Versionen fra 20. jun. 2015, 21:38 redigér KasparBot (diskussion \| bidrag) Botter 5.209 edits embed {{Autoritetsdata}} with wikidata information ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 12. feb. 2016, 13:10 redigér fjern redigering Dan Koehl (diskussion \| bidrag) Patruljanter 2.473 edits m clean up, typos fixed: fx. → fx (5) ved brug af AWB Gå til næste forskel →
Linje 3: Digte fortæller sjældent en historie ”lige ud ad landevejen”. I stedet lader de følelser, en oplevelse, en stemning – eller digtets egen form – komme i fokus. Og ofte kan meningen ikke afkodes direkte, men må fortolkes frem. Eller måske er der ikke nogen klar mening, måske ønsker digtet blot at formidle en stemning – nærmest som et stykke [[musik]]. Der er en række særlige [[kendetegn]], der adskiller digte fra fx. [[prosatekster]]. Første og fremmest er det [[poetisk sprog\|poetiske sprog]] tit anderledes end [[dagligdagssprog]]et. Derudover gør digte stor brug af [[billedsprog]], da de som nævnt tit skal skabe en bestemt følelse, oplevelse, eller stemning. Men den nemmeste måde at genkende digte på er via deres form; digte har som regel en særlig komposition og bruger tit [[rim]] og [[rytme]]. Af andre virkemidler kan nævnes [[halvrim]], [[bogstavrim]], uventede eller usædvanlige ord, f.eks [[metafor]]er eller [[kenning]]er, gentagelser og [[omkvæd]], ord brugt i en overraskende sammenhæng og lydefterlignende ord. Linje 14: En af grundene denne specielle sætningskonstruktion er, at digtet tit skal følge et specielt rim- og rytmeskema (se afsnittet om rim og rytme). Ud over den særlige sætningskonstruktion kan digtets ord ofte inddeles i [[semantiske felter]]. Semantiske felter er grupper af ord, der kan samles under mere generelle betegnelser. Fx. indenfor det semantiske felt SKOLE kan man have ord som 'bøger', 'blyant', 'lærer', 'hjemmeopgaver', etc. == Billedsprog (troper) == Linje 20: === Metaforer === Metaforer er betegnelsen for, når noget bliver kaldt for noget, det ikke er, fx. "du er en rose". Metaforer er med til at beskrive, hvad afsenderen gerne vil sige, og levendegøre dette for modtageren. === Sammenligninger === Sammenligner er næsten det samme som metaforer, blot bruges der ordet "som" eller "ligesom", fx. "du er som en rose". === Personifikation og besjæling === Personifikation er, når et abstrakt begreb får menneskelige kvalifikationer, fx. "vreden løb af med mig". Vreden er et abstrakt begreb og kan ikke bogstaveligt løbe nogen steder, og derfor er dette et godt eksempel på personifikation. Besjæling er snarlig personifikation, men her er det en ting, der bliver menneskeliggjort. Linje 48: == Digtcyklus og digtepos == En samling digte, som hænger tematisk sammen, kaldes en digtcyklus. Digte som udgør en samlet fortælling kaldes et digtepos. Linje 55: Digte kan læses, [[recitere]]s, [[deklamere]]s eller [[synge]]s. Digtoplæsning er en genre inden for [[lyrik]]ken, hvor der er særlig fokus på den orale fremførelse af digtet. Et kendetegn ved digtoplæsning er sammensmeltningen af oplæser og oplæst digt i rummets nu. == Historie == De første digte som [[Gilgamesheposet]] er lige så gamle som de ældste skriftfund. == Se også == Linje 80: {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Poesi]]

Digt: Forskelle mellem versioner