Shetlandsøerne: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Geografi: typo |
clean up, typos fixed: hundredevis → hundredvis ved brug af AWB |
||
Linje 19:
|- bgcolor=#F9F9F9
| [[Areal]]
| 1.466
|-
| Befolkning<br />- tæthed<br />
Linje 40:
[[Fil:Flag of Shetland.svg|thumb|Shetlandsøernes flag (indført i 2005).]]
'''Shetlandsøerne''', tidligere ''Zetland'' og ''Hjaltland'', er en [[Skotland|skotsk]] [[Arkipelag|øgruppe]] på 32 øer placeret nord for det skotske fastland mellem øgruppen [[Orkneyøerne]] og [[Færøerne]]. Det administrative center og eneste købstad er [[Lerwick]] på hovedøen [[Mainland (Shetland)|Mainland]].
Det er mere end 500 år siden Shetlandsøerne overgik fra [[Danmark|dansk]]/[[Norge|norsk]] til skotsk herredømme, men øerne præges fortsat af en norrøn odelsjordlovgivning. Befolkningen på Shetlandsøerne er i nutiden skotter, men har stadig kontakt med deres nordiske rødder.
== Økonomi ==
Linje 67:
=== Hansatiden ===
* Fra ca. 1300 til 1707 solgte Shetland sine varer til omverdenen via [[Hansabyerne]] i [[Bergen]], [[Bremen]], [[Lübeck]] og [[Hamburg]]. Hansakøbmændene købte shetlændernes saltede fisk. Denne handel ophørte 1707 da Hansaerne ikke længere fik tilladelse til at drive handel med Shetland. Da skotterne og de lokale købmænd ikke var gode til saltfiskhandel, førte det til en længerevarende økonomisk tilbagegang for shetlænderne.
=== Nyere tid ===
Linje 78:
== Geografi ==
[[Fil:Shetlandinseln (Landsat).jpg|Shetlandinseln (Landsat).jpg|thumb
[[Fil:Shetland 1.00851W 60.32053N.jpg|thumb|Satellitbillede af Shetland.]]
[[Fil:Klippen bei Eshaness2 5834.JPG|thumb|Klipper ved Eshaness i det nordlige Mainland]]
Shetland strækker sig fra 59'51°N til 61°N og '45°V til 1'45°V. Den nordligste ø [[Unst]] ligger på linje med [[Anchorage]] i [[Alaska]], [[Bergen]], [[Sankt Petersborg]] i [[Rusland]] og den sydlige del af [[Grønland]]. Fra hovedstaden Lerwick er der kortere afstand til [[polarcirklen]] end til Storbritanniens hovedstad [[London]]. Fra nord til syd på Shetland er der 150
=== Geologi ===
Linje 87:
=== Landskaber ===
Det centrale og vestlige [[Mainland (Shetland)|Mainland]] er præget af [[Sund (farvand)|sund]]e, [[sø]]er og traditionelle smågårde. Langs kysten ligger landsbyerne Whiteness, Weisdale, Aith og Walls. I denne del af Shetland ligger Tingwalldalen som under norrønt styre var sæde for et årlig parlament kaldet Alting, beliggende på Lawting Holm i Tingwall Loch. Nordlige Mainlands kystlinje præges af takkede, sorte klipper, stenhaver, skær og huller. Den smalle halvø, som strækker sig 40
Øen [[Yell]] præges af forblæste heder. [[Unst]] er den nordligst befolkede ø af [[De britiske øer]] og har store klipper, [[lyng]][[Ås (geologi)|ås]]e og ferskvandssøer, og en subarktisk stenørken. [[Hermaness]] naturreservat ligger på denne ø.
[[Fetlar]] er kendt som Shetlands have. Navnet kommer fra norrønt og betyder ''Fettland'' på grund af dets frugtbare græsningsområder og gode, dyrkbare land.
Øen [[Noss]], som ligger på østsiden af [[Bressay]], er et nationalt naturreservat og har store søfuglekolonier om sommeren.
Linje 99:
Shetlands mest fjerntliggende ø, [[Fair Isle]], (Fridarey – Fredsøya) er kendt for sine strikkeprodukter og for sine store søfuglekolonier med sjældne trækfugle hvert forår og efterår.
