Livsstil: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m lidt mere om forskning
Linje 7:
Begrebet optræder også i [[sociologi]]ske analyser, markedsanalyser og sygdomsforebyggende arbejde, hvor det antages, at smag og personlige præferencer spiller en afgørende rolle i individets opbygning af et mønster af vaner. Studiet af disse vaner gør det muligt at analysere livsstile skematisk.
Livsstil ses også i forskningsdebatten som en underordnet kategori til [[livsform]]er. Med udgangspunkt i [[Jürgen Habermas]]'s ''livsverdensbegreb'', defineredes tre prototypiske livsformer med udgangspunkt i arbejdslivet: Den selvstændige, den karrierebundne og lønmodtagerens.<ref>Højrup (1983)</ref> Livsstil er i denne sammenhæng de individuelle valg, som repræsentanter for hver enkelt livsform selv vælger. Der antages at være fire livsstilssegmenter. [[Henrik Dahl (sociolog)|Henrik Dahl]] har i sine livsstilsanalyser perspektiveret livsstil som et udtryk for [[idealtype]]r. Han inddeler livsstilene i fire segmenter.<ref>Hvis Din Nabo Var en Bil, Akademisk Forlag Dahl(1997)</ref> Disse er blevet benyttet af [[AC Nielsen]] i en række analyser af livsstilsforskelle.<ref>AC Nielsen:''Minerva Snap Shot 2005''</ref> Idealtyperne for livsstile bygger teoretisk på [[Pierre Bourdieu]]s [[habitus]]begreb. Konkrete [[Danmark|danske]] analyser har blandt andet taget udgangspunkt i [[MINERVA]]-modellen.<ref>[http://forlagetcolumbus.dk/fileadmin/user_upload/pdf/Minerva.pdf Forlaget Columbus model over MINERVA-modellen]</ref> Modellen er bygget op om et ''værdikort'', som benyttes som grundlag for empiriske studier af de fire segmenter.<ref>''MINERVA -værdikortet'', Ugebrevet Mandag Morgen, nr. 6 2000, s. 25.</ref>
 
==Litteratur==
* Dahl, Henrik:''Hvis Din Nabo Var en Bil''(1997) Akademisk Forlag
*Højrup, Thomas: ''Det glemte folk -livsformer og centraldirigering'' (1983), Statens Byggeforskningsinstitut.
 
==Kildeliste==