Smålandsfarvandet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ultraman (diskussion | bidrag) →Naturbeskyttelse: Overskueliggør artikel |
fra stub til mere udførlig artikel |
||
Linje 1:
[[
'''Smålandsfarvandet'''
Smålandsfarvandets brede, åbne bugt inklusive Karrebæksminde Bugt er 908 km<sup>2</sup> stor; bugtens sydlige del med Sakskøbing Fjord 249 km<sup>2</sup>.<ref>Naturstyrelsen: ''Vandplan 2009–2015'', s. 72 f.</ref> Det har et samlet opland på 3.445 km<sup>2</sup>, her bor der ca. 335.000 mennesker.<ref>Naturstyrelsen: ''Vandplan 2009–2015'', s. 14.</ref> Vanddybden er på omkring 10 m, ved Venegrunde og Kirkegrund kun 6 m. Overfladevandets saltholdighed aftager fra vest mod øst fra 23 PSU (2,3 %) til 16 (1,6 %) PSU.<ref>{{cite web | url = http://www.dmi.dk/hav/udsigter/havprognoser/#smaalandsfrvdt | title = Indre farvande | accessdate = 2015-12-08 | publisher = DMI }}</ref>
== Afgrænsning ==
[[Fil:Finn dinghies in Karrebæksminde.jpg|thumb|[[Finnjolle|Finnjoller]] sejler ud mod Smålandsfarvandet.]]
Den klassiske geografiske definition stammer fra [[Christian Christopher Zahrtmann]]s standardværk ''Den danske Lods''.<ref>Christian Christopher Zahrtmann: ''Den danske Lods'', 1843. Se også Salmonsens konversationslexikon, bd. 21 (1926), s. 785: [http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0811.html Salmonsens] Projekt Runeberg.</ref>
Smålandsfarvandets grænse mod Store Bælt er en linie fra [[Korsør]] over øerne [[Agersø]] og [[Omø]] til [[Onsevig]] på Lolland. Grænsen mod Østersøen er ud for [[Bøgestrøm]] en linie fra [[Jungshoved]] uden om Ægholm Sand til [[Ulvshale]], ud for [[Grønsund]] en linie uden om barren Tolken og ud for [[Guldborgsund]] en linie fra Flinthorne Rev til [[Skelby (Falster)|Skelby]].
Fra Store Bælt har Smålandshavet tre [[vandvej]]e: [[Agersø Sund]] mellem Sjælland og Agersø, [[Omø Sund]] mellem Agersø og Omø og renden mellem Omø Stålgrunde og Lollands nordkyst. En fjerde, mindre passage findes mellem Omø Tofte og Omø Stålgrunde. Fra østsiden har det ligeledes tre hovedløb: [[Bøgestrømmen]] mellem Sjælland og [[Nyord]], [[Grønsund]] mellem Møn og Falster samt Guldborgsund mellem Falster og Lolland. Under rolige vindforhold skifter vandstrømningen i Storstrømmen retning i takt med tidevandet. Højvandet løber ind vestfra, lavvandet østfra.
Smålandsfarvandet er generelt opdelt i en vestlig og en østlig del langs [[Længdekreds|meridianen]] [[11. østlige længdekreds|11°]] 50' Ø.
