Sjælesorg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Dalmer (diskussion | bidrag)
Emnet bedre systematiseret og delvis omredigeret. [Skabelon bør nok fjernes]
Dalmer (diskussion | bidrag)
Emnet suppleret med efterlyst kildefortegnelse. [Skabelon derfor fjernet]
Linje 1:
'''Sjælesorg''' ''(tysk: ”Seelssorge”)'' er en særlig omsorg for den enkelte, der har brug for hjælp, og som udmøntes i fx en afklarende, hjælpende eller trøstende samtale. Inden for sjælesorg skelner man mellem kristen sjælesorg (varetages hyppigst af præster) og [[humanisme|human]] sjælesorg (varetages hyppigst af psykologer).
{{Wikify|dato=marts 2010}}
'''Sjælesorg''' (tysk: ”Seelssorge”) er en særlig omsorg for den enkelte, der har brug for hjælp, og som udmøntes i fx en afklarende, hjælpende eller trøstende samtale. Inden for sjælesorg skelner man mellem kristen sjælesorg (varetages hyppigst af præster) og [[humanisme|human]] sjælesorg (varetages hyppigst af psykologer).
 
== Kristen sjælesorg ==
Line 14 ⟶ 13:
 
== Humanistisk sjælesorg ==
En humanistisk orienteret psykolog sætter altid mennesket i centrum. Det gælder også, når sjælesorgen er blevet aktuel på et dødsleje, hvor den døende bibringes forvisningenen forvisning om livets mening, derved at livet næppealdrig kan have været forgæves, da hvert enkelt individ næsten altid på en eller anden måde (biologisk, socialt, kulturelt) naturnødvendigt har bidraget som et naturnødvendigt uundværligt led i enden langlange ubrudtubrudte kæde af generationer igennem hele menneskehedens udvikling og videre fremfremad. Humanisten betragter i modsætning til præsten ikke mennesket som skabt af nogen overnaturlig instans. Mennesket er derimod overvejende sin egen Skaber ved løbende selvstændigt at have taget stilling til tilværelsens mangeartede problemer og stedse foretaget de fornødne valg gennemigennem hele livet – alt efter egen dømmekraft. Der er her tale om valg, som det selv alene er ansvarlig for og må tage på sig.
 
Valg har imidlertid konsekvenser. Og nogle af disse kan give anledning til begåede fejltagelser og til pinagtige problemstillinger, mm. Problemerne kan dreje sig om tabsoplevelser, man som menneske har fejlbedømt eller er rendt ind i, og som kan afstedkomme næsten ubærlige tungsindige stemningsforløb, ledsaget af både reduceret livsmod og utilstrækkelighedsfølelser el.lign ([[depression]]). Eller det kan være voldsomme samvittighedskvaler over ikke i tide at have forebygget nogle utilsigtede skadelige følgevirkninger af ens egen handlemåde ([[skyldfølelse]]). Eller det kan være skræmmende forestillinger omkring dødens mening og betydning som værende et sidste afsluttende regnskab med hensyn til, i hvilket omfang ens liv som helhed kan siges at have været lykkedes ([[angst]]).....Osv.
Line 21 ⟶ 20:
 
Således lettet for sine egne urimelige og belastende problemstillinger vil vedkommende anderledes være i stand til at kunne give slip på sit mere eller mindre fejlkørte liv med fornyet mod på tilværelsen.
 
=== Litteraturhenvisninger ===
* Elstad, G: "Grundlæggende sjælesorg". ''Lohse (2014).''
 
* Ramsay, Nancy J.: "Pastoral Care and Counseling: Redefining the Paradigms". ''Nashville: Abingdon Press (2004).''
 
* Streib, Heinz & Dinter, Astrid, (red.): "Lived Religion. Conceptual, Empirical and Practical-Theological Approaches". ''Leiden, NLD: Brill (2008)."
 
* Zuckermann, Phil: "Samfund uden Gud". ''Univers (2008).''
{{autoritetsdata}}