Kasualisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Kilder: + Verdens Mytologier,1994 s18 ISBN 8716114345
Minus førstehåndsforskning
Linje 4:
 
Begrebet kan spores tilbage til den græske filosof [[Epikur]] ([[341 f.Kr.]]-[[270 f.Kr.]]).<ref>http://www.textlog.de/1533.html</ref> Dog skal det bemærkes at mange af de originale værker, der omhandler kasualisme, er gået tabt og nutidens kilder baserer sig primært på [[Diogenes Laertius]] (ca. [[3. århundrede|3. Årh. e.Kr.]]) værk ''Fremragende filosoffers liv'', samt afskrifter og videreudvikling, af [[Lukrets]] (ca. [[99 f.Kr.]] – ca. [[55 f.Kr.]]) og [[Marcus Tullius Cicero|Cicero]] ([[3. januar]] [[106 f.Kr.]] – [[7. december]] [[43 f.Kr.]]).<ref name=stanford>http://plato.stanford.edu/entries/epicurus/</ref>
 
Verdens tilblivelse er i den norrøne (nordiske) skabelsesmyte sket på grund af en tilsyneladende tilfældig sammenblanding af to modsatte elementer, is og ild, i det store [[kaos]]-dyb ved navn Ginnungagap
 
Kasualismen antager at universet er opstået ved en tilfældighed, altså ikke skabt af et omnipotent væsen, og tilhængere af kasualismen er derfor ofte blevet beskyldt for at være [[Ateisme|ateister]]. Kasualismen har en del ateistiske træk, men ingen af oldtidens filosoffer benægtede gudernes eksistens.<ref name=iep>http://www.iep.utm.edu/epicur/</ref> Epikur postulerer at guderne simpelthen holder sig udenfor "driften" af universet, og slet ikke opfatter menneskets eksistens.<ref name=stanford></ref><ref name=iep></ref> Filosofien baserer sig på observationer af velkendte naturfænomener, såsom bølgerne på havet, og regndråbernes tilfældige fald mod jorden.<ref>http://www.gutenberg.org/files/785/785.txt</ref> Kasualisme er som sådan begrebet '''[[tilfældighed]]''' som filosofi.