Kvælstofsagen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
{{wikificering}} {{eftersyn}} {{aktuel}} Samt lidt småret
Linje 1:
{{wikificering}}
'''Kvælstofsagen''' - i folkemunde omtalt som "gyllegate" - er en sag om, hvorvidt regeringen gav rigtige oplysninger til Folketinget, da partierne på [[Christiansborg]] skulle vedtage landbrugspakken<ref>[http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/Indsatser/Foedevare-_og_landbrugspakke/Aftale_om_foedevare-_og_landbrugspakken.pdf]</ref>.
{{eftersyn}}
{{aktuel}}
'''Kvælstofsagen''' - i folkemundeogså omtalt som "gyllegate"{{bør uddybes}}{{km}} - er en sag om, hvorvidt regeringen gav rigtige oplysninger til Folketinget, da partierne på [[Christiansborg]] skulle vedtage landbrugspakken<ref>[http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/Indsatser/Foedevare-_og_landbrugspakke/Aftale_om_foedevare-_og_landbrugspakken.pdf]</ref>.
 
== Forhistorie ==
I december 2015 indgik Venstre-regeringen en politisk aftale om landbrugspakken med [[Liberal Alliance]], [[Dansk Folkeparti]] og [[Konservative]]<ref>[http://mfvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/politisk-aftale-om-foedevare-og-landbrugspakken/)</ref>.
 
Line 6 ⟶ 10:
 
Ministeren havde oplyst på flere samråd, at landbrugspakken ville betyde et grønt plus for miljøet. Ministeren havde også udleveret et regnskab til Folketinget, som viste, at mængden af [[kvælstof]] i havet ville falde i alle år fra 2016 til 2021<ref>[http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/Indsatser/Foedevare-_og_landbrugspakke/s426bilag.pdf)</ref>.
 
== Kulmination ==
 
Kvælstofsagen begyndte, da en række forskere stod frem i [[Berlingske]] i februar 2016 og forklarede, at regeringens regnskab for landbrugspakken var lavet, så det så mere miljøvenligt ud, end det i virkeligheden var. En gennemgang af regnskabet i Berlingske afslørede, at regeringens embedsmænd havde gjort den såkaldte baseline (samfundsmæssig udvikling, som ikke har noget med landbrugspakken at gøre) i det første år større, end den rigtigt skulle være, ved at lægge flere års effekter sammen i baselinen for 2016. Metoden blev omtalt som "kreativ bogføring"<ref>[http://www.politiko.dk/nyheder/topforskere-advarer-om-forkerte-tal-bag-lovpakke)</ref>.