[[Out Skerries]]' landskab består af forrevne klipper, stensamlinger, bugte og strande. [[Papa Stour]] ligger vest for Mainland og har samme landskabsprofil som [[Out Skerries]].
[[Whalsay]] (Hvalø) var et fiskericentrum i fortiden, og er det fortsat. Det har boet mennesker her i mere end 4.000 år, og der er mange vigtige levn efter dem spredt over øen, herunder [[Megalitisk monument|megalitiske monumenter]].
Linje 109:
* [[Balta]]
* [[Bressay]] (ca. 350 indb.) ligger øst for hovedøen Mainland. Der er daglig færgeforbindelse til Lerwick. Øen er 9
* [[East Burra]] (66 indb.) ligger sydvest mellem Mainland og West Burra. Der er broforbindelse til Mainland. Landbrug og fiskeri er de vigtigste erhverv. Øens areal er 6
* [[Fair Isle]] er en ø med 70 indbyggere.
* [[Fetlar]] har 100 indbyggere. Den nordlige del er kendt for sit rige fugleliv. Der er færge fra Oddsta til Gutcher på [[Yell]] og til Belmont på [[Unst]].
* [[Foula]] ligger 26
* [[Gruney]]
* [[Lamba (Shetland)|Lamba]]
Linje 137:
Shetland har et tempereret atlanterhavsklima, som medfører, at somrene som regel er prægede af [[dugregn]], lyse og kølige. De mest solfyldte måneder er perioden fra april til august, og har på den lyseste tid 19 timer med dagslys i løbet af et døgn. Vintrene er mørke og milde, og antallet af soltimer pr. dag er under 6.
Gennemsnitlig årlig nedbør er 1.037
{| class="wikitable"
Linje 150:
|-
|Årlig nedbør
|align=right|1.037
|-
|Antal dage i året med snefald
Linje 177:
=== Flora ===
[[Fil:Myrull.jpg|thumb|Kæruld.]]
Shetlands landskab er præget af, at [[får]] græsser og af, at [[træ (organisme)|træ]]er er sparsomme. Shetlands flora er præget af arktisk-alpine planter, vilde blomster, [[bladmos]]ser og [[Lav (symbiotisk organisme)|lav]]. Landskabet på det nordlige Mainland og Unst er præget af fjeldmark, hvor vegetationen er sparsom og domineres af sten. Planterne, som vokser her, er som regel arktiske og nogen er stedegne, således som [[Cerastium nigrescens|''Cerastium nigrescens'' var. ''nigrescens'']].
Omkring halvdelen af Shetland er dækket af [[torv]], nogen steder op til over en meter tyk. Disse områder er som regel [[vådområde]]r og mangler næringsstoffer således, at kun et begrænset antal plantearter har vækstbetingelser. Eksempler på sådanne planter er [[kæruld]], [[Almindelig Benbræk]], [[Almindelig Mælkeurt]] og [[tormentil]].
Linje 185:
[[Fil:Fulmarus glacialis 1 2.jpg|thumb|Mallemukken er Shetlands mest almindelige fugl.]]
Det er store kolonier af havsule, lundefugl og andre [[alke]]fugle på Noss og Hermaness, og nogen mindre på Foula og Fair Isle. Et stort antal af [[storkjove]] og et mindre antal [[almindelig kjove]] yngler på Hermaness og Foula. Bestanden af [[havterne]] er i de senere år gået ned, men fuglenes tilstedeværelse anses af øbeboerne som et signal om, at sommeren er kommet.
Andre almindelige fugle er [[måge]]r, [[edderfugl]]e og [[skarv]]e, men disse bestande er små i forhold til mallemukbestanden på 360.000. [[Stormsvaler]] yngler i store kolonier på Mousa.
Efter, at ynglesæsongen er afsluttet, bliver fuglekolonierne forladt, [[terner]]ne drager syd på, mens alke og svaler drager til havs.
Linje 193:
Søfuglebestanden er i de senere år vokset både i antal individer og antal arter, som for eksempel sule, mallemuk, kjove og alkefugle. Nogen arter er dog gået tilbage, således terner og [[ride (fugl)|ride]].
Alle '''landpattedyrene''' på Shetland er blevet indførte af mennesket. Det antages, at [[odder (dyr)|odder]], [[skovmus]] og [[husmus]] kom til øerne i starten af den norske kolonisering. Alle andre landpattedyr, bortset fra [[brun rotte]], er indførte i løbet af de sidste århundreder.
