Theodosius 2.: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Pulcheria og Athenais: Sætter sidetal på reference
Linje 27:
 
== Pulcheria og Athenais ==
I takt med, at Theodosius voksede op, begyndte det at stå klart, at han havde arvet sin fars ubeslutsomhed og mangel på initiativ. Den unge kejser beskrives som ret charmerende, men hans hu stod mere til jagtudflugter end til fordybelse i imperiets statsanliggender. Søsteren [[Pulcheria]] var lige modsat. Hun ønskede magten, og i 414 fik hun sig selv udråbt som kejserinde, og overtog den daglige ledelse af det Østromerske rige. Anthemius fortsatte på mindre betydningsfulde poster og hans efterkommere dukker op senere i rigets historie.<ref>Norwich, side 140-141.</ref> Da Pulcheria udnævnte sig selv til regent for sin bror, aflagde hun også et kyskhedsløfte, og det samme gjorde hendes to søstre. Kirkehistorikeren Sozomenos så dette som et tegn på dyb kristentro, men der kan også have været andre årsager. Sozomenos og andre af datidens historikere skrev om hendes modvilje mod præfekten Anthemius. Som regent for Theodosius havde han forsøgt at blive en del af kejserfamilien, idet han havde foreslået ægteskab mellem Pulcheria og en af sine nære slægtninge, der havde den rette alder. Ved at afgive kyskhedsløftet kunne Pulcheria undgå at blive en brik i det dynastiske spil, og hun behøvede ikke at dele regentskabet med nogen.<ref>Holum, Kennethside G. ''Theodosian Empresses: Women and Imperial Dominion in Late Antiquity''. Berkeley and Los Angeles, California: University of California Press, 198293-96.</ref>
 
Pulcheria forsøgte efter bedste evne at gøre Theodosius til en værdig repræsentant for kejserdømmet, og hans oplæring omfattede ''"...hvordan en kejser skal gå, og sidde på sin hest, alene eller i en procession; hvordan han skal sidde på sin trone, hvordan den kejserlige rustning og klædedragt skal bæres; og hvordan man taler med værdighed. Under ingen omstændigheder må han lade sig påvirke til høj latter ..."''<ref>Duckett, side 123.</ref> Men hendes gode intentioner bar ikke frugt:
Linje 42:
[[Fil:Walls of Constantinople.JPG|thumb|upright=1.25|Selv om hunnerne i løbet af 430'erne havde lært at bygge belejringsmaskiner, så opgav de på forhånd at forcere de nybyggede og massive mure omkring Konstantinopel.]]
[[Fil:AttilatheHunonhorsebackbyGeorgeSStuart.jpg|thumb|upright=1.25|Når det kom til kamp i åbent terræn, kunne østromerne ikke matche hunnernes kompositbuer og ryttersværd. (Stigbøjlerne på denne rekonstruktion er uhistoriske.)]]
 
== Storpolitik i kejser Theodosius regeringstid ==
I begyndelsen af 400-tallet havde [[goterne]] været en stadig urofaktor i østromersk politik. Fra omkring år 400 opstod der en kraftig anti-gotisk stemning i Konstantinopel, og kombineret med det magttomrum, der opstod i det Vestromerske rige, da general Stilicho blev henrettet i 408, kan det have været årsagen til, at de fleste af goterne brød op og søgte vestpå under ledelse af [[Alarik]].<ref>Haywood, side 316-317.</ref> I stedet begyndte [[hunnerne]] at dukke op, og de nævnes som en væsentlig grund til, at de nye mure omkring Konstantinopel blev gjort ekstra kraftige, samtidigt med, at flådestyrkerne på [[Donau]] blev styrket fra 412.<ref>Heather, side 203.</ref> Det østromerske rige havde en stærk interesse i at opretholde fredelige forbindelser med hunnerne, og af kilderne fremgår det, at der fra omkring år 430 blev betalt en årlig ydelse på 350 pund guld til hunnerne, i et forsøg på at fastholde freden.<ref>Norwich, side 152.</ref>