Helene Danneskiold-Samsøe: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Jurister fra Danmark ved hjælp af Hotcat
Linje 1:
 
'''Helene Danneskiold-Samsøe''' (født [[1966]]) er advokatsekretær hos [[Kammeradvokaten]] og har siden [[1. marts]] [[2010]] været overdirektør for [[Gisselfeld]]. Hun blev valgt som efterfølger til den afsatte overdirektør, grev [[Erik Danneskiold-Samsøe]], som hun er niece til. Grevens datter, [[komtesse]] Erica Danneskiold-Samsøe, havde inden da takket nej til stillingen, da hun var solidarisk med sin far i arvestriden om Gisselfeld (se artiklen om slottet og klosteret). Inden for de næste år forventes det, at Helene Danneskiold-Samsøe flytter ind i embedsboligen på slottetgodset.
 
Erik Danneskiold-Samsøe har udtalt: ''"Det er underligt, at én i vores familie ikke støtter denne sag, for det er jo et familietestamente. Hun er ikke engang komtesse!"'' Som svar på dette har den nye overdirektør udtalt: ''"Jeg er ked af de følger, som Gisselfeld-striden har skabt for Gisselfeld og min morbror, men jeg synes ikke, det er værdigt, at kampen fortsætter. Det er ikke mig, der har bestemt udfaldet i sagen om afsættelsen. Jeg forholder mig til, at det er domstolene, der må afgøre, hvad der er ret og vrang i denne sag. Jeg forstår godt, at man kan føle sig forurettet over det, der er sket, hvis man holder sig strikt til ordlyden af de 300 år gamle bestemmelser, men man har også pligt til at leve i pagt med tiden. Bestyrelsen har jo ikke vendt ryggen til den gamle fundats, men bare tilpasset den vor moderne tid."''