Versionen fra 1. jan. 2016, 22:09 redigér Gjensen (diskussion \| bidrag) 1.181 edits m →‎Vejen til folkedrab: småret Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 28. mar. 2016, 01:59 redigér fjern redigering 2.105.240.54 (diskussion) →‎Et splittet land? Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 7: Den oprindelige befolkning i [[Rwanda]] menes at være [[twa]] ([[pygmæ]]folk). I dag menes det, at de udgør ca. 1 % af befolkningen. I det 8. og 9. århundrede invaderede [[hutu]]erne ([[bantu]]folket) så landet. Fra det [[14. århundrede]] begyndte kvægfolket [[tutsi]]erne ([[watusi]]) at indvandre fra højlandet ved [[Etiopien]]. De var krigere og kvægfolk i modsætning til hutuerne, som dyrkede jorden, og efter kort tid havde tutsierne erobret størstedelen af landet og dannet et feudalt samfund med hutuerne i bunden. Dette billede ændrede sig ikke under den tyske [[kolonialisme]]. Tyskerne kom til et land med en samlet befolkning, desom talte samme sprog og giftede sig med hinanden. Tyskerne benyttede sig af [[del og hersk]] princippet og valgte, at de ville have tutsierne til at styre landet, da de var høje og lyse i huden og på den måde mindede mere om europæerne. I dag er det stort set umuligt at kende forskel på hutuer og tutsier, og før befolkningen på foranledning af tyskerne og efter samme metoder, man senere brugte til identificering af jøder, blev registreret og blev udstyret med identitetskort, viste betegnelserne også mere, om man var rig på kvæg eller dyrkede jorden. Tyskerne valgte også at indlemme det hutu-styrede stykke land [[Bushiro]], og under modstandskampene blev den stærk racistiske bevægelse [[Hutu-Power]] oprettet. Efter [[1. verdenskrig]] blev området tildelt [[Belgien]], som indførte fransk som det officielle sprog, men stadig med tutsierne som det herskende folk.

Folkedrabet i Rwanda: Forskelle mellem versioner