[[Hvaler]] er et almindeligt syn langs kysten med [[Marsvin (hval)|marsvin]] som den mest almindelige art. Større hvaler observeres ved yderkanten af [[Kontinentalsokkel|kontinentalsoklen]], og kan komme ind mod land om sommeren, særlig ved [[Sumburgh Head]]. De mest almindelige arter af større hvaler er [[vågehval]] og [[pukkelhval]] som følger strømmen af makrel og sild. Delfiner af typen [[hvidskæving]] (''Lagenorhynchus acutus''), [[hvidnæse]] (''Lagenorhynchus albirostris''), [[Rissos delfin]] (''Grampus griseus'') er ofte set langs østkysten, samt at flere flokke af [[spækhugger]]e har fast tilhold omkring øgruppen.
[[Fil:Seehund2cele4.jpg|thumb|Spættet sæl er en av tre pattedyr som føder på Shetland.]]
Linje 259:
=== Bosætningsmønster ===
På den østlige del af hovedøen [[Mainland (Shetland)|Mainland]] ligger øgruppens eneste by, [[Lerwick]]. Otte km vest for Lerwick ligger Shetlands gamle hovedstad [[Scalloway]], som domineres af det gamle slot med samme navn. Fem km syd for Scalloway ligger fiskerlandsbyen [[Hamnavoe]].
På den vestlige del af Mainland ligger bebyggelserne [[Walls]], [[Sandness]], [[Sandwick]], [[Aith]] og [[Emilie Marie Nereng|Voe]]. I den nordøstlige del af Mainland ligger bebyggelsen [[Vidlin]].
Linje 269:
=== Lokalstyre ===
Shetland administreres af [[Shetland Islands Council]] (SIC), som blandt andet har ansvaret for miljø, veje, sociale tjenester, renovation, brandvæsen og havnevæsen. SIC har ret til at opkræve [[council tax]]. SIC består af 22 folkevalgte repræsentanter. Efter kommunevalget 2012 var alle repræsentantene partipolitisk uafhængige.<ref>[http://www.shetland.gov.uk/coins/political.asp Political Groups], Shetland Islands Council.</ref>
Politisk sammensætning i rådet:
Linje 296:
Den norrøne lovgivning blev sidste gang trukket op til skotsk Højesteret i 1990 efter en strid om ejendomsretten til havbunden i forbindelse med den voksende opdrætsnæring. I denne sag tabte opdrætsnæringen, da Højesteret mente, at den skotske suverænitet i dette tilfælde havde forrang frem for Udal Law.
Skotsk lov, som i dag er loven på Shetland, er et system med rødder både i oldtiden og i romersk lov og kombinerer egenskaber fra en borgerlov, som dateres tilbage til [[Corpus Juris Civilis]], og almen lov, som har kilder i [[middelalderen]]. Vilkårene for [[Acts of Union 1707|Unionstraktaten med England i 1707]] garanterede fortsat eksistens af et separat lovsystem i Skotland.
Skotsk lovværk har tre former for domstole: civile, kriminal- og heraldiske domstole. I de civile domstolene er højesteret (''High Court of Justiciary'') den øverste og afgørende kriminaldomstol. Amtsdomstolen (''Sheriff Court'') er hoveddomstol for civile og kriminelle retssager. Der er 60 af dem over hele landet, og på Shetland er denne lokaliseret i Lerwick. Distriktsdomstole blev indførte i [[1975]] for mindre lovovertrædelser. Den heraldiske domstol (''Court of the Lord Lyon'') regulerer heraldiske spørgsmål i Skotland.
Linje 305:
Der er færgeforbindelse med [[Skotland|det skotske fastland]] og [[Orkneyøerne]]. [[Northlink Ferries]] forestår færgeforbindelsen fra [[Lerwick]] til [[Aberdeen]] på det skotske fastland.
Shetlands hovedflyveplads ligger ved [[Sumburgh Head|Sumburgh]], 40
Loganair flyver også til øer i øgruppen fra Tingwall flyveplads 11
Internt forbinder endvidere [http://www.northlinkferries.co.uk/Timetables.html færger] og broer øerne. Der er overalt gode veje og busforbindelser.
