Slaget på Reden: Forskelle mellem versioner

Slaget på Reden var en konsekvens af en lang række af mislykkede diplomatiske bestræbelser i den sidste del af det 18. århundrede og i begyndelsen af 1801. [[Det væbnede neutralitetsforbund]] bestående af Danmark-Norge, [[Sverige]], [[Preussen]] og [[Rusland]] sammenholdt med [[Napoleon]]s næsten totale dominans over det europæiske kontinent, blev af [[Storbritannien]] opfattet som en alvorlig trussel mod den engelske flåde. Englænderne var særdeles bekymrede for den fortsatte eksistens og sikkerhed for forsyningsruter fra Sverige og de baltiske lande. Imidlertid var Danmark-Norge langt mere bekymret for truslen fra Rusland og [[Frankrig]].

 

 

Danmark-Norge havde forberedt sig på angrebet så godt som muligt og havde placeret en forsvarslinie af skibe langs [[Københavns red]] fra prøvestenshavnen ud og nordpå langs sejlrenden [[kongedybet]] som ender udfor trekronerfortet, syd for indsejlingen til Københavns havn. Den dansk-norske forsvarslinie bestod af en overvejende del af [[blokskib]]e, idet meste af flåden på dette tidspunkt af året slet ikke var rigget til på nær Steen Billes deling som ikke kom i kamp. For at have en væbnede neutralitet, så måtte man så vidt muligt forhindre at de nye krigsskibe blev ødelagt, da de skulle kunne ledsage og beskytte handelskibene. Men blokskibe kunne man godt tåle at miste.