Uenigheden om, hvad "demokrati" er, hvad det forudsætter, og hvordan det kan udvikles, kendetegner også debatten her i Danmark. Nogle politiske partier har foreslået at udvide demokratibegrebet til også at omhandle økonomi i form af overskudsdeling og lønmodtagerfonde, mens andre partier ser sådanne forslag som en direkte trussel mod det private erhvervsliv, den private ejendomsret og den personlige frihed, som de til gengæld opfatter som demokratiets livsnerver. En stor del af denne uenighed om det rette forståelse af demokratiet skyldes således en forskellige opfattelse af, hvor omfattende demokratiet bør være. Skal det alene vedrøre den politiske styring af samfundet og principperne for den politiske styreform, eller skal demokratiet også omfatte de sociale og økonomiske forhold i samfundet?
