Åbn hovedmenuen

Ændringer

48 bytes fjernet ,  for 3 år siden
m
ingen ændringskommentar
{{harflertydig2|Bane}}
[[Fil:Öresundståg.jpg|300px|thumbnail|right|[[Malmø|DSB]] litra ET, her udformet som et [[Øresundstog]] holdende i [[Malmø|Malmö]].]]
[[Fil:Rail gauge world.png|300px|thumbnail|right|Kort over den dominerende sporvidde i forskellige lande.]]
En '''jernbane''' er en type af [[transport]] som foregår på en specialdesignet [[skinnevej]], som bruges til at [[Befordre|befordre passagerer]] og [[Gods (varer)|gods]] med [[tog]].
 
==== Standardmål i Danmark ====
Den danske banemyndighed, [[Bane Danmark|BaneDanmark]], opskriver en [[Standard|norm]] for mål på det [[Danmark|danske]] jernbanenet. En [[illustration]] af de brugte begreber findes umiddelbart til højre for dette afsnit. Herunder ses et udpluk af de utallige [[mål]], som normen foreskriver i [[Danmark]]:
[[Fil:Jernbaneskitse enkeltsporet station.png|650px350px|thumbnail|right|Illustration af perroner, sporskifte, sporvidde, svellevidde og afstanden mellem to spor.]]
{| class="wikitable"
|-
 
==== Sporskifter ====
[[File:Sporskifte 2.png|thumb|right|225px|Eksempel på højre afvigende spor]]
[[Sporskifte]]r er betegnelsen på det<ref>[http://www.modelbaneteknik.dk/jernbane/spor/spskanv.htm Modelbaneteknik.dk] (Hentet 07-12-2012)</ref>, der gør det muligt [[Tog|jernbanekøretøjer]] at tage forskellige ruter i spornettet. Der findes tre overordnede [[sporskifte|sporskifter]]<ref name="bane-14-2.pdf"/> - krydsningssporskifte (hel eller halv), højre afvigende og venstre afvigende sporskifte.<br />
Sporskiftet er opbygget at en række forskellige tilpassede [[Jernbanespor|skinnestykker]] og en [[mekanisme]], der muliggør at sporskiftet fastholdes i den ene eller anden stilling.<br />
 
=== Elektrificering ===
[[Fil:Århus hovedbane 5.jpg|200px|thumbnail|right|Perron på [[Aarhus Hovedbanegård]]]]{{uddybende| Elektrificering}}
Det elektriske system der leverer energi til toget, så det kan fungere uden [[Motor|forbrændingsmotor]] ombord. Denne løsning giver lavere driftsomkostninger, men kræver større [[anlæg (konstruktion)|anlæg]]sinvesteringer langs jernbanen. I [[Danmark]] er det københavnske [[S-tog]]'s net 100 % [[Elektrificering|elektrificeret]], mens det kun er fjernbanen [[København]]([[Øresundsbroen]])-[[Padborg]] der er elektrificeret. Dog er [[Kystbanen]] i [[København]] også elektrificeret, men regnes ikke som en fjernbane.<br />
Elektrificering af en jernbane kan enten udføres som [[luftledning]]er, som er det mest almindelige, men også som en tredje skinne. Ulempen ved denne er dog, at den høje [[spænding]] kommer i nærheden er menneske, med en stor farerisiko.<br />