Grevinde Danner: Forskelle mellem versioner

Louise C. Rasmussen var født uden for ægteskab. Moderen var tjenestepige Juliane Caroline Rasmussen og faderen grosserer Gotthilf L. Køppen. Hun voksede op hos moderen og blev i [[1826]] optaget på [[Det Kongelige Teaters Balletskole]], hvor [[Johanne Luise Heiberg]] var på samme tid. Hun fik løn ved teatret fra 1830, og fra 1835 blev hun ansat som figurantinde. Efter ansøgning blev hun august 1841 fritaget for tjeneste. Baggrunden var, at hun fødte en søn, som blev sat i pleje. Faderen til barnet var bogtrykker [[Johan Carl Ernst Berling]]. Ægteskab kom ikke på tale, men i stedet etableredes Louise Rasmussen som modehandlerske i København. 1842 blev hun afskediget fra Det kongeligeKongelige Teater med pension.

Gennem Carl Berling lærte hun i 1830'erne [[Frederik 7.|kronprins Frederik]] at kende. Han var forvist til Fredericia. Forbindelsen bestod gennem 1840'erne, og efter sin tronbestigelse i 1848 ville [[Frederik 7.]] gifte sig med Louise Rasmussen. Regeringen fik i første omgang forhindret det, da kongens to første ægteskaber var barnløse, og tronfølgen ikke var sikret. Hvis Frederik og Louise fik børn, ville de ikke være arveberettigede. Med gennemførelsen af [[junigrundloven]] 1849 blev kongens popularitet så stor, at han satte sin vilje igennem: Ved kongelig resolution af 8. august 1850 blev Louise Rasmussen ophøjet til lensgrevinde af Danner. Samme dag blev hun og kongen viet i [[Frederiksborg Slotskirke]] af biskop [[Jacob Peter Mynster|J. P. Mynster]]. Hun var kongens hustru til venstre hånd. Det betød, at deres eventuelle børn ikke fik arveret til tronen.

Frederik 7.'s var tidligere gift med [[Vilhelmine Marie|Vilhelmine]], som var datter af [[Frederik 6.]], og med [[Mariane af Mecklenburg-Strelitz]]. Begge ægteskaber blev opløst ved skilsmisse. Ingen af de standsmæssige ægtefæller synes at have haft samme viljestyrke som grevinde Danner, der kunne styre kongen.