Åbn hovedmenuen

Ændringer

11 bytes fjernet ,  for 3 år siden
jeg har endret på noen små skrivefeil
[[Fil:Meteorit Hrascina 1751.jpg|thumb| Nedslaget i [[1751]] af Hrašćina-[[meteorit]]ten er det første veldokumenterede nedslag]]
[[Fil:Meteor.jpg|thumb|Barringer krateret i [[Arizona]], USA]]
En '''meteor'''fisk (også kaldetegg '''stjerneskud''' eller '''aerolit''') kan sessees, når en [[meteoroid]] "brænderbrenner" og nedbremses i [[atmosfære (Jordens)|Jordens atmosfære]]. Under normale forhold er der ca 5 – 10 stjerneskud i timen. Hvis noget af meteoren når jordens overflade, kaldes denne rest for en [[meteorit]] eller meteorsten. [[Meteorit]]ter kan give information om [[Solsystemet]]s sammensætning.
 
Et særligt lysstærkt '''stjerneskud''' kaldes en '''ildkugle''' (eng. '''bolide'''). [[Tunguska-eksplosionen]] er et kendt og dramatisk nedslag, der fandt sted d. [[30. juni]] 1908 om morgenen ved 7-tiden ved [[Tunguska]] i [[Sibirien]] og kunne ses i Danmark.
Det første veldokumenterede [[meteornedslag|nedslag]] set af mange personer skete i [[1751]] ved Hrašćina i [[Kroatien]]. Hrašćina-[[meteorit]]ten beviste at sten falder ned fra himlen.
 
== ObservationObservasjon ==
Hvis lyssporet fra en meteor bliver [[Fotografi|fotograferet]] fra to forskellige, veldefinerede positioner, kan man ud fra målinger på billederne regne sig frem til dens "rute" igennem luftrummet. Man benytter til tider et særligt fotografiapparat til dette, hvor en speciel lukkeranordning åbner og lukker for billedet med en veldefineret [[frekvens]]: På billedet inddeler denne lukkeranordning lyssporet i en slags stiplet linje, hvor hvert lille "stykke" svarer til et bestemt tidsinterval. På den måde kan man finde frem til den [[fart]] meteoret ankom med.
 
Anonym bruger