Forskel mellem versioner af "Kasualisme"

5.090 bytes fjernet ,  for 5 år siden
erstatter eksisterende artikel med art. begrænset til selve begrebet, m. henvisninger til de relaterede emner. Kilder angivet.
m (ord ændret)
(erstatter eksisterende artikel med art. begrænset til selve begrebet, m. henvisninger til de relaterede emner. Kilder angivet.)
''Må ikke forveksles med [[Kausalisme]].''
'''Kasualisme''' er en filosofi der handler om det, der tilfældigt tildrager sig og om at alt eksisterer eller er afhængigt af tilfældet.<br />
Der kan skelnes mellem ''tilfældigheder'' der får betydning og dem (de fleste) der ikke gør. ''Mindst'' to komponenter skal der til. Ex.: Hvis to døgnfluer støder sammen, krydser deres baner på '''tid''' og i samme højde i '''rum'''met. Det vil dog kunne hævdes at tilfældighed ikke er indblandet men, at det blot er de rette omstændigheder, at det nødvendigvis må ske i en Deterministisk verden. Det fører videre til den evige diskussion - den om i hvor høj grad vi har en [[fri vilje]] (og kan foretage frie valg) !
[[Eksistentialismen]] lægger vægt på, at det er vore ''valg og handlinger'' der bestemmer vores ''skæbne'' og at den ikke er forudbestemt.
* Tilværelsens uretfærdighed skyldes forhåbentlig tilfældighed.
I ''naturens'' ''[[orden (struktur)]]'' opstår der fra tid til anden, fejl, forstyrrelser, lodtrækninger og elementer af ''kaotisk'' opførsel. Efterfølgende vil systemet ændre retning (påvirket af tilfældet) og blive anderledes og stabiliteten, i den nye situation genoprettes.
 
'''Kasualisme''' er den [[filosofi]]ske anskuelse at verden, dens opståen, og udvikling alene beror på [[tilfældighed]]er.<ref>http://www.ordbogen.com/opslag.php?word=kasualisme&dict=pfre</ref>
* Hvis alt har en årsag er der ingen begyndelse ([[Big Bang]]).
Hvis der alligevel er en begyndelse kan den være (uden årsag), en konsekvens af/i ”''Tilfældig dynamik''” (højenergifysik). ''Tilfældig dynamik'' (bevægelse) er en hypotese fremsat af Holger Bech Nielsen som bidrag til jagten på ''en teori om alting''.<br />
 
Begrebet kan spores tilbage til den græske filosof [[Epikur]] ([[341 f.Kr.]]-[[270 f.Kr.]]).<ref>http://www.textlog.de/1533.html</ref> Dog skal det bemærkes at mange af de originale værker, der omhandler kasualisme, er gået tabt og nutidens kilder baserer sig primært på [[Diogenes Laertius]] (ca. [[3. århundrede|3. Årh. e.Kr.]]) værk ''Fremragende filosoffers liv'', samt afskrifter og videreudvikling, af [[Lukrets]] (ca. [[99 f.Kr.]] – ca. [[55 f.Kr.]]) og [[Marcus Tullius Cicero|Cicero]] ([[3. januar]] [[106 f.Kr.]] – [[7. december]] [[43 f.Kr.]]).<ref name=stanford>http://plato.stanford.edu/entries/epicurus/</ref>
* Tilfældigvis blev der mere stof end antistof !
 
Kasualismen antager at universet er opstået ved en tilfældighed, altså ikke skabt af et omnipotent væsen, og tilhængere af kasualismen er derfor ofte blevet beskyldt for at være [[Ateisme|ateister]]. Kasualismen har en del ateistiske træk, men ingen af oldtidens filosoffer benægtede gudernes eksistens.<ref name=iep>http://www.iep.utm.edu/epicur/</ref> Epikur postulerer at guderne simpelthen holder sig udenfor "driften" af universet, og slet ikke opfatter menneskets eksistens.<ref name=stanford></ref><ref name=iep></ref> Filosofien baserer sig på observationer af velkendte naturfænomener, såsom bølgerne på havet, og regndråbernes tilfældige fald mod jorden.<ref>http://www.gutenberg.org/files/785/785.txt</ref> Kasualisme er som sådan begrebet '''[[tilfældighed]]''' som filosofi.
''Provokerede Tilfælde'' : Når mangfoldighed eller kompleksitet øges, vil det lovmæssigt (Entropi) også indebære en forøget mængde fejl i systemet. I vores arvemateriale ophobes der gennem tiden ''fejl'', såkaldt junk (skrammel) DNA(fejl) der er neutrale.<br />
* '''Entropi''' er en lovmæssig grad af uorden med en uregelmæssig forekomst af tilfælde (fejl). Begrebet stammer fra termodynamikken, hvor der f.eks. ved forbrænding eller kemiske reaktioner sker en mindsket orden og øget uorden indtil ligevægt. Entropi kan kun forøges i et lukket system <small>(termodynamikkens 2. lov)</small>.
Ved kemisk reaktion til faststof har Molekylerne i Polymermaterialer som regel en ordnet struktur og en ikke-ordnet (rodet) struktur.<br />
 
I moderne tid er begrebet kasualisme også blevet anvendt i konteksten "uorganiserede arbejdspladser".<ref>British Journal of Industrial Relations, Volume 29, Issue 2, s. 237–257, Juni 1991</ref>
I dynamiske ustabile systemer kan der opstå selvsving, medsving og periodefordobling tæt på (før) en evt. kaotisk tilstand.<br />
 
