Islamiske helligdage: Forskelle mellem versioner

; [[Ramadan]] : er navnet på måneden, hvor muslimer faster, mens der er dagslys. Ramadanen falder efter den [[islamisk kalender|islamiske kalender]], og tidspunktet for ramadanen ændres derfor fra år til år.

; Fastebrydningsfesten : (''Eid ul-Fitr'' eller ''Id al-Fitr'') er festen, hvor det fejres, at Ramadanen er overstået. Dagen kaldes også '''den lille fest''' : (''al-Eid saghir''). Festen afholdes derfor den første dag i måneden shawwal (se [[islamisk kalender]]).

; [[Ashura]] : er den 10. dag i måneden [[muharram]] (se [[islamisk kalender]]). Dette er den dag, hvor Gud reddede [[Moses]] og [[jøde]]rne fra Farao i [[Egypten]] ved at krydse [[Det Røde Hav]]. Ifølge islamisk tradition fastede Muhammed sammen med de jødiske befolkninger, der levede i området. Ifølge fortællinger om Muhammed, planlagde han at faste på den 9. og 10. muharram. Dette er også dagen, hvor Muhammeds barnebarn, [[Hussein|Husayn ibn Ali]], ifølge overleveringerne dræbtes i [[Slaget ved Karbala|Slaget i Karbala]]. Shia-muslimer sørger derfor på denne dag. Sunni-muslimer opfatter ikke Husayn ibn Ali som en vigtig religiøs person, og sunni-muslimer markerer derfor dagen på grund af Muhammeds faste. Fundamentalistiske troende er modstandere af at give denne dag en særlig markering.

; Muslimsk nytår : fejres ikke generelt som en officiel islamisk helligdag, men mange muslimer har skabt eller genoplevet en eller anden form for rituel fejring af nytåret. Fundamentalister er også modstandere af at markere denne dag.