=== Bugter, nor og fjorde ===
Alle beskyttelseszonerne er på 240 m og den nye lovgivning trådte i kraft med virkning fra 1. september 2013.<ref>[http://naturerhverv.dk/servicemenu/nyheder-og-presse/nyheder/nyhed/nyhed/danmark-beskytter-havets-oaser/ Danmark beskytter havets Oaser] NaturErhversstyrelsen (30. august 2013)</ref><ref>[http://www.tv2east.dk/artikler/fiskeforbud-i-smaalandsfarvandet-og-hjelm-bugt Fiskeforbud i Smålandsfarvandet og Hjelm Bugt] TV2 Øst (30.06.2013)</ref> [[Danmarks Fiskeriforening]] har udtrykt en vis bekymring for de nye regler, bortset fra fredningerne af [[Mejlflak]] i Aarhus bugten.<ref>Biolog Henrik Lund fra Fiskeriforeningen, har udtalt: "Som udgangspunkt synes vi, at det er en god idé at passe på stenrevene, for store trawl vil uden tvivl påvirke miljøet. ▼
Med uret: [[Skælskør Nor]], [[Basnæs Nor]], [[Holsteinsborg Nor]], Bisserup Red, Karrebæksminde Bugt, [[Karrebæk Fjord]], [[Dybsø Fjord]], [[Avnø Fjord]], [[Masnedsund]], [[Færgestrøm]], [[Storstrømmen]], [[Ulvsund]], [[Stege Bugt]], Sortsø Gab, [[Vålse Vig]], Hjelms Rende, Tårs Vig, [[Sakskøbing Fjord]], Lindholm Dyb, Femø Sund, Rågø Sund.
=== Øer og holme ===
Yderligere øer og holme (højre om): [[Agersø]], [[Omø]], [[Glænø]], [[Enø]], [[Gavnø]], [[Dybsø]], Avnø Røn, [[Masnedø]], [[Farø]], [[Bogø]], [[Tærø]], [[Langø]], [[Lindholm (Stege Bugt)|Lindholm]], [[Tyreholm]], [[Nyord]], Degneholm, [[Ægholm]], [[Dyrefod]], [[Suderø]], Hjem Ø, [[Kalvø]], Kejlsø, Barholme, [[Vigsø]], [[Askø]] und [[Lilleø]], [[Havneø]], [[Lindholm (Smålandsfarvandet)|Lindholm]], [[Femø]], [[Fejø]], [[Skalø]], [[Rågø]], [[Rågø Kalv]], [[Vejrø]].
== Kartografi og navngivelse ==
[[Fil:Blaeu 1645 - Dania Regnum.jpg|thumb| Hollænderen Joan Blaeu tegnede bugten i 1645 som en smal fortsættelse af [[Guldborgsund]], på [[Nederlandsk (sprog)|nederlandsk]] ''Golbersond''.]]
De europæiske [[kartograf]]er havde indtil anden halvdel af 1600-tallet kun ringe viden om farvandets nøjagtige kystlinie.
Cornelis Anthoniszoon (ca. 1560), [[Gerardus Mercator|Gerard Mercator]] (1595) og Joan Blaeu (1623/45) tegnede bugten som en smal forlængelse af Guldborgsund og Grønsund.<ref>Arend W. Lang: ''Seekarten der südlichen Nord- und Ostsee. Ihre Entwicklung von den Anfängen bis zum Ende des 18. Jahrhunderts'', Hamborg 1968, ill. I og ill. V; Bo Bramsen: ''Gamle Danmarkskort. En historisk oversigt med bibliografiske noter for perioden 1570–1770'', 1975, ill. 52.</ref> Også [[Robert Dudley (opdager)|Robert Dudleys]] ''Dell'Arcano del Mare'' (1646), den første verdensomfattende søatlas, bragte endnu en gang kun ret upræcise [[søkort]] over de danske farvande af Lucas Janszoon Waghenaer (1580erne).<ref>Bo Bramsen: ''Gamle Danmarkskort'', S. 76 f.</ref>
Derfor og på grund af [[Holland]]s ubestridte førerposition inden for søkartografien var farvandet kendt under navnet ''Golbersond'', det vil sige Guldborgsund.<ref> Golbersond, Golberson(d)t, senere Golversont. [http://histopo.nl/resultaten?q=Golversont Historische toponiemen databank] (ndl.), hentet 18. december 2015.</ref>
[[Johannes Janssonius]] var den første som i 1647 fremstillede den karakteristiske åbne bugt, tegnet efter skitser af [[Hans Lauremberg]].<ref>Bo Bramsen: ''Gamle Danmarkskort'', s. 13, nr. 16.</ref> Samtidigt gjorde [[Johannes Mejer]] (1650) store fremskridt. Men navnet Golbersond hænger ved – eller erstattes med ''de groene sont'' (Grønsund) i [[Abraham Ortelius]]' atlas ''Theatrum Orbis Terrarum'' (1584).
