Aelia Eudocia: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rsteen (diskussion | bidrag) m →Eftermæle: Retter eget sjusk |
Rsteen (diskussion | bidrag) m Lidt sprogrøgt |
||
Linje 49:
Det kom til et brud i kejserfamilien, og Eudocia forlod hoffet, tilsyneladende på kejserens befaling. Hvis man vil have en saftig version af historien, går man heller ikke denne gang forgæves til Johannes Malalas krønike. Han mente at vide, at kejseren havde foræret et meget stort æble fra [[Frygien]] til Eudocia som symbol på sin kærlighed. Da kejseren senere spurgte til æblet, fortalte kejserinden, at hun havde spist det. Hvad hun ikke vidste, var at kejserens barndomsven Paulinus i mellemtiden glædestrålende havde fremvist æblet, uden at vide, hvor det oprindeligt stammede fra. Kejseren konkluderede, at Eudocia havde givet hans kærlighedsgave videre til en ny elsker, og han lod Paulinus henrette og Eudocia landsforvise. Frygisk æble eller ej, så indeholder historien den kerne af sandhed, at Paulinus blev henrettet og at Eudocia forlod hoffet omkring 443.<ref>Bury, side 133-134.</ref>
Eudocia rejste til Jerusalem, hvor hun tilbragte sine sidste år. Det fortælles, at kejseren sendte chefen for sin garde, Saturninus, efter hende, og at han dræbte to af de præster, der ledsagede kejserinden. Saturninus blev efterfølgende ombragt uden at Eudocia greb ind, og det medførte økonomiske repressalier fra Konstantinopel, men derefter fik hun tilsyneladende lov til at være i fred.<ref>Bury, side 134-135.</ref> Eudocia havde erhvervet store jordbesiddelser i Palæstina, og pengene herfra brugte hun blandt andet til at at udvide den kirke til ære for [[Sankt Stefan]], hun havde ladet bygge under sit første besøg i Jerusalem i 438. Der blev også sat penge af til at udbygge forsvarsmurene omkring byen, til herberg for pilgrimme og fattige og til generelt at støtte kristendommen i området. Eudocia forsatte med at bruge titlen som kejserinde helt frem til sin død, 20. oktober 460.<ref>Holum, side 218-224.</ref>
== Eftermæle ==
Linje 56:
Man ved også, at Eudocia producerede digte, der var baseret på genanvendelse af Homers verslinjer - sat sammen på nye måder, så de fik ny betydning. Denne type digtning kaldes ''cento'' ("kludetæppe") og Eudocia har brugt den til at genfortælle Jesu liv med brug af homeriske strofer. Fra Eudocia har man bevaret 2.400 verslinjer, og de bruges blandt andet af nutidens forskere til at udbygge billedet af Homers produktion.<ref>Janet Watson. ''Speaking Volumes: Orality and Literacy in the Greek and Roman World'', Brill, Boston, 2001, side 83.</ref>
Eudocia blev helgenkåret
</ref>
| |||