Københavns Synagoge: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Terror: korrekt betegnelse for festen
→‎Historie og arkitektur: - tilføjet lidt om den prominente inskription i rummet
Linje 5:
Jøderne i København fik i [[1684]] tilladelse af [[Christian 5.|kongen]] til at afholde offentlig gudstjeneste, men de måtte kun forsamles i private hjem eller i lejede lokaler. Først [[1764]] fik jøderne lov at opføre en synagoge, og den kom til at ligge i [[Læderstræde]], men nedbrændte ved [[Københavns brand 1795|bybranden i 1795]]. Grunden i Krystalgade (dengang Skidenstræde) blev købt i [[1800]], og i [[1804]] udarbejdede [[Peter Meyn]] et projekt, som dog ikke blev opført. Den nuværende bygning er opført i [[1830]]-[[1833|33]] og tegnet af [[G.F. Hetsch]] i en ægyptiserende stil.
 
Synagogen er udformet som en [[basilika]] i gule [[mursten]] med nær kvadratisk grundplan. Menigheden havde ønsket et [[tøndehvælv]], men på Hetschs anbefaling blev loftet i stedet et [[kassetteloft]]. Rækker af ottekantede søjler adskiller hovedrummet fra to smallere [[sideskib]]e. Gudstjenesten er kønsopdelt: Sideskibenes [[pulpitur]]er og [[balkon]]en på vestvæggen udgør kvindeafdelingen, mens mandsafdelingen findes på gulvet af hovedrummet. På østvæggen fører trapper op til [[prædikestol]]en og det bagvedliggende hellige skab, hvor [[Torah]]-rullerne huses. DetPå muren ovenover står med gyldne bogstaver inskriptionen דע לפני מי אתה עומד – »vid, for hvis ansigt du står!«. Foran Torah-skabet findes en estrade og herpå står et alterlignende bord, kaldet [[Bimahbimah]], hvorfra [[kantor]]ender synger,læses stårfra Torah-rullerne enog hvorfra [[estradekantor]]en synger.
[[File:Københavns Synagoge.jpg|thumb|Porten til Københavns Synagoge, Krystalgade.]]