Den afgørende forbedring følger med den ''Ny søkort over sund og bælterne'' (1777) af [[Christian Carl Lous]].<ref>Arend W. Lang: ''Seekarten der südlichen Nord- und Ostsee'', s. 68 samt ill. XX.</ref> Han kunne støtte sig til nye geodætiske opmålinger som [[Thomas Bugge]] havde udført på Danmarks store øer. [[Poul de Løvenørn (søofficer)|Poul de Løvenørn]] (fra 1784 direktør for [[Det Kongelige Søkort-Arkiv|Søkortarkivet]]) stod for de første moderne søopmålinger, som blev afbrudt af [[Napoleonskrigene]] i 1807. Danmark hemmeligholdt resultaterne for ikke at lække krigsvigtige oplysninger til England.<ref>Arend W. Lang: ''Seekarten der südlichen Nord- und Ostsee'', s. 56 u. 68.</ref>
I første halvdel af 1900-tallet konkurrerede forskellige navne med hinanden: ''Smålandshavet'', ''Vordingborg Bugt'' og ''Søen mellem Smaalandene''.<ref>J.P. Trap: ''Danmark. Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark'', bd. 3 og 4, 4. opl. 1921/23.</ref> Denne betegnelse fandtes bl.a. på danske skolekort indtil 1930-årene.<ref>Verner Dahlerup: ''Ordbog over det danske sprog'', bd. 20, 1941, sp. 746.</ref> „Smålandene“ eller „de små landsdele“ var allerede i middelalderen et udtryk for [[Langeland]], Lolland, Falster og Møn.<ref>Bent Jørgensen: ''Danske stednavne'', 3. opl. 2008, s. 263.</ref> ''Smålandshavet'' og ''Smålandsfarvandet'' kom i brug i begyndelsen af 1900-tallet.<ref>Bent Jørgensen, s. 263.</ref> Mens ''Smålandshavet'' var mest udbredt indtil 1970erne,<ref>Geodætisk Institut: ''Kort 1412 - Korsør'', 1956; ''Lademanns leksikon'', bd. 17 (1974), s. 248; ''Gyldendals tibinds leksikon'', bd. 9 (1978), s. 21; ''Lademanns leksikon'', bd. 26 (1993), s. 120.</ref> er ''Smålandsfarvandet'' siden hen blevet standardbetegnelsen.
== Geologi og forhistorie ==
[[Fil:Enoe.jpg|thumb|[[Enø]] ved Smålandsfarvandets nordkyst: Med tiden er der sket en udligning af kystlinjen. Det materiale Enøs klint taber tilføres [[tange|landtangen]] Draget.]]