== LæsningSe også ==
Undtagelsesvis går et system ud af kontrol - i ''' Kaos''' : Kaos er i praksis uforudsigelig. Kaos-''teori'' bygger på at de klassiske fysiske bevægelseslove er i kraft og beregninger (mat.) viser at selv små forskelle (ex. forstyrrelser / sommerfugleeffekten) i udgangspunktet ændre et systems løbebane dramatisk. Kaos "dør" når energi tilførsel ophører eller opløses når der opstår '''selvorganisering''' ([[Stigmergi]]) i ordnet struktur eller (geometriske) mønstre (fraktaler). Ex. ser en kysts kurver ens ud i forskellig forstørrelse.<br />
[[Fri vilje]]<br>
Kaos i en (kompleks) organisation, med flere lag, kan have kaos i et lag der så sender dønninger videre.<br />
[[Determinisme]]<br>
 
[[Indeterminisme]]<br>
Resultatet af et "stivnet" ''dissipativt kaos'' ses som stribedannelserne på Zebraen (m.fl.)<br />
[[Tilfældighed]]<br>
[[Eksistentialisme]]<br>
* Interessant er at Kaosteori, i vore dage bruges på alt fra kosmologi til økonomi.
== Kilder ==
Kaos har eventuelt flere årsager, der ikke har ens virkning men, som er nødvendige til at fremkalde tilstanden (komplementær årsager).
'''Komplementaritets teorien''' (atomfysik) beskæftiger sig med fænomener der gør det nødvendigt at beskrive dem på to måder, der hver især udelukker den anden men, som begge er sande. Ex.: Lys er både partikler og bølger (samtidigt).
 
''U-provokerede Tilfælde'' som [[årsag]] : Dynamik(bevægelse) manifesterer sig på kvanteniveau (fysik) og ved spontane mutationer (fejl) i de levende cellers DNA. Den biologiske evolution kræver (nyheder)mutationer, men kun et begrænset antal pr. generation. For at den genetiske information ikke ender i kaos, har cellerne reparations mekanismer der løbende sørger for bevarelse/genoprettelse af det (meste) eksisterende, så det går i arv til næste generation.<br />
Da tilpasning/ændringer begrænses af det eksisterende og sætter grænser for hvorledes den fremtidige evolution vil kunne forløbe, kan der fremføres det synspunkt, at der er en vis forudsigelighed, og at ikke alt er tilfældigt. Hvilket dog ikke ændre på at evolutionens gang er fuld af tilfældighed og uforudsigelighed
Den biologiske evolution, frembringer såvel heldige som uheldige varianter. Livets udvikling er uden mål, og mennesket er derfor ikke resultat af en lang forædlingsproces [1].
* Kun hvis alt var perfekt var der ingen tilfældighed.
 
 
JURIDISK; 'Fejl tilfælde' er ''forudsigelige'' (statistisk) og 'kaos tilstand er en ''uforudsigelig'' udvikling : Forsinkelser af fly afgange (mere end 3 t) udløser erstatning hvis det skyldes fejl. Medens kaotisk vejrlig, der forhindre flyvning, ikke gør.<br />
 
 
<span style="font-size:larger">''<small>ingen kilder kun begrebet Kasualisme (filosofi) findes defineret, der henvises til artiklen</small>'' [[tilfældighed]] som fænomen</span>
== Læsning ==
* Niels Bohr: ''Naturbeskrivelse og menneskelig erkendelse.'' s94 (komplementaritet); "de dybe sandheder er udsagn for hvilke det gælder at det modsatte også kan indeholde dyb sandhed". Generelt har(havde) han ingen problem med det ikke deterministiske ( Individualiteten/ de særlige tilfælde).
 
* Ilya Prigogine: ''The end of Certainty.'' s189 ….Det der nu ligger foran os er en beskrivelse der ligger et sted midt imellem de overleverede billeder på en deterministisk verden og en vilkårlig verden af ren tilfældighed. s201 om determinisme: Synspunktet at evolutionen er styret af et sæt regler, der fra enhver særlig begyndelsestilstand vil generere en og kun en sekvens af fremtidige tilstande.
* [http://www.necsi.edu/projects/baranger/cce.pdf Michel Baranger Chaos, Complexity and Entropy.] ; ".. chaos is essential to the second law. If chaos does not exist, neither does the second law"
* [http://ro.uow.edu.au/cgi/viewcontent.cgi?article=1401&context=infopapers Rodney Nillsen, A cause of Chaos]; ".. it might also be said that chaos arises as a result of there being two sides to every question!
↑ 1. Freddy Bugge Christiansen, Tom Fenchel, ''Evolution, Den forudsigelige vilkårlighed''(synonymt- ''på må og få'' red.) s20; "Selektion virker på den arvelige variation som er til stede og evolutionen følger derfor ”de forhåndenværende søms princip” Alene af den grund har evolutionen altid et stærkt element af tilfældighed".s119; "Den molekylære genetik har endegyldigt vist, at alle nulevende organismer er beslægtede og at erhvervede egenskaber ikke kan påvirke arvelige egenskaber og at mutationer er tilfældige og blinde i den betydning, at deres effekt ikke afhænger af hverken miljø eller organismens behov for overlevelse – men de indgår som varianter af et gen i den arvelige variation, som er evolutionens råmateriale".
 
[[Kategori:Filosofi]]
6.435

redigeringer