Versionen fra 7. jul. 2015, 13:22 redigér Glenn (diskussion \| bidrag) Administratorer 128.699 edits m +harflertydig ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. jan. 2016, 19:06 redigér fjern redigering 176.23.44.93 (diskussion) tre stavefejl Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 38: Elektronen bliver almindeligvis betegnet '''e<sup>-</sup>'''. Elektronens [[antipartikel]] er '''positronen''' ('''e<sup>+</sup>''') som er identisk med elektronen, men har en positiv elektrisk ladning. <!-- [[positron\|positronen]] --> [[Atom]]er består af en [[atomkerne\|kerne]] af [[proton]]er og [[neutron]]er med elektroner omkring sig, hvis bedste beskrivelse er ~~tredimensionnelle~~tredimensionelle [[stående bølge]]r i [[rumtid]]en. Elektroner har mindre masse end de to andre partikler; en proton har en masse, der er ca. 1.800 gange så stor som en elektrons. Når elektroner forsøges sendt igennem meget små [[Elektrisk ledning\|ledninger]] viser det sig, at elektroner også her opfører sig som kvantebølger.<ref>[http://www.sciencedaily.com/releases/2013/08/130829093144.htm University of Groningen (2013, August 29). Why electrons pass through very tiny wires less smoothly than expected: Light shed on 20-year-old mystery. ScienceDaily] Citat: "...Electrons that flow through the wire behave like quantum waves. 'They bash against the walls, and sometimes reflect from the flanks of the mountain pass. They also sense each other's presence.' This results in a complex interaction of various physical phenomena. 'We call this "many body physics." It is very complex..."</ref> Linje 56: <ref>[http://ing.dk/artikel/85960 27. feb 2008, Ing.dk: Video: Verdens første billede af en elektron] Citat: "...Filmen er i virkeligheden elektronens energifordeling gennem et kort stykke tid, og altså ikke en rigtig filmoptagelse i gængs forstand..."</ref> Hver gang vi har ændret ~~opfatning~~opfattelse af elektroners væsen, har grunden været lagt for en ny [[teknologi]]. Dengang elektroner blev opfattet som små [[planet]]er i et [[miniature]]-[[solsystem]], opfandt man den elektriske [[motor]], lyspærer og [[telefon]]en. Da man gik over til at se på elektroner som udgangspunkt for [[stråling]], fik man opfindelser med navn efter ''radiation'' ([[engelsk]] for "stråling"), som [[radio]] og [[radar]]. I foreløbig sidste runde, hvor man har opdaget elektronernes evne til at teleportere (forsvinde for så at dukke op igen et helt andet sted), fik vi [[datamaskine]]n, ''computeren''. <ref>David Bodanis: ''Electric universe'' (s. 151), forlaget Little Brown, ISBN 0-316-86182-0</ref> == Tekniske detaljer == Linje 67: * Når der er et overskud af elektroner, siges objektet at være "negativt ladet". * Når der er et underskud af elektroner, siges objektet at være "positivt ladet". * Når antallet af elektroner og antallet af protoner er ens, siges objektet at være ~~elektriskt~~elektrisk "neutralt". == Se også ==

Elektron: Forskelle mellem versioner