Versionen fra 2. aug. 2015, 15:02 redigér Moeng (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 19.766 edits m linkfix ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 2. jan. 2016, 23:52 redigér fjern redigering Tostarpadius (diskussion \| bidrag) 50.902 edits m →‎Historie Gå til næste forskel →
Linje 12: Ovennævnte oberst Mathias Rosenørns søn, amtmand over [[Nykøbing Amt]], [[konferensråd]] [[Peder Otto Rosenørn (1708-1751)\|Peder Otto Rosenørn]] (1708-1751), var fader til [[major]], kammerherre Christian Rosenørn til [[Hersomgård]] (1741-1812), der efter at have ægtet besidderinden af [[stamhuset Nørholm]] føjede slægtsnavnet [[Teilmann]] til sit eget, og til [[oberstløjtnant]], kammerherre Mathias Peder Otto Rosenørn til Katholm (1751-1818). Blandt majorens sønner skal her nævnes stiftamtmand i Aarhus, kammerherre [[Peder Otto Rosenørn (1778-1828)\|Peder Otto Rosenørn]] (1778-1828), hvis hustru, [[Ingeborg Christiane Rosenørn\|Ingeborg Christiane]], født Wormskiold (1784-1859), som enke blev [[Hofmester\|overhofmesterinde]] hos [[dronning Caroline Amalie]], i hvis filantropiske arbejder hun tog virksom del, endvidere stænderdeputeret, [[oberst]], kammerherre [[Henrik Christian Rosenørn-Lehn\|Henrik Christian Rosenørn]] (1782-1847), der efter at have ægtet besidderinden af baronierne [[Baroniet Guldborgland\|Guldborgland]] og [[Baroniet Lehn\|Lehn]] (se [[Barner]] og [[Lehn]]) ved [[patent]] af [[1. april]] [[1826]] (resolution af [[12. august]] [[1820]]) optoges i [[friherre]]standen med navnet ''Rosenørn-Lehn'', stænderdeputeret, stiftamtmand i Aarhus [[Carl Gustav Rosenørn]] (1784-1858) og endelig den ugifte kaptajnløjtnant i [[Flåden]] [[Thøger Emil Rosenørn]] (1787-1819), som kæmpede med stor tapperhed mod englænderne under [[Englandskrigene\|krigen]] 1807-14. Den ældste af disse fire brødre var fader til kammerherre [[Theodor Rosenørn-Teilmann\|Christian Peder Theodor Rosenørn-Teilmann]] til stamhuset Nørholm (1817-1879), der opgav den juridiske embedsbane for helt at hellige sig stamhuset, som han drev med stor dygtighed, ligesom han indlagde sig fortjenester af den jyske ~~hedeplantning~~[[hede]]plantning. Valgt til landstingsmand 1859 indtrådte han 1865 som kultusminister i ministeriet Frijs og varetog fra 1866 tillige [[Justitsministeriet]]. Han fungerede i disse embeder til henholdsvis 1867 og 1868. Sidstnævnte år blev han kongevalgt landstingsmand. Hans ugifte datter, [[Ingeborg Kristiane Rosenørn-Teilmann]] til stamhuset Nørholm (1852-1929), har gjort sig kendt som forfatterinde af forskellige, bl.a. historiske og lyriske arbejder. Nævnte baron Henrik Christian Rosenørn-Lehn var fader til kammerherre, baron [[Otto Ditlev Rosenørn-Lehn]] (1821-1892). Denne virkede med iver og dygtighed på de to baronier og var dertil levende interesseret for de bildende kunster, hvilket havde til følge, at han 1870 blev direktør for [[Den Kongelige Malerisamling]] og 1871 for [[Kobberstiksamlingen]]. Han var tidligere — 1864 — valgt til medlem af [[Rigsrådet]]s Landsting og tiltrådte 1870 stillingen som [[Udenrigsministre fra Danmark\|udenrigsminister]] i [[ministeriet Holstein-Ledreborg]]. På 4 måneder nær beklædte han denne post i 22 år. Ovennævnte oberstløjtnant Mathias Peder Otto Rosenørn til Katholm var fader til generalkrigskommissær Peter Otto Rosenørn (1778-1847). Dennes søn, gehejmekonferensråd, kammerherre [[Mathias Hans Rosenørn]] (1814-1902), var stiftamtmand på [[Island]], indenrigsminister 1849-51, amtmand over [[Randers Amt]] og kommissarius for de jysk-fynske Statsbaner og forskellige jyske privatbaner, i hvilken stilling han udførte et betydeligt arbejde, ligesom han, historisk interesseret og selv forfatter, var han en virksom formand for [[Personalhistorisk Samfund]]. Oberstløjtnantens yngre søn, [[Frederik Ludvig Christian Pentz Rosenørn]] (1781-1834), blev justitiarius i den vestindiske Landsoverret og senere [[guvernør]] på [[St. Thomas]] og [[St. Jan]].

Rosenørn: Forskelle mellem versioner