Pave: Forskelle mellem versioner

'''Pave''' er den traditionelle titel på den [[romersk-katolske kirke]]s øverste [[biskop]], der efter katolsk tradition er [[apostel|apostlen]] [[Peter (apostel)|Peters]] efterfølger som [[Kirken]]s øverste autoritet. Bosiddende og [[statsoverhoved]] i [[Vatikanstaten]], [[Rom]]. Siden [[1059]] valgt af kirkens [[Kardinal (katolske kirke)|kardinaler]] i [[konklave]]<nowiki/>upas .

Før [[1870]] styrede paverne større dele af [[Italien]] ([[Kirkestaten]]), men de tabte disse områder, da kongen af [[Sardinien]] besatte Kirkestaten for at samle Italien til én nation. Paven trak sig da tilbage til Vatikanet, og nægtede at anerkende Italien. Først i [[1920'erne]] klarede den daværende statsminister, [[Benito Mussolini]], at opnå forsoning med paven gennem [[Laterantraktaten]]. Da denne blev undertegnet, og Vatikanet dermed godkendt som en uafhængig stat med paven som overhoved, var det under henvisning til en af [[Birgitta af Vadstena]]s talrige åbenbaringer i [[1300-tallet]], hvor hun havde udtalt, at pavens verdslige magt altid burde være lille, og skitserede en størrelse omtrent som den, Vatikanet faktisk har fået. Birgittas åbenbaring blev også lagt til grund, da [[Giuseppe Garibaldi]] overtog Kirkestaten i [[1870]]. <ref>Ola Åmodt: ''Roma – legender og merkverdigheter'', Fritt forlag, Oslo 2006</ref>

Den [[Romerskkatolske kirke|Katolske Kirke]] forklarer pavens rolle som Kristi stedfortræder og katolikkernes leder på [[Jorden]] med passager fra [[Bibelen]] som, ifølge Den [[Romerskkatolske kirke|Katolske Kirke]], beviser hans vigtige tilstedeværelse:
{{citat|Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene|Matthæus 16, 17-19}}