatningen]]. [[1864]]-[[1866|66]] søgte han dels i Rigsrådets Folketing, dels i Rigsdagens Landsting at få [[Junigrundloven]] genoprettet, og endelig var han 1866-[[1869|69]] på ny folketingsmand (for [[Horsenskredsen]]) og 1869-[[1873|73]] (for Vejle Amts 5. kreds). Han hørte vel til [[Det forenede Venstre]], men ville ikke stemme for at nægte [[Finanslov]]ens behandling i oktober 1873. Han døde 16. februar 1876. I 1857 var han blevet [[Dannebrogsmand]].
| |||