Neutrino: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Sproglig præcision
mNo edit summary
Linje 115:
I 1967 målte [[Ray Davis]], som den første neutrinoer fra [[solen]] [[Fusion|fusionsreaktioner]]. Han så på reaktionen, at når en elektronneutrino reagerer med et Cl<sub>37</sub> skabes der Ar<sub>37</sub> og en elektron.
:<math>Cl_{37} + \bar{v} \longrightarrow Ar_{37} + e^-</math>
En elektronneutrino skal have en energi på mindst 0,814 [[Elektronvolt|MeV]] for at kunne indgå i denne reaktion. Det vil sige omkring 12 % af solens neutrinoer, neutrinoerne får forskellig alt afhængig af hvilken [[P-P-kæde|pp-reaktion]] de indgår i i solen. Der blev bygget en tank indeholdende 378000 liter [[tetrachlorethylen|C<sub>2</sub>Cl<sub>4</sub>]] i [[Homestake -minen]] i ca. 1500 m. dybde. Den blev bygget så dybt for at undgå fejlkilder fra den [[kosmiske stråling]]. Antallet af neutrinoer der reagerede blev så målt ved at se på hvor mange argonatomer der blev skabt. Resultatet fra forsøget viste at der kun blev skabt en tredjedel af de neutrinoer, som var teoretisk beregnet.<ref name=MissingNeutrinos>{{cite web
| url = http://www.tp.umu.se/space/Proj_05/Kerstin.F.pdf
| title = The Problem of the Missing Neutrinos
Linje 128:
I 1996 blev detektoren [[Super Kamiokande]] taget i brug og observervationer fra denne viste, at der var en uoverensstemmelse imellem det teoretiske antal neutrinoer fra solen og det fundne. I 1998 viste Super Kamiokande at det skyldes neutrinooscillationen.<ref name=Denlilleneutron />
 
I 1999 blev [[The Sudbury Neutrino Observatory|The Sudbury Neutrino Observatory]] (SNO) taget i brug. SNO var et neutrinoobservatorium, som befandt sig 2100 m under jordens overflade i [[Creighton Minen -minen]]i Sudbury, Ontario, Canada. Detektoren var designet til at registrere neutrinoer som kom fra Solen gennem deres interaktion med en meget stor tank med tungt vand. 
 
Detektoren var aktiv frem til 2006. SNO samarbejdet fortsatte i adskillige år med at analysere data fra eksperimentet.