Lorenzo Hammarsköld: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 3:
'''Lorenzo''' (oprindelig ''Lars'') '''Hammarsköld''' eller ''Hammarskiöld'' (født [[7. april]] [[1785]] ved [[Vimmerby]], død [[15. oktober]] [[1827]] i [[Stockholm]]) var en [[Sverige|svensk]] [[Litteraturhistorie|litteratur]]- og [[kunsthistoriker]] samt [[kritiker]].
 
Hammarskiöld blev [[student]] i [[Upsala]] [[1801]], og blev [[1806]] ansat ved [[Det Kongelige Bibliotek (Sverige)|det Kongelige Bibliotek]] i Stockholm, hvor han forblev til sin død. Allerede tidlig havde han gjort bekendtskab med den nyere tyske litteratur, med [[Goethe]] og romantikerne og havde derved fået afsmag for den [[nyklassisk]]eNyklassicisme|nyklassiske retning]], som var enerådende i [[Svenska Akademien]]. I Upsala stiftede han bekendtskab med flere unge ligesindede litterater, og i forening med disse begyndte han nu kampen mod den gamle retning i litteraturen; sammen med [[Claes Livijn]] stiftede han 1803 foreningen "Vitterhetens Vänner" (''V. V.''), der blev forløber for flere lignende foreninger. Hammarsköld var utvivlsomt den betydeligste kraft blandt disse unge protestanter, der i næsten en menneskealder bekæmpede akademikerne på alle litteraturens områder.
 
Af Hammarskölds mangfoldige og mangeartede arbejder kan frem for alt nævnes hans ''Kritiska bref, rörande herr canzlirådet C. G. af Leopolds samlade skrifter'' (1810), hvormed han retter novedangrebet mod akademisternes betydeligste mand, samt hans ''Allmänna journalistens hederskrans'' (1819), rettet mod [[PehrPer Adam Wallmark]]. De under [[forfattermærke]]t ''Nils Nyberg'' i ''[[Polyfem]]'' meddelte bidrag, ''Baggfolspapperna'', vakte stor opmærksomhed ved deres bidende og ofte åndfulde [[satire]]; ligeledes var Hammarsköld Hovedforfatterhovedforfatter til 1. del af [[romantikerRomantikken|romantikernes]]nes store stridsskrift ''Markalls sömnlösa nätter'' (1820). Ogsaa paa andre, mere positive måder virkede han for sine ideer; her bør nævnes hans [[oversættelse]] af Fr. Ast’s ''Poesiens Historie'' (1810), hans ''Öfversätningar och imitationen efter äldre och nyare skalder'' (1806), hans [[tidsskrift]]er: ''Läsning i hvarjehanda'' (1810) og ''Lyceum'' (1810—11), hans mange bidrag til ''[[Svensk litteraturtidning]]'', altid oplysende og vidnende om hans omfattende kundskaber. Af særlig interesse for [[Dansk (sprog)|dansksprogede]] er hans ofte træffende og åndfulde artikler om [[dansk litteratur]], som måske er påvirkede af den unge [[J.L. Heiberg]], der på den tid gæstede Sverige.
 
nævnes hans Overs. af Fr. Ast’s »Poesiens
Sverige. Desuden har han udg.udgivet sproglige og
Historie« (1810), hans »Öfversätningar och
imitationen efter äldre och nyare skalder« (1806),
hans Tidsskrifter: »Läsning i hvarjehanda«
(1810) og »Lyceum« (1810—11), hans mange
Bidrag til »Svensk litteraturtidning«, altid
oplysende og vidnende om hans omfattende
Kundskaber. Af særlig Interesse for Danske er hans
ofte træffende og aandfulde Artikler om dansk
Litteratur, som maaske er paavirkede af den
unge J. L. Heiberg, der paa den Tid gæstede
Sverige. Desuden har han udg. sproglige og
filos. Arbejder, der dog ikke altid var lige
heldige og ogsaa af hans Modstandere (f. Eks