Wikipedia

Arne Bang: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
Tilføjelse af afsnit om Arne Bangs Keramik, Sølvtøj og Skulptur samt sproglig redigering.
Linje 1:
'''Arne Bang''' (født [[29. december]] [[1901]] på [[Frederiksberg]], død [[21. marts]] [[1983]] i [[Fensmark]]) var en dansk [[billedhugger]] og keramisk formgiver.[[File:Arne Bang-portrait-1970s-family archive.jpg|thumb|Arne Bang, 1970erne. Foto i familiearkivet.]]
 
Bang var uddannet billedhugger og udførte en del skulpturer og udsmykninger, der er placeret i det offentlige rum. Arne Bang har også løst grafiske opgaver og bla. tegnet 3tre julefrimærker.julemærker, Menmen det er som formgiver af stentøj, sølv og tin, at han er kendt nationalt og internationalt.
 
== Familie ==
Linje 19:
I 1925 fulgte Arne Bang sin bror til Paris, hvor de i en længere periode arbejdede med opbygningen af Kay Fiskers danske pavillon til Verdensudstillingen. I Paris stiftede Bang bekendtskab med japansk kunst og kunsthåndværk, der blev en stor inspirationskilde for hans senere formgivningsvirke.
 
DaEfter Bang kom hjem fra Paris,Pariserturen indledte hanBang et succesfuldt værkstedssamarbejde med Carl Halier (1873-1948) i KSB Københavns Stentøjsbrænderi (1926 -27). Halier drejede, og Bang modellerede. Det smukke stentøj fra KSB fik stor opmærksomhed og blev rost i pressen. I dettesamarbejdet samarbejdemed Halier tilegnede Bang sig vigtig viden om glasurer.
 
I en periode fra 1928 leverede Bang også tegninger til Henning Wolfhagens tinværksted.
 
[[File:Arne Bang-stoneware green-1930s-Ole Haupt.jpg|thumb|Arne Bang/Holmegaard Stentøj: grønt stentøj, 1930erne. Foto: Ole Haupt.]][[File:Arne Bang-stoneware white-1930s-Ole Haupt.jpg|thumb|Arne Bang/Holmegaard Stentøj: figurer og hvidt stentøj, 1930erne. Foto: Ole Haupt.]]I 1929 fik Arne Bang ansættelse på Holmegaard Glasværk, hvor også hans bror Jacob E. Bang var ansat. Arne Banghan startede - og var ansvarlig for - produktionen af Holmegaards Stentøj. Fra 1948 blev ArneHolmegaard Stentøj Bangs produktion af stentøj hans egen virksomhed, men han havde stadig værksted på og salg gennem glasværket. Fra 1953 havde han eget værksted i Fensmark.
 
I 1951 virkede Bang også som lærer ved Holmegaard Glasværks Tekniske Skole,. ogDesuden hanblev varhan tilknyttet HerluftholmsHerlufsholm Kostskole samt Den Katolske Skole i Næstved som tegnelærer.[[File:Arne Bang-stoneware green-1930s-Ole Haupt.jpg|thumb|Arne Bang/Holmegaard Stentøj: grønt stentøj, 1930erne. Foto: Ole Haupt.]][[File:Arne Bang-stoneware white-1930s-Ole Haupt.jpg|thumb|Arne Bang/Holmegaard Stentøj: figurer og hvidt stentøj, 1930erne. Foto: Ole Haupt.]]
== Keramik ==
Som keramisk designer var Arne Bang egentlig autodidakt, men han havde tidlig en åbenhed og nysgerrighed overfor forskellige materialer samt en særlig sans for deres mange muligheder, der kom til at præge hele hans multifacetterede kunstneriske virke. Afsættet for hans keramiske produktion var billedhuggeruddannelsen og hans evner for at modellere og formgive.
 
