Høvlebænk: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
Linje 1:
[[Fil:snedker_i_arbejde.jpg|right|thumb|Snedker ved sin bænk. Tegning i ''Håndværkets Kulturhistorie'']]
En '''høvlebænk''' er først og fremmest [[snedker]]ens og til dels [[tømrer]]ens fornemste og måske vigtigste [[værktøj]], hans [[arbejdsbord]].
[[Fil:snedker_i_arbejde.jpg|right|thumb|Snedker ved sin bænk. Tegning i ''Håndværkets Kulturhistorie'']]
 
== Formål ==
Linje 15:
[[Fil:Tangstok.jpg|right|thumb|Skolehøvlebænk med bagtang og tangstok..]]
Høvlebænkens fornemste indretninger er tængerne, de to "skruestikker", ladet er forsynet med. Tængerne spændes med '''spindler''', i dag almindeligvis af [[jern]]. Håndtaget hedder en [[tangstok]].<br />
Danske høvlebænke er forsynet med typisk en '''fortang''' og en '''bagtang'''. Så vidt vides er det bagtangen, der også kaldes '''indspændingstang''' eller blot '''spændetang'''.<br />
 
Snedkerbænkens bagtang er vinkelformet og har 1 – 3 duphuller i den "blok", der glider langs ladet styret af en [[kulisse]]. '''Vinkeltangen''' er vistnok betegnelse for de vinkelformede bagtang på snedkerbænken.
 
Bagtangen kendes ikke i Middelhavslandene eller Amerika, hvor man knap nok bruger høvlebænk i det hele taget, men tager til takke med nogle mærkværdige borde, som vi danskere ville have svært ved at vænne os til. Sådanne er illustreret hos [[Denis Diderot|Diderot]] i den store ''[[Encyclopédie]]'' fra slutningen af 18. årh.
 
 
== Høvlebænketyper og anvendelser ==
Linje 32:
[[Fil:Hybridvise.jpg|Bagtang af udenlandsk oprindelse.|thumb]]
De bænke, der stod på [[Holmstrup]] Husflidsskole på [[Fyn]] i [[1950]]-erne, blev kaldt "'''karetmagerbænke'''"; De havde to rækker duphuller, og altså et i hver side af bagtangen, der fyldte hele ladets bredde. Bagtangen så nogenlunde sådan ud, men fyldte hele ladets bredde.
 
 
== Fugebænk ==
Fugebænken, er muligvis en høvlebænk uden bagtang. Det kan dog også være en pløjebænk, som den der ses på illustrationen. [[Fil:fugbænk.jpg|right|thumb|Fugbænk som den står på [[Sønderborg]] Slot.]]
 
 
== Andre arbejdsbænke og arbejdspladser ==
Line 59 ⟶ 57:
 
== Kolonnebænk ==
[[Fil:Kolonnebaenk.jpg|thumb|right|Kolonnebænke. Foto fra Peder Syv Skolen, Viby Sjælland, ca 1979. Fotograf Børge Askholm.]]
[[Fil:Bilade.jpg|thumb|left|Bilade omgivet af to rækker kolonnebænke.]]
Kolonnebænken, eller sløjdbænken er en rent dansk opfindelse fra omkr. 1890, hvor en eller to kolonner er fælles om en lang "grebning", (kaldet: en [[bilade]]), en fordybning på tværs af rækkens forende; den bruges i skolernes sløjdsale. Det var dansk sløjdundervisnings grand old man, [[Aksel Mikkelsen]], der opfandt og udviklede den, sådan at én lærer kunne holde øje ned en hel flok drenge på en gang. (Om Mikkelsens virke kan man også læse under [[sløjd]] og i Dansk Biografisk Leksikon). Særligt for sløjdhøvlebænken er, at den har to rækker duphuller, så bænken er lige anvendelig for venstrehåndede som for højrehåndede elever. En venstrehåndet snedker ville i tidligere tid fremstille sin egen høvlebænk spejlvendt af dem, de højrehåndede bruger.
 
Line 67 ⟶ 65:
 
'''Arbejdsbænken''' er en kombineret skruestik, høvlebænk og arbejdsbord. Den fås i forskellige udførelser, og kan klappes sammen, så den med lethed kan transporteres mellem arbejdspladserne, og den har typisk to arbejdshøjder. Arbejdsbænke bruges netop med fordel på steder hvor der ikke er plads til en egentlig høvlebænk, eller hvor en sådan vil være for besværlig at bringe hid. På samme tid holder den bedre på emnerne end [[ørtebænk]], [[buk (redskab)|bukke]], [[trappestige]], [[skammel]], de bare lår, eller noget tilsvarende. Arbejdsbænken kaldes også '''universalarbejdsbænk'''.
 
 
== Eksterne henvisninger ==