Moræne: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Jensga (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Jensga (diskussion | bidrag) →Dannelse: tilf ref |
||
Linje 2:
[[File:An eroded boulder clay cliff - geograph.org.uk - 661846.jpg|thumb|Typisk blokmoræne (vestkysten af Wales).]]
[[File:Alaska Range Glacier.jpg|thumb|Gletsjer i Alaska med sidemoræner og midtmoræner, der ses som mørke striber i den lyse gletsjeris. Midtmoræner dannes, når to isstrømme flyder sammen, så deres sidemoræner mødes, som det ses to steder lige til højre for billedets midtpunkt.]]
En '''moræne''', også kaldet en ''till''<ref name=":0" /> (på ældre dansk: ''brævold'', på engelsk: ''till''; oprindeligt fra sydfransk dialekt ''moraine'': "rullesten, løse sten"), er en jordart bestående af mineralkorn, bjergartsfragmenter og klippestykker af forskellig kornstørrelse, der er blevet efterladt af en [[gletsjer]]. Moræners sammensætning vil altid afspejle de jord- og bjergarter, som gletsjeren er gledet hen over på sin vej til det sted, hvor morænen er aflejret. Moræner inddeles ud fra deres kornstørrelsessammensætning i ''[[moræneler]]'', ''morænesilt'', ''morænesand'', ''morænegrus'' og ''blokmoræne''.<ref>Larsen, G., Frederiksen, J., Villumsen, A., Fredericia, J., Gravesen, P., Foged, N., Knudsen, B. og Baumann, J. (1995): Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse, Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 1, revision 1, 135 sider</ref><ref name=":1">[http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0332.html
Moræneaflejringer opbygger ofte karakteristiske landskaber, præget af bølgede former, mange små søer eller markante bakkedrag. Pga. mange moræners indhold af finstof som ler og silt, samt fint fordelt kalk, er jordbunden i moræneområder ofte frugtbar, og <span>danner</span> i store dele af Europa grundlag for intensivt agerbrug.
Linje 13:
Når gletsjeren på sin vej hen mod randen smeltes nedefra af jordvarme, vil de opsamlede sedimentkorn blive frigivet fra gletsjersålen, for at blive aflejret neden under den glidende is. Sådanne aflejringer kaldes ''bundmoræne'', og de er de mest udbredte moræner. ''Topmoræne'' dannes, når sedimentkorn smelter fri på gletsjerens overside, og ''flydemoræne'' er topmoræne som tyngdekraften sætter i bevægelse nedad skrå isflader. Herudover opererer man inden for glacialgeologien med flere andre typer moræne, fx ablationsmoræne (dannet ved nedsmeltning af stillestående is) og deformationsmoræne (dannet ved deformation og sammenblanding af lagene lige under isen). Moræners klassifikation og dannelse har i årtier været genstand for ihærdig forskning,<ref>Dreimanis, A., 1988. Tills: Their genetic terminology and classification, p. 17-83. In R. P. Goldthwait and C. L. Matsch, eds., Genetic classification of glacigenic deposits. A. A. Balkema, Rotterdam</ref><ref>G.S. Boulton (1996): Theory of glacial erosion, transport and deposition as a consequence of subglacial sediment deformation. Journal of Glaciologi, no. 42, p. 43-62</ref> men der råder stadig hverken fuld forståelse af mekanismerne bag eller enighed blandt forskerne.<ref>Meer, J.J.M. van der, Menzies, J. and Rose, J. 2003. Subglacial till: The deforming glacier bed. Quaternary Science Reviews 22, p. 1659-1685</ref><ref>Ib Marcussen & Troels V. Østergaard (2003): Danmarks geologiske seværdigheder, 252 sider, Politikens Forlag</ref><ref>Michael Houmark-Nielsen (2003): Geologiske mærkværdigheder: Kritik af en model for det danske istidslandskabs dannelse. Geologisk Tidsskrift, hæfte 1, pp. 1–20, København</ref>
Det tætte samspil mellem gletsjer og oparbejdet sediment er baggrunden bag betegnelserne ''endemoræne'', ''sidemoræne'', ''midtmoræne'',<ref name=":1" /> foruden ''randmoræne'', som alle betegner ophobninger af morænemateriale på eller ved siden eller enden af en gletsjer. For disse glaciale landskabselementer bruges på engelsk og tysk betegnelsen ''moraine'', hhv ''Moräne'', som altså ikke er synonyme med den danske betegnelse moræne, som svarer til det engelske ''till'' og det tyske ''Geschiebemergel''.
Moræner regnes som skoleeksemplet på ''usorterede'' aflejringer, dvs. aflejringer bestående af alle mulige kornstørrelser. Heroverfor står de ''sorterede'' aflejringer, aflejret i vand (fx smeltevandssand eller marint sand) eller i vind (fx klitsand eller [[Löss|løss]]), som ikke er nær så tyktflydende og som derfor kun kan flytte sedimentkorn i et ret snævert kornstørrelsesinterval, sammenlignet med en gletsher.
| |||