Versionen fra 20. jun. 2015, 21:25 redigér KasparBot (diskussion \| bidrag) Botter 5.209 edits embed {{Autoritetsdata}} with wikidata information ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 9. mar. 2016, 22:37 redigér fjern redigering 2.110.152.186 (diskussion) Uddybninger og præciseringer Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Neuropsykologi''' er en videnskabelig disciplin, der studerer ~~hvorledes~~hvordan strukturer og processer i [[hjernen]] regulerer [[adfærd]] og [[tænkning]]. ~~Dette~~Neuropsykologiens ~~område~~teorier ~~imellem~~bygger på viden fra [[psykiatri]], [[kognitionspsykologi]], [[neuromedicin]] og [[humanbiologi]] og kaldes også nogle gange for ''neurovidenskab'', ''cognition science'' eller ''cognitive neuroscience''. Der skelnes ~~endvidere~~ mellem klinisk og eksperimentel neuropsykologi. Den kliniske neuropsykologi anvender neuropsykologiske tests til at vurdere de følelsesmæssige, adfærdsmæssige og kognitive følgevirkninger efter en [[hjernenskade]]. En stor del af den viden man har om hjernens funktion stammer fra hjerneskadepatienter, hvor man har været i stand til at lokalisere skaden og sammenholde det med manglende eller nedsatte kognitive funktioner. Lægen [[Paul Broca]] var en af de første, der anvendte denne metode. Patienten Tan havde en særlig taleforstyrrelse ([[afemi]]) og ved hans død opdagede Broca skader i en del af hjernen, der i dag kendes som Brocas område.▼ Neuropsykologiens teorier bygger på viden fra [[kognitiv neurovidenskab]]. Den kliniske neuropsykologi anvender neuropsykologiske tests til at vurdere de følelsesmæssige, adfærdsmæssige og kognitive følgevirkninger efter en [[hjernenskade]]. I dag anvendes også scanninger af hjernen. Dette kan for eksempel foregå ved, at forsøgspersonen bliver bedt om at tælle til ti. Ved at måle (forskellen i) blodgennemstrømningen i hjernen kan man lokalisere de fysiske områder der aktiveres. PET-scanninger er en hyppigt andvendt metode.▼ ▲En stor del af den viden man har om hjernens funktion stammer fra hjerneskadepatienter, hvor man har været i stand til at lokalisere skaden og sammenholde det med manglende kognitive funktioner. Lægen [[Paul Broca]] var en af de første, der anvendte denne metode. Patienten Tan havde en særlig taleforstyrrelse ([[afemi]]) og ved hans død opdagede Broca skader i en del af hjernen, der i dag kendes som Brocas område. Hjernescanninger kan også vise, at bestemte følelsesmæssige reaktioner og tilstande er forbundet med øget aktivitet i bestemte områder i hjernen. Neuropsykologien tilbyder således også en metode til at undersøge det såkaldte [[psykofysiske problem]] eller sjæl/legeme problemet, som det kaldes inden for [[filosofi]]en, hvor det diskuteres, hvorvidt psykiske tilstande kan beskrives på baggrund af deres fysiske og fysiologiske korrelater. ▲I dag anvendes også scanninger af hjernen. Dette kan for eksempel foregå ved, at forsøgspersonen bliver bedt om at tælle til ti. Ved at måle (forskellen i) blodgennemstrømningen i hjernen kan man lokalisere de fysiske områder der aktiveres. Således forudsætter neuropsykologien en bestemt løsning på det såkaldte [[psykofysiske problem]], eller som det kaldes indenfor [[filosofi]]en sjæl/legeme problemet. Det antages nemlig at en bestemt fysisk tilstand svarer til en bestemt psykisk tilstand. == Litteratur ==

Neuropsykologi: Forskelle mellem versioner