[[Weichsel-istiden]]s sidste fremstød skete for 13–14.000 år siden og trængte frem fra sydøst i nordvestlig retning. Gletsjeren efterlod randmorænen Knudshoved Odde–Venegrunde–Omø Stålgrunde. Denne moræne deler havbunden i en nordlig og en sydlig del.<ref>Johannes Krüger og Steen Sjørring: ''Geologi og landskabsudvikling på Lolland Falster Møn''. I: Svend Cedergreen Bech, ''Danmark'', bd. 8 (Lolland Falster Møn), 1988, s. 242-258, s. 242 f.</ref>
For 8.000 år siden udgjorde Danmark landforbindelsen mellem Centraleuropa og [[Fennoskandinavien]]. Østersøen var et indhav ([[Østersøens udviklingshistorie|Ancylussøen]]). De store floder der løb nordpå har præget bælthavets topografi ved at skabe floddalerne [[Femern Bælt]]–Store Bælt, Guldborgsund–Smålandsbugten–Store Bælt og [[Hohwacht (Østersøen)|Hohwacht]]–[[Lillebælt]]–Samsø Bælt.<ref>Johannes Krüger og Steen Sjørring, s. 251.</ref> I det vestlige Smålandsfarvand findes stadigvæk to render med en dybde på op til 40 m. At de ikke blev fyldt med sedimenter siden hen menes at være forårsaget af den stærke vandstrømning. Gennem renderne kan bundvandet trænge ind i bugten vestfra, mens der kun tilstrømmer overfladevand østfra gennem Guldborgsund og Grønsund.<ref>Naturstyrelsen: ''Vandplan 2009–2015'', s. 72.</ref>
Da isen smeltede, steg havniveauet kraftigt. Kysterne blev foretrukne bopladser for [[Ertebøllekultur]]ens [[jægere og samlere]]. Fra denne periode stammer rige arkæologiske fund, fx ved øen Askø. I 2014 fandt marinarkæologer fra [[Vikingeskibsmuseet]] en stenalderboplads, en stammebåd og mere end 20.000 stykker flint.<ref>[http://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/marinarkaeologi/marinarkaeologiske-undersoegelser/stammebaad-ved-askoe/ ''Stenalderboplads og stammebåd ved Askø''] Vikingeskibsmuseet Roskilde, hentet 7. december 2015.</ref><ref>Mads Raagaard: [http://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/6500-aar-gammel-baad-fundet-ved-lolland ''6500 år gammel båd fundet ved Lolland''] Danmarks Radio, 3. september 2014.</ref> Stammebåden blev brugt til fiskefangst og sejlads fra ø til ø.
Allerede i 1956 havde Nationalmuseets forskere fundet en stenalderboplads i 4–5 meters dybde ved Argusgrunden. Dengang var den [[Marinarkæologi|marinarkæologiske]] undersøgelse endnu ikke mulig, først i 1984 kunne man gå i gang. Forskerne fandt bl.a. et velbevaret ildsted og knogler fra mindst fire grave.<ref>Anders Fischer: ''An entrance to the Mesolithic world below the ocean. Status of ten years’ work on the Danish sea floor'', in: ders., ''Man and sea in the Mesolithic. Coastal settlement above and below present sea level'', Osbow, Oxford 1995, ISBN 0946897-96-4, s. 371-384, s. 374 f.</ref>
== Natur ==
[[Fil:Paa stranden ved Karrebaeksminde 1898.jpg|thumb|[[L.A. Ring]]: ''Dame ved Karrebæksminde Strand'' (1898). Maleren fandt mange landskabsmotiver i sin hjemegn omkring Næstved, bl.a. i Karrebæksminde og på [[Enø]].]]
Smålandsfarvandets øhav og nor byder på gode raste- og yngleområder for vandfugle, især for [[digesvale]], [[ederfugl]], [[spidsand]], [[havterne]], [[fjordterne]], [[dværgterne]], [[grågås]] og [[klyde]].<ref>[http://www.dofbasen.dk/IBA/status.php?lokid=118 Lokalitet Smålandsfarvandet] Dansk ornitologisk forening, hentet 20. december 2015.</ref> [[Knopsvane]]n yngler her i kolonier. I juli fælder knopsvanen de store håndsvingfjer på en gang, så at fuglen i en god måneds tid ikke kan flyve. Derfor samles svanerne på store, fælles fældepladser i de lavvandede kystlaguner.<ref>[http://www.naturhistoriskmuseum.dk/Viden/Naturlex/Fugle/Knopsvane knopsvane] Naturhistorisk museum, hentet 20. december 2015.</ref> Om vinteren får de selskab af strejffugle fra både Nordeuropa, Baltikum og Tyskland, fordi bugten sjældent fryser til om vinteren.
