Leonora Christina Ulfeldt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Erikthau (diskussion | bidrag) m →Christian 4.s død: kommaer |
Erikthau (diskussion | bidrag) →Ægteskab og afkom: Indføjede reference |
||
Linje 7:
Hun blev [[9. oktober]] [[1636]] som 15-årig gift med rigsgreve og rigshofmester [[Corfitz Ulfeldt]], men kaldte sig aldrig Ulfeldt. Da forholdet mellem hendes forældre var uklart, måtte hun opfinde sin egen rolle: Da dronningen var død før Leonora blev født, og der ikke var andre ledende damer ved hoffet i København, var det let for hende at tiltrække sig opmærksomhed, hun udfyldte så at sige den ledige rolle som landets førstedame.
Senere udtalte hun, at hun var kongens yndlingsdatter, men det har vi kun hendes eget ord for. Selv kaldte [[Christian IV]] Leonora Christinas søster, [[Anna Cathrine af Brandenburg|Anna Cathrine]], for sin yndling, da hun var "Os lig". Anna Cathrine døde ung, og Leonora overtog hendes plads. Vi ved dog, at Leonora Christina lignede sin far: hun var begavet, havde kunstneriske anlæg for maling, tegning, musik og skriftlig udtryksform og havde let ved både at behage og lære. Hun arvede hans evner for at formulere et præcist, rigt og billeddannende dansk. Foruden dansk mestrede hun også samtidens sprog for internationalt samkvem, fransk, tysk og latin. Under sine ophold i [[
Hun blev til sit 6. år opdraget hos mormoderen [[Ellen Marsvin]], siden af [[Karen Sehested]] hovedsagelig på Frederiksborg og blev som niårig trolovet med den 15 år ældre Corfitz Ulfeldt. De blev gift seks år senere. Parret boede først på [[Elmelunde]] eller Stegehus på Møn, som Corfitz Ulfeldt havde i forlening i 1636 og 1637. Hendes tilkommende familie var ikke rig, og der var mange børn, så alt måtte komme fra Leonora og hendes far.
Corfitz Ulfeldt var [[statholder]] i København fra 1637 og boede i en stor gård i Løvstræde, hvor [[Gråbrødretorv]] ligger i dag. han og Leonora Christina foretog to store rejser til [[Holland]] og [[Frankrig]] 1646-47,
Ægteskabet var meget lykkeligt og resulterede i mindst 15 børn fra 1638 til 1651. Fire drenge og tre piger blev voksne; kun fem var i live, da Leonora Christina slap ud af fangenskabet i [[Blåtårn (Københavns Slot)|Blåtårn]] i 1685:
| |||