August Regenburg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Amelie79 (diskussion | bidrag) det er forskel mellem frisere og tyskere |
|||
Linje 1:
[[Fil:TAJ Regenburg by Edward Monsrud (Johannes Hoffmann 1844-1920).jpg|thumb|T.A.J. Regenburg, buste af [[Johannes Hoffmann]].]]
[[Fil:Dendanskesprogordning1913.png|thumb|Sprogreskripters områder i Sønderjylland]]
'''Theodor August Jes Regenburg''' (født [[20. april]] [[1815]]
Regenburg var en søn af præsten Jacob Regenburg og Anna Theodora Barbara, født Wetche
Året efter trådte han ind i [[danske Kancelli]] som volontær og knyttedes nøje til statsminister [[Poul Christian von Stemann]], hvis personlighed og synsmåder i høj grad påvirkede ham. I kancelliet, hvor han [[1848]] blev kancellist, afbrødes hans bane [[1849]], i det kammerherre [[Frederik Ferdinand Tillisch]] ved sin udnævnelse til medlem af den slesvigske bestyrelseskommission bestemt forlangte at få Regenburg med til [[Flensborg]] som sin privatsekretær. Under de bevægede forhold [[1849]]-[[1850|50]] havde Regenburg rig lejlighed til at sætte sig ind i sit hjemlands tilstande, og [[1. september]] 1850, kort efter [[Slaget ved Isted]], stilledes han midlertidig i spidsen for Fforvaltningen af Hertugdømmets Kirke- og Skolevæsen, uagtet den offentlige mening, særlig i Flensborg, var yderst virksom for at sikre professor [[Christian Flor]] denne stilling.
Linje 14:
Da grev [[Carl Moltke]] 1852 udnævntes til slesvigsk minister, vandtes han hurtig for Regenburgs synsmåder. Sprogreskripterne optoges i forfatningen, Regenburg selv udnævntes til departementschef og [[etatsråd]], og under de hurtig skiftende ministre forblev han lige op til krigen den ledende kraft i ministeriet, hvis sekretariatsager som oftest hvilede i hans hånd. Hans dygtige, ihærdige, retsindige og autoritære ledelse knyttede de yngre fast til ham, mens de ældre, med slesvigske forhold mere fortrolige embedsmænd havde ondt ved at følge med i den nydanske retning, hvori Regensburg var sjælen.
Efter [[2. Slesvigske Krig|Krigen 1864]] var han i nogle år beskæftiget med udleveringen af de akivsager, som i Følge fredstraktaten skulle afgives til [[Preussen]]. [[1870]] udnævntes han til stiftamtmand i [[Århus]], og også her forskaffede hans administrative evner, hans dygtige ledelse af amtsraadets forhandlinger og hans åndsfrihed og uafhængighed ham stor indflydelse og mange venner. [[1894]] trak han sig tilbage fra sin embedsvirksomhed og døde ugift
Regenburg havde videnskabelig sans og levende historisk interesse; særlig havde han nøje sat sig ind i [[Sønderjylland]]s historie og herom samlet et udmærket bibliotek, som han skænkede [[Århus Katedralskole]], mens andre samlinger af ham opbevares i [[Rigsarkivet]]. Selvstændig forfattervirksomhed synes dog ikke at have ligget for ham; men han har støttet og fremmet adskillige historiske arbejder. Således er store partier af [[Carl Ferdinand Allen]]s ''Det danske Sprogs Historie i Slesvig'' skrevet over kildestof, samlet af Regenburg, og dette gælder i endnu højere grad om det dygtige stridsskrift ''Schleswigsche Beleuchtung einer preuss. angeblich officiellen Denkschrift'' (kop. 1862). I 1862 optoges Regenburg som medlem af [[Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie]], 1863-70 sad han i bestyrelsen for [[den danske historiske Forening]], [[1879]] udnævntes han til æresdoktor ved [[Københavns Universitet]], og [[1898]] rejstes på [[Skamlingsbanken]] en støtte til hans minde.
Gaden Regenburgsgade i Århus er opkaldt efter ham.
| |||