Da Bang etablerede Holmegaard Stentøj (1929) var målet at skabe kvalitetskeramik, som samlere gerne ville eje, men til en pris så et større publikum kunne erhverve den. Dette lykkedes så godt, at stentøjet i folkemunde omtaltes ’Gaven’. Ironisk nok er Bangs keramik i dag noget samlere over hele verden tragter efter.
== Udmærkelser ==▼
Arne Bang modtog udmærkelser, legater og stipendier fra glashandler Johan Franz Ronges Fond (1928), Den Grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse (1928), Akademiets Store Guldmedalje (1932), Hanne Benzons Legat (1933), Kunstakademiets store legat (1933-34), Medlem af Akademirådet (1940), Carl Julius Petersens Fond (1942) og Billedskærerlaugets Ekstrapræmie (1944). Bang virkede desuden en årrække som formand for Kunstnersamfundets billedhuggerafdeling (1947). ▼
 
De dekorative svulmende ribber eller strammere riller er karakteristiske for Bangs organiske og skulpturelle stentøj. Han formgav vaser, krukker, fade, skåle, krus og lampeholdere med fokus på et skulpturelt udtryk. De geometriske grundformer er afsættet, dog blødt op af de fine glasurer og med dekorative variationer som påsatte figurer.
I forbindelse med kunstakademiets store legat 1933-34 foretog Arne Bang rejser til Italien og Frankrig.
 
 Statuetter samt små og større skulpturer var også en naturlig del af Bangs keramiske produktion. Tidlige højdepunkter er bl.a. ''Tycho Brahe vasen'' (1927) udført sammen med Carl Halier til Københavns Observatorium i Botanisk Have, ''Elefanten'' (1930) samt ''Kuglevasen'' (1937) til Kong Christian X. 
 
== Sølvtøj ==
Bang leverede tegninger til forskellige firmaer, bl.a. Henning Wolfhagen. 
 
Fra 1929 – 1934 samarbejdede Bang med A. Michelsens sølvsmedie, for hvem han bl.a. tegnede juleskeer, emaljerondeller, cigaretetui, sølvopsats, skåle, bakker, kander og toiletgarniture.
 
== Skulptur ==
Bangs skulpturer er motivmæssigt klassiske, men han foretog indimellem nogle utraditionelle og dristige valg. Stilmæssigt er der store variationer i hans værker, der ofte blev bearbejdet i årevis. Den livløse nøgne unge mand fra ''Den Faldne Kriger'' (skabt i 1929, udstillet i 1932 og opsat i 1942 som mindesmærke for de faldne i 1940) besidder en klassisk elegance. Portrættet af digteren ''Sophus Clausen'' (påbegyndt i 1928) nærmer sig en kærlig karikatur på grund af modsætningen mellem de stramme linier i figurtegningen og placeringen af ham i en muslingeskal omgivet af små puttier og en symbolsk lyre. Den gigantiske ''Fladså-trold'' (1944), er plump og grim som kun en trold kan være. I 1945 vakte Bang også stor opmærksomhed med udstillingen af et kæmpe hoved i cement på KE.
 
Bang artikulerede sit syn på skulptur i tre artikler om billedhuggerne Hans W. Larsen, Aage Nielsen Edwin og H. Luckow-Nielsen i Samleren i 1943 og 1944. Her skriver han bl.a. at ”at skulptur ikke blot er form” og han taler begejstret om” kunst der taler til hjertet og ikke til forstanden”. Han skriver desuden, at Nielsen-Edwin er et ”straalende Eksempel paa, hvorledes ganske dagligdags ting beaandes gennem kunstnerens gengivelse af det sete”. 
 
