Sukker: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Fremstilling: flytter overformatteret boks til højre
Stavefejl. Irrrelevant henvisning til "tiden før Kristus" er fjernet.
Linje 28:
Både stødt melis, perlesukker og farin har modstykker i form af økologiske sukkerprodukter, der ikke er [[Raffinering|raffinerede]], og som ikke er kunstigt blegede.
 
Samtlige af disse sukrosevarianter anses i dag for at være den primære årsag til fedme. Årsagen er indholdet af f[[Fruktose|ruktose]] - [[sukrose]] = [[fruktose]] + [[glukose|sakkarose]].
 
== Fremstilling ==
Linje 72:
Fordi sukkerroer gror i jorden, må de vaskes som første led i oparbejdningen, og udbyttet af saft forøges ved udludning. Den udtrukne saft benævnes tyndsaft og indeholder 10-12 % sukker, inden den renses med kalk og indkoges.
 
Den koncentrerede saft med sit indhold af sukkerkrystaller centrifugeres, hvorved den adskilles i en flydende bestanddel, kaldet [[sirup]], og et fast stof, kaldet råsukker.
 
En del af siruppen tappes fra og sælges til husholdningsbrug. Ofte sælges en del også til industrielle anvendelser, hvor farven er af
Linje 81:
vestindisk [[rom (spiritus)|rom]]).
 
Råsukkeret viderebehandles enten på samme fabrik eller på en anden fabrik, et [[sukkerraffinaderi]], hvor det renses/bleges, blandt andet ved vaskning, omkrystallisation og filtrering gennem [[aktivt kul]] og [[kiselgur]] for at ende som stødt melis = normalt hvidt sukker, som det bruges til daglig, og som tidligere kunne fås i flere variationer. Farven afhænger af blandingsforholdet mellem sukkeret, kommendeder kommer fra de forskellige centrifugeringstrin af råsukkermassen. Efterhånden som man blev bedre til at styre krystalliseringsprocessen i sukkerkogerne og fik bedre centrifuger til at slynge melassen fra sukkerkrystallerne, fik man basis for at fremstille sukkerarter, som ser finere ud.
 
Man skelner mellem tre grader af raffinering:
Linje 90:
Det lidt mørkere sukker bruges ofte til industrielle processer, hvor farven ikke spiller ind på færdigvaren, men det kan også sendes tilbage i processen igen ligesom siruppen og dermed blive til mere hvidt sukker. Således holdes spildet nede på et minimum. Det markedsførte sukker er derfor et meget rent stof med over 99,9 % rent [[sucrose]]. Størstedelen af de resterende 0,1 % er vand.
 
Der er ingen kemisk forskel på rørsukker eller sukkeroesukkersukkerroesukker, men der kan være smagsforskelle stammende fra selve fremstillingsprocessen.
 
* '''Flormelis''' er fintmalet hvidt sukker. som benyttes til bl.a. "glasurdekorationer".
Linje 96:
* '''Hugget sukker''' er fremstillet af normalt sukker, blot presset som terninger via en speciel proces, mens sukkeret stadig er lidt fugtigt.
 
* '''Kandis''' er blot krystaller, der har fået lov til at vokse sig store under "krystalleringsprocessen", og det var, hvad man kunne fremstille i "sukkerets barndom". Men efterspørgslen blev "hængende", derfor kan man stadig købe kandis. En moderne fabrik, der producerer sukker ved masseproduktion, har ikke tid til at tage sig af et sådant specielt produkt i dag. Produktionen af kandis er derfor blevet en [[nicheproduktion]], som er overtaget af små producenter.
* '''Kandis''' er blot krystaller, der har fået lov til at vokse sig store under
"krystalleringsprocessen", og det var, hvad man kunne fremstille i "sukkerets barndom". Men efterspørgslen blev "hængende", derfor kan man stadig købe kandis. En moderne fabrik, der producerer sukker ved masseproduktion, har ikke tid til at tage sig af et sådant specielt produkt i dag. Produktionen af kandis er derfor blevet en [[nicheproduktion]], som er overtaget af små producenter.
 
* '''[[Ahornsirup]]''' er den indkogte saft fra [[Sukker-Løn|sukker-løn]] (''Acer saccharum''). Det er en produktion, som blev opfundet af de oprindelige folk i Nordamerika, men som i dag er helt igennem industrialiseret.
Line 106 ⟶ 105:
 
== Sukkerdyrkningens historie ==
Der voksede noget, der mindede om sukkerrør og sukkerroer flere tusinde år før Kristus.
Sukkerrørene stammer fra forskellige græsarter, som kom fra nogle små øer i [[Stillehavet]]. Græsarterne blev for ca. 8000 år siden transporteret til [[Kina]], [[Indonesien]] og [[Indien]] fra disse øer. For omkring 1500 år siden begyndte man i Indien at dyrke sukkerrørene og lave sukker. Navnet sukker stammer også oprindeligt fra Indien. I år [[714]] tog det arabiske folk sukkeret med til [[Spanien]], og det bredte sig derfra til [[Italien]].
Efter at [[Christoffer Columbus|Columbus]] havde opdaget [[Amerika]] i [[1492]], bredte sukkerrørsdyrkningen sig hurtigt. Man opdagede, at [[Caribien]] pga. [[Klima- og plantebælter|klimaet]] var et perfekt sted til dyrkning af sukkerrør. Råsukkeret dvs. sukker, som endnu ikke er blevet renset, blev bragt fra Caribien til [[Europa]], hvor det blev raffineret, dvs. renset og herefter solgt. Som årene gik, blev der produceret større og større mængder af sukker, og det blev mere og mere almindeligt, og efterhånden var det ikke kun de rige, der havde råd til at købe sukker. I [[1600-tallet]] havde de fleste lande i Europa [[koloni]]er rundt om i verden, men der var jo nogle, der skulle udføre arbejdet med dyrkningen, og det blev [[slaveri|slaverne]], som blev fragtet fra [[Afrika]] til kolonierne.