Bogø: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Stilk (diskussion | bidrag) m →Artikler i antologier og tidsskrifter: Tilføjet Raae, Fællesskove |
Stilk (diskussion | bidrag) →Artikler i antologier og tidsskrifter: Tilføjet Raae om fællesdrift. Tilføjet afsnit under skovbrug. |
||
Linje 261:
=== Skovbrug ===
Med Fredskovsforordningen af 1805 blev udskiftningen af landsbyernes gamle fælleskove gjort obligatorisk. Dette førte i mange skove til en opdeling og udstykning i ofte lange, smalle parceller, som tillagdes de enkelte gårde i sognene.
Ikke alle bønder syntes, udskiftningen af skovene var en fordel. I 1809 opstod der skærmydsler om udstykningen af fællesskoven Bogø Østerskov. Nogle ejere var for, andre imod. Amtmanden støttede dem, der ønskede fællesdriften bevaret, med henvisning til, at en opdeling i parceller ville umuliggøre en fornuftig forstlig drift af skoven. Rentekammeret lod sig overbevise og udtalte: ”Det kan vist ikke nægtes, at Udskiftningen var hjemlet i Forordningen af 27. september 1805. Men det kan vist ogsaa lige saa vist antages, at i nærværende Tilfælde vil Udskiftningen blive til Skade, om ikke til Ødelæggelse for Skoven. Overhovedet er Kammeret i den senere Tid bleven overtydet om, at den nysnævnte Forordning indeholdende Befaling om Skovenes Udskiftning, hvor velgørende den end er i almindelighed, dog er til skade paa Steder, hvor en Skov ved Udskiftning ville blive delt i smaa Lodder mellem mange Lodsejere”.
Denne udtalelse åbnede mulighed for at skove kunne bevares i fællesdrift. I 1816 opnåede Bogø Østerskov tilladelse til fællesdrift mod, at der blev udarbejdet en plan for driften, og at skoven kom under forstligt tilsyn. Der kom flere fællesskove til, og ejerskabet blev delt på ideelle anparter, som flere steder har været genstand for handel. Kendetegnende er det, at intet sted kan en anpartshaver pege på et enkelt træ eller et område i skoven og sige: ”Dette er mit”.
Bogø Østerskov har 103 ejere til 125 ha. Af andre fællesskove i området kan f.eks. nævnes Fanefjord skov på Møn med 230 ha og 176 ejere og Råby Oved, ligeledes på Møn, med 23 ha og 9 ejere.<ref>Raae, Karsten. "Fællesdrift".</ref>
=== Søfart ===
Line 311 ⟶ 317:
* [[Ole L. Frantzen|Frantzen, Ole L.]] "Skanser i Storstrøms Amt 1643-1814" i ''Kulturhistoriske Studier 2002 / Sydsjællands Museum'', [[2003]], side 51-122.
* Koch, Niels. "Færgefarten på Grønsund" i ''Jubilæumsskrift 1984-2009 / Lokalhistorisk Forening Stubbekøbing'', [[2008]], side 51-57.
* Raae, Karsten. "Fællesskove" i ''Skovdyrkeren,'' 34, [http://www.skovdyrkerne.dk/fileadmin/user_upload/Nord-Ost/dokumenter/Skovdyrkeren_34_juni_juli_2015.pdf 2015], side 7.▼
* [[August F. Schmidt|Schmidt, August F.]] "Bogø Bylov" i ''Årbog / Historisk Samfund for Præstø Amt, Ny Række'', bd. 2, [[1943]], side 27-35.
* Thorndahl, Jytte. [http://energimuseet.dk/wp-content/uploads/2015/07/en_dansk_vindelektriker.pdf "En dansk vindelektriker. Elektriker Johannes Juul opfandt lavvoltskomfuret og blev far til den moderne vindmølle"] i Elektrikeren, u.å., side 30-33.
▲* Raae, Karsten. "Fællesskove" i ''Skovdyrkeren,'' 34, [http://www.skovdyrkerne.dk/fileadmin/user_upload/Nord-Ost/dokumenter/Skovdyrkeren_34_juni_juli_2015.pdf 2015], side 7.
* Utkov, J. "Bogø-forbindelsen" i ''[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=810015-katalog%3A001963823 Dronning Alexandrines Bro]'', udgivet af Præstø Amtsråd 1943. (Indeholder desuden bidrag af Høyrup, F.H. "En oversigt over brosagens forløb" og [[Anker Engelund|Engelund, Anker]]. "Broarbejdernes projektering og udførelse").
* Venge, Mikael. "Fra sogneråd til storkommune" i ''Hundrede år med Møn. En antologi om Møn de sidste 100 år'', Møn Bibliotek 2006, side 52-70. ISBN 87-990731-1-0.
| |||