Chicago: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
m Fjerner nogle umotiverede linjebrud
Linje 52:
Chicagos nærmest konstante vækst resulterede i den første større, overordnede byplan i 1909. Planen hed ''The 1909 Chicago Plan'', men grundet de mange tiltænkte [[boulevard]]er og [[park]]er blev den også kendt som tankerne til Præriens Paris/Paris on the Prairie. Med byplanen udviklede byen sig fra et hurtigvoksende, stort nybyggersamfund til en planlagt og hastigt voksende, moderne storby. Resultaterne af planen er blandt andet byens centrale parker og den 1.010 meter lange [[mole]], [[Navy Pier]].
 
Med flere indbyggere og stadig større økonomisk betydning, var de centrale områder i Chicago steget dramatisk i værdi i slutningen af 1800-tallet. Væksten førte hele tiden nye byggeønsker med sig i centrum, og løsningen var højere og højere bygninger. Med de mange nye indbyggere bredte byen sig naturligvis også, og forstad efter forstad blev etableret i disse årtier, hvor folk fra store dele af [[Europa]] og sorte fra det sydlige USA var blandt dem, der etablerede sig i etniske kvarterer som mange andre steder i landet. [[1. Verdenskrig]] gik i gang i Europa, og senere kom [[Spiritusforbuddet i USA|Forbudstiden]]. Begivenheder, der smittede af på Chicago, der i 1920'erne blev hjemsted for syndikater og andre, der fandt en lukrativ forretning i at smugle [[Spirituosa|spiritus]] fra [[Canada]]. Blandt de mest kendte ledere var [[Al Capone]] og [[Frank Nitti]], og gennem årene var der løbende træfninger mellem de rivaliserende grupper.
folk fra store dele af [[Europa]] og sorte fra det sydlige USA var blandt dem, der etablerede sig i etniske kvarterer som mange andre steder i landet. [[1. Verdenskrig]] gik i gang i Europa, og senere kom [[Spiritusforbuddet i USA|Forbudstiden]]. Begivenheder, der smittede af på Chicago, der i 1920'erne blev hjemsted for syndikater og andre, der fandt en lukrativ forretning i at smugle [[Spirituosa|spiritus]] fra [[Canada]]. Blandt de mest kendte ledere var [[Al Capone]] og [[Frank Nitti]], og gennem årene var der løbende træfninger mellem de rivaliserende grupper.
 
Allerede i 1920 var Chicago kendt som forbrydernes [[hovedstad]], et sted hvor [[mord]] og [[bombe]]attentater forekom hyppigt og forbuddet ikke havde just en positiv indflydelse på denne tilstand. Den [[Organiseret kriminalitet|organiserede kriminalitet]] steg til voldsomme proportioner og profiterede på spritsmugling og [[bordel]]ler, der tilmed købte beskyttelse hos korrupte politikere og politibetjente.
Line 59 ⟶ 58:
=== Den store brand i Chicago ===
[[Fil:Chicago-fire1.jpg|thumb|Kunstnerisk tegning af branden, tegnet af John R. Chapin, oprindlige trykket i ''Harper's Weekly''. Udsigten er nordøst over Randolph Street Bridge.]]
Det meste af Chicago brændte i 1871 i "[[Den store brand i Chicago|The Great Chicago Fire]]". På det tidspunkt var der ca. 300.000 indbyggere i byen. I alt var over 17.000 bygninger gået tabt, og i [[Centrum (bymidte)|centrum]] var der kun ganske få opførelser, der overlevede. En tredjedel af indbyggerne var desuden blevet [[hjemløs]]e, mens omkring 300 døde som følge af branden.
tredjedel af indbyggerne var desuden blevet [[hjemløs]]e, mens omkring 300 døde som følge af branden.
 
Et stort genopbygningsarbejde blev igangsat, og allerede få uger efter branden begyndte de første nye bygninger at blive rejst. De store ødelagte områder og et bevidst valg af andre materialer end [[træ (materiale)|træ]] muliggjorde en udnyttelse af pladsen i højden i højere grad end tidligere. Chicago blev derfor stedet, der skød USA's [[skyskraber]]æra i gang. Innovative byggemetoder blev taget i anvendelse som svar på den bløde og sumpede undergrund ved [[Lake Michigan]]. Stålskeletter var svaret, og i 1885 stod verdens første moderne skyskraber således færdig; det var den ni etager og 55 meter høje [[Home Insurance Building]].
tidligere. Chicago blev derfor stedet, der skød USA's [[skyskraber]]æra i gang. Innovative byggemetoder blev taget i anvendelse som svar på den bløde og sumpede undergrund ved [[Lake Michigan]]. Stålskeletter var svaret, og i 1885 stod verdens første moderne skyskraber således færdig; det var den ni etager og 55 meter høje [[Home Insurance Building]].
 
Stålskeletter blev også brugt til at sikre bedre trafik i byen få år senere. Den ikoniske bybane, the L, åbnede i 1892 og har siden da optrådt som kulisse i et hav af film. I den hastigt voksende by blev banen opført som broer over det eksisterende gadenet, hvilket gav den ønskede fremkommelighed. Nybyggerierne skulle opføres i en fart i den fremstormende by, som med den gode beliggenhed, [[handel]], [[produktion]] og [[logistik]] blot blev ved med at tiltrække europæiske immigranter og folk fra USA's østlige stater. Fra branden i 1871 til år 1900 voksede indbyggertallet fra 300.000 til 1.700.000.
indbyggertallet fra 300.000 til 1.700.000.
 
=== Det 20. århundrede ===
Line 81 ⟶ 77:
 
[[File:Chicago sunrise 1.jpg|center|700px|thumb|Chicagos skyline den 18. april 2009.]]
[[File:One Summer Night in the Windy City.jpg|center|700px|thumb|Chicago den 9. august 2010 – billedet er taget fra [[John Hancock Center]].]]
– billedet er taget fra [[John Hancock Center]].]]
 
== Medier i Chicago ==