Ejvind Larsen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Mindre omredigering |
Mindre rettelse (dato) og tilføjelse (kilde) |
||
Linje 23:
I stykket proklameres: ''Vi der er unge, vi skal også være unge. Vi der er unge, skal ikke bare overtage de gamle sandheder om alt muligt, også om livet, uden at efterleve dem og se, om de holder''. Og stykkets instruktør, lektor og senere rektor Gustav Tolderlund-Hansen, udtalte: ''Stykket er vokset ud af den unge forfatters indgående beskæftigelse med moderne litteratur. Dels møder man den type, som vender hele den besværlige problemdebat ryggen ud fra den følelse, at både med hensyn til politik og livsanskuelse er problemerne blevet så overvældende, at almindelige små mennesker gør klogest i ikke at beskæftige sig med dem. Dels møder man nogle, som har indset, at idealisme kan være farlig, idet den ofte er et dække over egoistiske tilbøjeligheder. Først når man erkender det, kan man i ydmyghed møde sit medmenneske''.<ref>''En skole midt i byen. Christianshavns Gymnasium 75 år.'' Red. Jens Pedersen m.fl., s. 95-96, s. 127-128 (1999)</ref>
Efter studentereksamen i 1955 begyndte Ejvind Larsen at komme i den grundtvigske Studenterkreds i Vartov, fandt en plads i den daværende Tidehvervbevægelse og funderede samtidig over, om han skulle læse litteratur på universitetet eller gå journalistikkens vej. Midt i tvivlen var han dog afklaret med, at skulle han være journalist, skulle det være på [[Børge Outze]]s modstandsavis Information. Han mødte derfor op på bladets adresse i Store Kongensgade, hvor han over for daværende redaktionschef Ove Martin forklarede, at til november skulle han ind som soldat, men da han ikke rigtig vidste, hvad han ville bagefter, ville han gerne prøve at være journalist de næste par måneder. Dagen efter, den 1. september 1955, fik han lov til at starte på ”Politiredaktionen” som ulønnet medarbejder. Mødetidspunktet var klokken halv seks om morgen og arbejdet bestod i at telefonere til samtlige politi- og brandstationer i hele Storkøbenhavn, samt Falck- og Zonen-stationerne og de større stationer i Århus, Ålborg og Odense.<ref>Larsen, Ejvind: "Valgt af Information", s. 62-63. I: ''På nært hold af Information 1943-1993'' (1993)</ref> Men allerede kort tid efter fik han lejlighed til at interview digteren og højskolelæren [[Erik Knudsen]]. Artiklen udkom den
I årene 1957-58 gik Ejvind Larsen på [[Askov Højskole]] og blev ansat på Information. I 1959 kom hans interesse for digterkredsen omkring det litterærtidsskrift [[Heretica]] til udtryk med redigering og udgivelse af bogen "Møde med fragmenterne. Om [[Paul la Cour]]: [[Fragmenter af en dagbog]]", som forinden havde været bragt som artikelserie i Information.
I 1960 fik Ejvind Larsen lejlighed til at interviewe den daværende statsminister [[Viggo Kampmann]]. ”Jeg interesserer mig faktisk ikke saa voldsomt meget for politik” udtalte statsministeren i en samtale om kultur, religion, moral og Danmarks stilling i verden, hvor han samtidig påpegede vigtigheden af opbygning og opretholdelse af en myndige og samtalende offentlighed, som formåede at udviske skelen mellem kultur og politik.<ref>Larsen, Ejvind: ''Samtaler med tidsånden og opråb imod den. Fra Ejvind Larsens 50 år på Information'', s. 39-44 (2005)</ref> Interviewet gav genlyd og inspirerede Ejvind Larsen til, sammen med forfatter og kulturkritiker [[Bjørn Poulsen]] og digteren [[Ole Wivel]], at organisere en konference i samarbejde med kunstmuseum [[Louisiana]] og [[Krogerup Højskole]]. Mødet stod på i tre dage i efteråret 1960 og blev startskuddet til oprettelse af Ministeriet for kulturelle anliggender (senere [[Kulturministeriet]]), [[Statens Kunstfond]] og Sekretariatet for teknisk samarbejde med udviklingslandene (senere [[Danida]]).<ref>Larsen, Ejvind: "Modernismens 25 års jubilæum". I: ''Vindrosen'', Årg. 17, nr. 4 (1970)</ref>
I 1961 begyndte Ejvind Larsen at læse historie på Københavns Universitet. I 1962 udkom han med digtsamling ”Kryptofoni”, hvor digtenes til dels kodet sprog forsøger at sprænge frygtens, mistillidens og de sproglige grænser, som lægger hindringer i vejen for den sande samtale mennesker imellem. Et vigtigt tema er ligeledes forholdet til barndommen, som for ham ikke blot skal gennemskues psykologisk, men tilmed historisk, i det mennesket hverken kan vælge sine forældre, sin tid eller sit land. Disse ikke selvvalgte forudsætninger må mennesket vedkende sig, dog uden at opgive valget af de forhold man ønsker at udvikle under disse påtvungne forudsætninger.<ref>Aabenhus, Ole: "Kryptofonisk samtale?". Interview med Ejvind Larsen. I: ''Information'', 17/11-1962</ref>
| |||