Transformator: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
hvordan man viser man bruger det |
SimmeD (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Cgt, fjerner ændringer fra 80.196.98.114 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
[[Fil:WeldingTransformer-1.63.png|thumb|300px|Transformator]]
{{harflertydig2|Transformator (Aalborg Teater)}}
En '''transformator''', '''transformer''' eller '''trafo''' er et arrangement af mindst 2 magnetisk tæt koblede [[elektrisk spole|spoler]], hvoraf mindst én fødes med vekselstrøm med en vis strømstyrke og spænding – og resten (mindst én) leverer en vekselstrøm ved en anden strømstyrke og spænding. Transformatorer [[design]]es til at have en høj virkningsgrad
[[Fil:Transformator.JPG|thumb|Transformator stregtegning. Til venstre (Primær spole) kommer vekselstrøm ind, i eksemplet er det 12 volt og 1 ampere, det er altså 12 watt. Til højre (sekundær spole) kommer der også vekselstrøm ud, nu er det dog 24 volt og 0,5 ampere, altså stadigvæk 12 watt.]]
Line 23 ⟶ 24:
[[Fil:Tranformerstation.JPG|thumb|310px|En 60/10 kilovolt transformer, der forsyner et mindre bysamfund i Danmark.]]
LF-audio transformatorer er noget af det sværeste at designe fordi den i princippet skal kunne formidle fra 20–20.000 Hz med:
* Lav [[forvrængning]].
* Rimelig høj VA ved lave frekvenser.
Line 49 ⟶ 50:
I mange transformatorer er kernen udformet som en "blok" af talrige tynde plader af [[jern]] i samme facon, som ved hjælp af en isolerende "lak" holdes mekanisk sammen, men elektrisk isoleret fra hinanden.
Havde man brugt en massiv jernblok som kerne i transformatoren, ville der dannes ''hvirvelstrømme'' – elektriske strømme der "løber i ring" inde i den elektrisk ledende jernkerne. Dette ''hvirvelstrømstab'' (der giver sig til kende ved at transformatorkeren virker som varmekilde) begrænses, men elimineres ikke helt, af at kernen deles op i tynde, elektrisk isolerede plader
Hvirvelstrømstab er ønskelige i visse tilfælde, f.eks. [[induktionskomfur]]e og HF-induktionsovne.<ref>[[:en:Induction heating]]</ref>
Line 57 ⟶ 58:
I radioteknisk udstyr bruges transformatorer også til [[impedanstilpasning]] – disse transformatorer arbejder dog ved så høje frekvenser, at metoden med den lagdelte kerne ikke fungerer, fordi de dannede hvirvelstrømme her kan "cirkulere" inden i de enkelte, isolerede jernplader.
Skal en transformator til brug ved høje frekvenser forsynes med en kerne, laves denne ofte af [[ferrit]], som er [[pulver]]iseret [[jern]] indstøbt i et elektrisk isolerende stof. De enkelte jernkorn er for små til at selv højfrekvente hvirvelstrømme kan dannes, men tilsammen forbedrer de den magnetiske induktion mellem de to trådviklinger
== Litzetråd ==
Line 84 ⟶ 85:
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Transformers}}
* Webarchive backup: [http://web.archive.org/web/20041107092837/ourworld.compuserve.com/homepages/alansharp/xformer.htm Alan Sharp: Output Transformer design: Skin depth at various spot frequencies] Citat: "...The depth of penetration is given by: D = 66/SQRT(F). D is the skin depth in mm, SQRT is square root of, F is frequency in Hz..."
|