[[Marsvin (hval)|Marsvinet]] kan oftest ses i bugtens vestlige del, især ved Agersø og Omø.<ref>J. Teilmann, S. Sveegaard: [http://dce.au.dk/udgivelser/udgivelser-fra-dmu/faglige_rapporter/nr-650-699/abstracts/fr657_dk/ High density areas for harbour porpoises in Danish waters (DMU-rapport 657)] DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 20. december 2015.</ref>
Store dele af Smålandsfarvandet er naturbeskyttelsesområde for sæler.<ref> [http://www.dn.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fNatur%2fDyr%2fpattedyrsfoldere%2fPattedyr_Havet.pdf Pattedyr i havet (PDF)] Danmarks naturfredningsforening, hentet 28. december 2015.</ref> Den danske stat har indrettet tre [[Internationale naturbeskyttelsesområder i Danmark|Natura 2000]]-områder: nr. 169 (Havet og kysten mellem [[Karrebæk Fjord]] og [[Knudshoved Odde]]), nr. 170 (Kirkegrund) og nr. 173 (Smålandsfarvandet nord for Lolland; Guldborgsund; Bøtø Nor; Hyllekrog-Rødsand).<ref>[http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura-2000/natura-2000-planer/natura-2000-planer-2009-15/ Natura-2000 planer] Naturstyrelsen, hentet 28. december 2015.</ref>
Der blev forholdsvis sjældent registreret større iltsvind i bundvandet. Meget varme somre førte dog til kritiske målinger i 2002 og 2010.<ref>[http://bios.au.dk/videnudveksling/til-myndigheder-og-saerligt-interesserede/havmiljoe/iltsvind/arkiv/ Iltrapporter, arkiv] Institut for Bioscience, [[Aalborg Universitet]], hentet 29. december 2015.</ref>
== Økonomisk betydning ==
[[Fil:KarrebæksmindeHavn.JPG|thumb|Karrebæksminde havn.]]
Der foregik især fangst af [[rødspætte]]r. Men fiskebestanden gik stærkt tilbage i 1980erne, så at fangsten efterhånden er blevet forskudt til Store Bælt.<ref>
[http://www.aqua.dtu.dk/Publikationer/Forskningsrapporter/Forskningsrapporter_siden_2008 Nr. 281-2014 Kystfisk I. Udviklingen i kystnære fiskebestande (PDF)] DTU Aqua, Institut for akvatiske ressourcer, hentet 20. december 2015.</ref> [[Sortmundet kutling|Sortmundet kutling]] har bredt sig i østersøen siden 1990 og fanges nu ved Bornholm og i Smålandsfarvandet ved Lolland, især i Guldborgsund.<ref>{{cite web | url = http://www.fiskepleje.dk/Nyheder/2014/09/Noeglefiskerrapport-2011-2013 | title = Danske fritidsfiskere registrerer fangster | accessdate = 2015-12-27 | publisher = DTU Fiskepleje }}</ref><ref>{{cite web | url = http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/fisk/saltvandsfisk/sortmundet-kutling | title = Sortmundet kutling | accessdate = 2015-12-27 | publisher = Naturstyrelsen }}</ref>
▲I sommeren [[2013]] effektuerede [[Fødevareministeriet]] et stop for [[bundtrawl]] i en beskyttelseszone omkring visse [[rev]] og [[Flak (sandgrund)|flak]] i Smålandsfarvandet. Den nye lovgivning er en del af en landsdækkende indsats på initiativ af den Danske Stat, som efter eget udsagn skal sikre fuld beskyttelse af rev i danske farvande. Lovgivningen er en naturlig konsekvens af Danmarks forpligtelser i EU samarbejdet. Udover områderne i Smålandsfarvandet omfatter de nye love havbundsområder i [[Langelandsbælt]], [[Hjelm Bugt]] og [[Aarhus Bugt]]. Alle beskyttelseszonerne er på 240 m og den nye lovgivning trådte i kraft med virkning fra 1. september 2013.