Jazzsamlingerne ved Syddansk Universitetsbibliotek: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m rettelse
Tilføjelser
Linje 39:
=== Ole Brasks Samling ===
I 2013 modtog biblioteket rettighederne til fotograf Ole Brasks enestående fotosamling. Den danske Ole Brask (1935-2009) rejste i 1959 til New York og blev en del af byens jazzmiljø på et tidspunkt, hvor en række epokegørende jazzalbums blev udgivet. Brask forevigede med sine stemningsfulde og nærværende fotografier New Yorks jazzmiljø. Han fotograferede mennesker, der levede deres liv med jazz, og valgte ofte at gøre det i studiet eller når de øvede sig, frem for når de gav koncert. Det gav nærværende portrætter af nogle af jazzens absolutte frontfigurer, fx Count Basie, Dizzy Gillespie, Ben Webster, Louis Armstrong, Duke Ellington og Stan Getz. Biblioteket blev udvalgt til at modtage den komplette fotosamling bestående af negativer. Heraf er ca. 600 udvalgt, digitaliseret, billedbehandlet og tilføjet metadata af jazzfotografen Jan Persson, der er en kender af såvel jazzmiljøet som af Ole Brasks samling, og som bl.a. har leveret alle fotos til Politikens udgivelse fra 2011 ”Jazz i Danmark 1950-2010”. Rettighederne tilfaldt Jazzsamlingerne på grund af stedets store indsats for formidlingen af sit jazzarkiv i form af bl.a. bogudgivelser. Ole Brasks Samling vil på sigt blive tilgængelig online.
 
=== Billy Moores Samling ===
Billy Moore (1917-1989) var en amerikansk pianist, komponist og arrangør, som efter en karriere som arrangør for orkestre ledet af Jimmie Lunceford, Charlie Barnet, Jan Savitt og Tommy Dorsey slog sig ned i Europa i begyndelsen af 1950’erne. Her skrev han for franske orkestre og turnerede samtidig som pianist og arrangør for den kendte sanggruppe Peters Sisters indtil 1960. Efter nogle år i Berlin turnerede han med sanggruppen Delta Rhythm Boys, inden han omkring 1970 slog sig ned i København som freelance arrangør. I hans samling findes en række færdige kompositioner og arrangementer for bigband i både partitur og udskrevne stemmer, samt mange udkast til både kompositioner og arrangementer. Dertil en stor stak professionelle og private papirer og dokumenter samt arrangementer for Delta Rhythm Boys. Samlingen er klausuleret således, at den kun er til brug på læsesalen. Ønskes hjemlån skal der indhentes tilladelse fra Billy Moore’s efterladte.
 
=== Arne Astrups Samling ===
Arne Astrup (1922-2007) var tenorsaxofonist, der også var diskograf, bl.a. har han publiceret diskografier om Stan Getz, Brew Moore Zoot Sims og Buddy De Franco.
 
Fra Little Beat Records har vi fået en kasse med et par hundrede kassettebånd med musik og indtalte breve fra de sidste 40 år af hans liv, bl.a. fra basunisten Torolf Mølgaard, den norske sanger Cecil Aagaard og Victor Borge.
 
=== Brew Moore og Lars Gullins Samling ===
En interessant samling af 45 fotos og forskellige udklip fra aviser og ugeblade fra perioden 1958-1976, mest om de to musikere. Brew Moore (1924-1973) var en amerikansk tenorsaxofonist, der ofte var i Danmark igennem de sidste 10 år af sit liv. Lars Gullin (1928-1976) var en svensk barytonsaxofonist, der især i begyndelsen af 1960’erne igennem længere perioder var i Danmark og ofte spillede i Jazzhus Montmartre, ofte i samspil med Brew Moore. Mange af fotografierne er private, men der er også optagelser fra både scenen og backstage i Jazzhus Montmartre. Af andre musikere er der bl.a. fotos af Bud Powell, Rolf Ericson, Otto Brandenburg, Jan Johansson, Tete Montoliu, Oscar Pettiford, og Jørgen Ryg.
 
=== Per Olsgaard Jensens Samling ===
Per Olsgaard Jensen ( - ca 2012) var en odenseansk fotograf, der ofte blev brugt af de lokale musikere og bands i forbindelse med pr-fotos. Han var dog også meget aktiv ved de årlige jazzfestivals sommer og vinter  i Odense, ligesom han dokumenterede andre koncerter i byen, bl.a. på Magasinet. Samlingen omfatter et ringbind med negativer fra 1993-1998, en lang række bandfotos, men ikke mindste mange hundrede fotos fra de mange jazzkoncerter, der fandt sted i Odense fra midten af 1980’erne og op til nogle få år før hans død.
 
=== Syddansk Universitetsbiblioteks øvrige samling ===
Siden oprettelsen i 1991 af den rytmiske linje ved daværende 'Det Fynske Musikkonservatorium' har bibliotekets anskaffelser af jazz taget fart, så de nu pr. 1. maj 2007 omfatter godt 900 bøger, 850 noder, 3121700 78’ere, 191460 ep’er, 41006200 lp’er, 42006450 cd’er, 179 DAT-bånd og 73725 videoer plus en del løbende og ophørte tidsskriftrækker med blandt andet ældre danske udgivelser. Hertil kommer en samling arkivalier i form af bl.a. diverse jazzfestival- og jazzkoncertprogrammer fra ind- og udland, komplette sæt af programmer fra [[Jazzhus Montmartre]] (1983-1990), [[Jazzhus Sophus Ferdinand]] i Odense (1974-1986), Værtshuset i Odense (1971-1972), [[Jazzhus Dexter]] i Odense (1998-2010) samt Brande Boghandels postordrekataloger over jazzplader (1955-1973). Desuden har biblioteket modtaget mødereferatatermødereferater, breve, ansøgninger og vedtægter m.m. fra [[Dansk Jazzmusiker Forening]] (1970-1977), Ny [[Dansk Jazzmusiker Forening]] (1977-1990) og Foreningen [[Musik og Lys]] (1982-1990) samt en fin gave i form af Ole ”Fessor” Lindgreens scrapbøger (1957-2001) fra hans Big City Band i hele 13 bind.
En del af samlingen er modtaget som donationer, og biblioteket modtager gerne fortsat jazzgaver, men forbeholder sig også ret til at udskille dubletter, som i så fald bliver givet til de studerende.