Fremstillingen af lurer krævede en høj grad af håndværksmæssig kunnen. Formodentlig er kunsten at støbe lurer blevet udviklet og forfinet over meget lang tid. Lurerne repræsenterer de ypperste bronze-objekter, som indtil nu er kendt.
De er [[støbningStøbning (fremstilling)|støbt]] ved hjælp af teknikken kaldet ''[[a cire perdue]]'' (med tabt [[voks]]). Ved teknikken udføres lurdelene i voks med en indre kerne og en ydre kappe af [[ler]]. Kappe og kerne holdes på plads af flere kernestøtter under støbeprocessen, hvor voksen bliver erstattet af bronze. Lurerne er støbt i mindre enheder, som så er tildannet i svalehaleform i enderne og entet støbt sammen eller samlet i en muffe – det sidste er det mest holdbare. Disse samlinger kan ofte slet ikke ses på overfladen, da de er skjult med rillede bånd, muffer eller er udført så perfekt, at de kun kan ses på røntgenfotografier.<ref>[http://www.natmus.dk/saer/bronze/html/en_lur_-_fra_indersiden.htm En lur fra indersiden] – ''Nationalmuseet'', 1998-99</ref> Teknikken med at støbe rør var kendt af [[Antikken]]s folk, men gik siden tabt, for at genopdages omkring år [[1400]].<ref>[[:de:Naturtrompete|Naturtrompete]] – ''WIKIPEDIA, Die Freie Enzyklopädie''</ref>
Mundstykkerne kunne tages af under transport. [[Lurerne fra Brudevælte]] er forsynet med en lås mellem rør og mundstykke.
