Frederiksværk: Forskelle mellem versioner

Da [[flyvesand]]et havde tilstoppet såvel [[Arresø]]s gamle forbindelse med [[Kattegat]] mod nord som senere dens forbindelse med [[Isefjorden]], lod [[Frederik IV]] grave en [[kanal]] [[1717]]—[[1719|19]] af danske soldater under ledelse af [[major]] [[Eberlin v. Feriden]]. Efter en gammel overlevering var det dog svenske fanger, der udførte arbejdet, og det kan også godt forholde sig rigtigt, da svenske fanger ofte gik over i dansk tjeneste eller togesblev sat i arbejde og endog lejedesblev ududlejet til godsejere. Det var denne kanal, som gav stødetanledning til oprettelsen af de store fabriksanlæg, da man ville benytte [[vandkraft]]en, og derveddermed til anlæggelsen af byen.<ref name="Trap122">[http://runeberg.org/trap/3-2/0128.html J.P. Trap: Danmark, 3. udgave, bind 2 (1898), s. 122]</ref>

I [[1728]] overdrogesoverdrog detFrederik IV til overlandbygmester [[Johan Kornelius Krieger]] at bygge en [[agatslibemølle]] ved åenkanalen; denmøllen trådte vist i brug 1729, men nedlagdesblev allerede nedlagt straks efter [[Chr.Christian VI]]’s død i 1746. I de næste år var der planer oppe om at omdanne møllen til en læderfabrik, uden atmed det kom dog komikke til udførelse,. hvorimodDerimod deninddrog tilligekongen med1751 en større strækning ved åen 1751og afoverlod regeringen overlodestil franskmanden [[Etienne Jandin de Peyrembert]] for der at anlægge et kanonværk. Men detarbejdet med at fremstille brugbare kanoner mislykkedes, uagtet regeringenat tilskødkongen skød betydelige summer, ogi projektet. [[1756]] skænkede [[Frederik V]] agatmøllen til [[etatsråd]] [[Just Fabritius]] og [[kancelliråd]], senere [[generalmajor]], [[Johan Frederik Classen]] agatmøllen med over 90 tdr. land (et areal, der dog snart forøgedes) på den betingelse, at de skulle anlægge et [[krudtværk]]. Dette trådte i virksomhed 1758 under navnet Frederiksværk,. og forFor at skaffe vandkraft til detdenne industri blev den kanal, der bøjer mod nord fra åen, som fører vandet fra Arresø til Roskilde Fjord, udgravet. Ved indgangen til krudtværket blev kanalen bøjet mod vest og fortsat, indtil den mundede ud i fjorden; ved ombøjningen opførtes et [[bolværk]] med [[sluse]], for at man kunne lede vandet, og derpå blev [[stampemølle|stampe-]] og kærnemøller opførteopført. Men tilligeDerudover anlagde de to kompagnoner et [[kanonstøberi]]; de fikstod således for store leverancer af [[krudt]] og [[kanon]]er til hæren under den aktuelle og faretruende [[Preussiske Syvårskrig]] og blev stærkt begunstigede af staten.<ref name="Trap122"/>

Da Fabricius udtrådte af kompagniskabet i 1760, blev værket egentlig statsejendom, da kongen købte det for 130.000 rigsdaler,. menMen den [[enevælde|enevældige]] majestæt lod Classen vedblevfortsætte dogmed at bestyre det, idetved hanbåde beholdtat beholde inspektionen og, som det hed, "''og at han dermed efter eget Behag maa skalte og valte, som han vil''". Endelig, efter et forgæves forsøg på at få Frederiksværk (tillige med [[Kronborg Geværfabrik]]) gratis tilskødet, blev Classen eneejer af værket mod en købesum af 100.000 rigsdaler. Gunstige handelsforhold, navnlig under den [[Amerikanske uafhængighedskrig|Nordamerikanske Frihedskrig]], og stor imødekommenhed fra regeringenskongens side satte Classen i stand til at udrette meget, så at ikke alene hans fabrikker blomstrede op, men hele stedet og egnen gik frem; med held lod han hele det sandede terræn [[plantage|beplante]], så at han ikke alene fik træ nok til krudtmøllerne, men også skaffede læ for byen, og ligeledes virkede han som ivrig landmand meget for det omliggende gods, der også var kommet i hans besiddelse (bøndergodset, der kom i hans hænder i 1768, udgjorde 798 tdr. htk.), og på hvilket han fik tilladelse til at oprette hovedgårdene [[Arresødal]] og [[Grønnæssegaard]].<ref name="Trap122"/>