Linje 314:
På Shetland er der i dag i alt 34 skoler fordelte på to [[videregående skole]]r, 7 [[ungdomsskole]]r og 25 [[barneskole]]r. På skolerne må eleverne bruge skoleuniform og varme måltider serveres. Børn af forældre, som er økonomisk vanskeligt stillede, kan søge om at få gratis skoleuniform og -mad.<ref>[http://www.shetland.gov.uk/education/SchoolMeals.asp Shetland Islands Councils side om uddannelse]</ref>
Alle børn mellem tre og fire år har krav på forskoleplads. Forskolen er finansieret af de lokale myndigheder og er som regel samlokaliserde med enten en barne- eller ungdomsskole.
Skoleetaten fik i 2001 støtte af [[Den europæiske union|EU]] til at starte et projekt sammen med uddannelsesdepartementet i [[Bremen]], ([[Tyskland]]), Institut for uddannelse i [[Trieste]] ([[Italien]]) og [[Ovieda]]-universitetet i [[Spanien]]. COSPRAS-projektet tager sigte på at få forældrene til at indtage en mere aktiv rolle for at få bedre udervisningstilbud.<ref>[http://www.shetland.gov.uk/education/cospras/default.asp Shetland Islands Councils side om COSPRAS-projektet]</ref> Hamnavoe barneskole var den første forsøgsskole, som startede med den nye undervisningsplan i september 2004 og skulle deltage i projektet i tre år.<ref>[http://www.hamnavoe.shetland.sch.uk/ Hamnavoe barneskoles hjemmeside]</ref>
Linje 324:
=== Sprog ===
[[Fil:Faroe stamp 047 europe (jakob jakobsen).jpg|thumb|[[Jakob Jakobsen (filolog)|Jakob Jakobsen]] var en [[Færøerne|færøsk]] sprogforsker og central for dokumentationen af [[Norn]]]]
Det tydeligste spor efter norrøn kultur på Shetland er sproget. Næsten alle stednavne, som fortsat er i brug, kan spores tilbage til norrøn tid.<ref>Julian Richards, ''Vikingblod'' (2002), side 236, Hermon Forlag, ISBN 82-302-0016-5</ref> Folket på øerne talte længe deres eget, norrønt inspirerede sprog, [[norn]]. Sproget overlevede frem til 1700-tallet, om end i modificeret form, da det blev fortrængt af indflyttere fra Skotland. Norn blev talt på Shetland i
Norn er nu et uddødt sprog, og lavlandsskotsk og engelsk er i dag de alnindelige sprog på øerne.
Linje 361:
I samme tidsperiode, som der blev fundet olie og gas på norsk sokkel, fandt man også dette ud for Shetland. Østshetlandsbassinet er et af Europas største oliefelter, og olien, som udvindes her, sendes til olieterminalen i [[Sullom Voe]] (norrønt: ''Solheimavagr''). Sullom Voe-terminalen åbnede i 1978 og er Storbritanniens største olieeksporthavn med et volumen på 25 mio. ton årlig. Skatteindtægterne fra olievirksomheden har bidraget til voksende satsning på social velfærd, kunst, sport, miljømæssige tiltag og økonomisk udvikling. Tre fjerdedele af øgruppens arbejdsstyrke arbejder i servicesektoren. Men selv om olie udgør 15% af øgruppens økonomi, £ 116 millioner årligt, så genererer fiskeindustrien dobbelt så store indtægter og sysselsætter tre gange så mange.<ref>[http://www.visitshetland.com/about-shetland/economy/ Visit Shetlands økonomiside]</ref>
Hovednæringsvejen i dag er jordbrug, [[
Næringslivet er lidet differentieret, og der er for eksempel ikke et skibsværft eller skibsbyggeri på øgruppen. For større reparationer må fiskeriflåden gå enten til det britiske fastland, Norge eller til kontinentet. Kun 10% af fangsten, som tages ud for Shetland, tages af shetlændere.<ref name=autogeneret1 />
Linje 385:
* [http://www.brochhouse.shetland.co.uk/dklinks.htm Shetland-link]
* [http://www.mitshetland.dk Shetland Turistråd]
{{Danske oversøiske kolonier}}
{{autoritetsdata}}
| |||