== Udsmykninger ==
[[File:Arne Bang-Glassblower-1950-Simon Bang.jpg|thumb|Arne Bang, "Glasmageren" på Holmegaard Glasværk, 1950. Foto: Simon Bang.]]Arne Bang udførte udsmykninger til kirker, virksomheder, rådhuse, skoler og et kapel. Desuden udførte hansamt gravmonumenter samtog mindesmærker. En del af udsmykningerne er i dag forsvundet. BangBlandt udførteudsmykningerne er ''Keramisk kort over Nordsjælland'' (1937) samt et Urskive-relief inspireret af folkesangen ”De 12 Hellig Ting” (1937), ogrelieffer herefter udsmykkede hantil Lille Næstved Skole (1940), Næstved Rådhus (1940), Den Faldne Kriger , Vestre Kirkegaard (1940), Lindebjerg Skolen (1942), Kildemarksskolen (1942), gravmæle for F. T. Schlüter (1943), ''Fladså-trolden'', Næstved (1944), Altertavle til Christianskirken i Lyngby (1948), Relief til Jydsk Telefon (1948), Relief til Næstved Kirkegårds Kapel (1949), Skulptur i anledning af 100-året for Grundloven, Fensmark (1949), Skulptur Holmegaard Glasværk (1950), Næstved Gymnasium (1953), ''Mindesmærke for befrielsen'' Munkebakken Næstved (1955), Sankt Mortens Kirke, Næstved (1971), Altertavle-udsmykning, Fensmark Kirke (1956-58), Holmegaardsskolen (1962), Rønnebæk skole (1967), Keramisk Pieta til Vor Frue Kirke, Næstved (1975), samt Østgavlenspiret på østgavlen på Fensmark Kirke (1976-77).    
 
== Udstillinger ==
Arne Bang udstillede på Charlottenborgs Forårsudstilling (1925, 1927, 1928, 1931, 1932), Winkel & Magnussons Kunsthal 1927, KE Kunstnernes Efterårsudstilling (1927, 1930, 1945), Verdensudstillingen i Barcelona (1929), Købestævnet i Fredericia (1931), Den Permanente (1932), Holmegaard Glas Showroom Nyhavn (fra 1932), Verdensudstillingen Paris (1937), Kunsthallen Købmagergade (1937, 1938), Charlottenborg Efterårsudstilling (1940, 45), Udstillingen Utzon-Frank og hans elever på Charlottenborg (1943) og i, Brødrene Christensens Kunsthandel, Ringstedsgade i Næstved (fra 1949).
 
PosthumtRetrospektiv udstilling på Vejen  Kunstmuseum ( i 2011). ▼
 
Arne Bang er repræsenteret i følgende samlinger: Designmuseum Danmarks Samling, Vejen Kunstmuseum, Næstved Museum   
 
▲== Udmærkelser ==
▲Arne Bang modtog udmærkelser, legater og stipendier fra glashandler Johan Franz Ronges Fond (1928), Den Grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse (1928), Akademiets Store Guldmedalje (1932), Hanne Benzons Legat (1933), Kunstakademiets store legat (1933-34), Medlem af Akademirådet (1940), Carl Julius Petersens Fond (1942) og Billedskærerlaugets Ekstrapræmie (1944). Bang virkede desuden en årrække som formand for Kunstnersamfundets billedhuggerafdeling (1947).
 
I 1940 blev Bang medlem af Akademirådet og siden formand for Kunstnersamfundets billedhuggerafdeling.
 
Arne Bang foretog studierejser til Italien og Frankrig.
 
== Litteratur ==
Arne Bang: Artikel om Hans W. Larsen, Samleren I 1943,
 
Arne Bang: Artikel om Aage Nelsen-Edwin, Samleren II 1943,
 
Arne Bang: Artikel om H. Luckow-Nielsen, Samleren 1944,
 
Kirsten Bang: Slægten Bang
 
Mads Thranholm: ”Funkis ved 1400 grader”, artikel i kunst og antikviteter, 1993.
 
Bolette Bramsen: ”Stentøj til folket”, artikel i Kunst og antikviteter, 201.
▲Posthumt på Vejen Kunstmuseum (2011).
 
== Eksterne referencer ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Arne_Bang"