<ref>[http://naturerhverv.dk/servicemenu/nyheder-og-presse/nyheder/nyhed/nyhed/danmark-beskytter-havets-oaser/ Danmark beskytter havets Oaser] NaturErhversstyrelsen (30. august 2013)</ref><ref>[http://www.tv2east.dk/artikler/fiskeforbud-i-smaalandsfarvandet-og-hjelm-bugt Fiskeforbud i Smålandsfarvandet og Hjelm Bugt] TV2 Øst (30.06.2013)</ref> [[Danmarks Fiskeriforening]] har udtrykt en vis bekymring for de nye regler, bortset fra fredningerne af [[Mejlflak]] i Aarhus bugten.<ref>Biolog Henrik Lund fra Fiskeriforeningen, har udtalt: "Som udgangspunkt synes vi, at det er en god idé at passe på stenrevene, for store trawl vil uden tvivl påvirke miljøet. Men andre steder end Mejl Flak kan forbud være et problem." til P4 Østjylland (16. jul. 2013). Kilde: [http://archive.is/N6XVs Lynforbud mod trawl i Aarhus Bugt].</ref>
[[Vindmøllepark]]en [[Vindeby Havmøllepark]] blev opført i 1991 og var verdens første havmøllepark. I 2008 blev [[Bølgeenergi|bølgemaskinen]] [[Poseidon (bølgemaskine)| ''Poseidon 37'']] søsat her.<ref>[http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/vedvarende-energi/vindkraft-vindmoller/havvindmoller/idriftsatte-parker-nye Eksisterende parker og aktuelle projekter] Energistyrelsen, hentet 23. december 2015.</ref> Hvis planerne godkendes, skal der rejses en anden havmøllepark ved Omø Stålgrunde mellem Omø og Vejrø. Opførelsen skal være afsluttet i 2020.<ref>[http://naturstyrelsen.dk/media/162577/land_projekt-og-anlaegsbeskrivelse_smaalandsfarvandet-havmoellepark.pdf Smålandsfarvandet Havmøllepark (PDF)] Naturstyrelsen, hentet 20. december 2015.</ref>
== Litteratur ==
* C. C. Zahrtmann: ''Den danske Lods'', 1843; 15. udgave 1983 (engelsk udgave: ''The Danish Pilot'', publ. by Hydrographic Office Admiralty, London 1853).
* [[J.P. Trap]]: ''Danmark. Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark'', bd. 3 og 4, 4. opl. 1921/23.
* Bo Bramsen: ''Gamle Danmarkskort. En historisk oversigt med bibliografiske noter for perioden 1570–1770'', 1975.
* Arend W. Lang: ''Seekarten der südlichen Nord- und Ostsee. Ihre Entwicklung von den Anfängen bis zum Ende des 18. Jahrhunderts'', Hamborg 1968. ISBN 978-3-443-39035-8.
* Frederik Raben-Levetzau: ''Lolland, Falster, Møn'' (Danmark, Bd. 8, udg. Svend Cedergreen Bech), 1988. ISBN 87-01-58562-2.
* Erik Heller: ''Jordbund'', i: Bent Rying (red.), ''Danmark. Sydsjælland'' (Gyldendals egnsbeskrivelse 5), 1972, s. 15–30.
* E. Bergman Johansen: ''Smålands Øhav'', i: Bent Rying (red.), ''Danmark. Lolland-Falster-Møn'' (Gyldendals egnsbeskrivelse 7), 1972, s. 279–285.
* [[Achton Friis]]: ''Danmarks store øer'', bd. 2, 1967. Rejsebeskrivelser fra 1936/37.
* [[Erik Aalbæk Jensen]]: ''Livet på øerne. Smålandshavet og Nakskov fjord'', 1981. ISBN 8700730416.
* Anders Fischer: ''Stenalderbopladser i Smålandsfarvandet/Stone Age settlements in the Småland Bight'', 1993. ISBN 87-601-3570-0.
* Anders Fischer: ''Man and sea in the Mesolithic. Coastal settlement above and below present sea level'', Osbow, Oxford 1995. ISBN 0946897-96-4.
* [[Naturstyrelsen]]: ''Smålandsfarvandet. Vandplan 2009–2015'' ([http://naturstyrelsen.dk/media/129464/25-smaalandsfarvandet_med_forside.pdf PDF])
== Noter ==
{{reflist}}
{{coor title dm|55|00|N|11|
{{Lolland}}
[[Kategori:
| |||