Valg: Forskelle mellem versioner

*[[Jeane Kirkpatrick]], tidligere [[USA|amerikansk]] [[ambassadør]] i [[FN]], har foreslået denne definition: ''Demokratiske valg er ikke kun symbolske... De er konkurrerende, periodiske, ikke-eksklusive og endelige valg, i hvilke lederne i en regering bliver valgt af [[befolkning]]en, som nyder stor [[frihed]] til at [[kritik|kritisere]] regeringen, til at offentliggøre deres kritik og til at foreslå alternativer.''{{kilde mangler<!--|dato=november 2015-->|dato=Uge 40, 2010}}

*Websitet for organisationen ''[[Democracy Watch]]'' definerer fair valg som: ''Valg i hvilke der er lagt stor vægt på at forebygge at nogen direkte eller skjult præference for en bestemt kandidat, udover de påvirkninger der naturligt opstår fra en engageret [[vælgerskare]], der er ligeligt informeret om de forskellige fordele og ulemper ved den enkelte kandidat.'' <ref>[http://www.dwatch.ca/democracy.html Democracy Watch om "krav til demokratiske styreformer.]</ref> Dette blev mere formelt udtrykt i 2000 af ''[[overdommer]]'' [[Murray Gleeson]] ved den [[Australiens højesteret|australske højesteret]] som: ''Den demokratiske og lovlige måde at sikre ændringer, hvor ændringer er nødvendige, er gennem en oplyst vælgerskares vilje.''{{kilde mangler<!--|dato=november 2015-->|dato=Uge 40, 2010}}

*Andre taler for, at valg kun er sekundære i et fungerende demokrati. De argumenterer for, at [[retsstat|lov og ret]] er vigtigere. Et eksempel er [[Hong Kong]] før foreningen med [[Folkerepublikken Kina]]. Her var Hong Kong ledet af en ikke-valgt [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland|britisk]] ambassadør, men ikke desto mindre blev samfundet opfattet som et frit og åbent samfund på grund af det stærke retslige institutioner.{{kilde mangler<!--|dato=november 2015-->|dato=Uge 40, 2010}}

Nutidens udbredte accept og indforståethed af valg som et af de fundamentale krav for en demokratisk proces til udvælgelse af repræsentanter, står i stærk kontrast til [[Oldtidens Grækenland|antikkens Grækenland]], der regnes for at være ''demokratiets vugge''. Her blev demokratiet opfattet som en acceptabel styreform blandt mange, bl.a. i [[oligarki]]et, hvor politiske poster blev besat via [[lodtrækning]].{{kilde mangler<!--|dato=november 2015-->|dato=Uge 40, 2010}}

Demokratiet i det antikke Grækenland tillod ikke, at [[kvinde]]r, udlændinge eller [[slave]]r stemte, og [[USA's forfatning|USA's oprindelige forfatning]] tillod kun, at hvide, mandlige jordejere måtte stemme. Historien omkring sikring af frie valg har mange eksempler på sikring af specielle gruppers stemmeret, og sikring af frie valg har ofte været en mærkesag for [[borgerrettighed]]sgrupper og -forkæmpere. Og selv i dag er der debat om stemmeret til dømte [[kriminel]]le, visse minoritetsgruppers medlemmer og økonomisk udsatte.{{kilde mangler<!--|dato=november 2015-->|dato=Uge 40, 2010}}

I et [[direkte demokrati]] kan enhver foreslås som kandidater. I nogle lande er det kun medlemmer af visse politiske partier, der kan nomineres. Det kan også være tilfældet, at kandidater eller partier først skal indsamle [[vælgererklæring]]er for at kunne nomineres. I [[USA]] er der krav om, at kandidater uden for et parti skal have et vist antal vælgererklæringer, mens kandidater inden for et parti kan nøjes med et mindre antal.{{kilde mangler<!--|dato=november 2015-->|dato=Uge 40, 2010}}

I nogle situationer – for eksempel i det [[sovjetisk demokrati|sovjetiske demokrati]] – er der et mellemled af [[valgmand|valgmænd]] mellem vælgerskaren og den valgte person. I det fleste repræsentative demokratier vil et sådant indirekte valg være en formalitet. Ved [[USA's præsidentvalg]] er der et mellemled af [[USA's valgmænd]] og i [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland|Storbritannien]] bliver [[Storbritanniens premierministre|premierministeren]] officielt valg af [[dronningen]], men i praksis af den lovgivende forsamling eller partiet.{{kilde mangler<!--|dato=november 2015-->|dato=Uge 40, 2010}}

* Fredsvalg. Et valg foretaget uden afstemning. Hvis der til et valg, for eksempel ikke er opstillet flere kandidater, end der skal vælges, eller der kun er indkommet én prioriteret kandidatanmeldelse bortfalder afstemningen. I så fald afgøres valget som såkaldt fredsvalg, hvor alle de opstillede erklæres for valgt – eller det antal, som skal vælges, erklæres som valgt i den rækkefølge de er anført på den prioriterede kandidatanmeldelse. Øvrige kandidater fungerer som suppleanter.{{kilde mangler<!--|dato=november 2015-->|dato=Uge 40, 2010}}

Første opgave er at optælle stemmerne. Der er mange forskellige [[stemmeoptælling|optællingsmåder]]. Valgmetoden afgør resultatet på baggrund af optællingen. De fleste systemer er enten [[proportionel repræsentation|proportionelle]] eller [[flertalsbestemmende]]. Under den første kategori ligger [[partilisterepræsentation]] og [[tilvalgssystem]]. Og i den sidste kategori er [[flertalsvalg]] (relativt flertal) og [[absolut flertal]].{{kilde mangler<!--|dato=november 2015-->|dato=Uge 40, 2010}}

Fastlagte valg med forudbestemte valgdatoer (som i [[Sveriges politik|Sverige]]) har en fordel i form af retfærdighed og forudsigelighed. Men på den anden side trækker valgkampagnerne ud i stor stil og gør det svært at ''vælte regeringen'', hvis nu en dato ligger på et upraktisk tidspunkt (for eksempel omkring et udbrud af krig). Andre lande (såsom [[Danmarks politik|Danmark]]) har blot en maksimal periode den lovgivende samling kan blive siddende, og regeringen bestemmer så, hvornår det næste valg helt præcist skal være inden for denne. I praksis vil regeringen dog oftest blive siddende så længe som muligt, med mindre en særlig begivenhed indtræffer – som for eksempel et [[mistillidsvotum]].{{kilde mangler<!--|dato=november 2015-->|dato=Uge 40, 2010}}

En anden model er at have flere kandidater, der alle kan stemmes på, men som alle står for det samme – nemlig ingen ændring fra det nuværende. I sådan et valg med ''falsk diversitet'' burde den oplyste vælgerskare i teorien kunne gennemskue, at valget reelt ingen konkurrence har, men i praksis vil valget ofte være afholdt af en regering, der måske har kontrollen over de medier, der oplyser vælgerskaren. Eksempler herpå følger.{{kilde mangler<!--|dato=november 2015-->|dato=Uge 40, 2010}}