Fiskevær: Forskelle mellem versioner

Et '''fiskevær''' er benævnelsen for et norsk [[fiskeleje]], det vil sige en i forbindelse med fiskeri tidvis ibrugtagen bebyggelse. I nyere tid er sådanne pladser blevet steder for en fastboende befolkning, men benævnelsen bevaret.

 

Fiskevær er en bosætingsform, som findes langs den norske kyst fra [[Vestlandet]] til [[Finnmark]]. Den er mest udbredt i [[Nordnorge]] fra [[Lofoten]] og mod nord til Østfinnmark. Bosætingsformen er hovedsagelig baseret på fangst af sødyr og fiskeri, den ældste næringsvej, som kan påvises i Norden. Det siges, at fiskeværet er den bosætningsform, som går længst tilbage i historien: I Norge, helt til ældre [[Stenalderen|stenalder]].

 

==Historie==

 

Fremvæksten af fiskeværene skyldes det rige fiskeri og den årstidsbetingede vandring for [[torsk]], [[sild]] og [[sej]]. Mange af de sæsonbaserede rorvær fik fast bosættelse, da fiskeriene blomstrede. Fiskeværene kunne opnå bymæssige størrelser. [[Kabelvåg]] i Lofoten er den første kendte koncentrerede fiskeværbosættelse og handelscentrum i Nordnorge. [[Snorre|Snorre Sturlasson]] omtaler "Vågastevnene" som den vigtigste mødeplads for handel i nord. Fiskevær og rorvær kunne også være privatejede af såkaldte «væreiere», som ofte boede i været.