|
[[Fil:Calcium hydroxide.jpg|thumb|150px|Kalciumhydroxid.]]
[[Fil:Potassium-chloride-3D-ionic.png|thumb|150px|3D-illustration af et kalciumhydroxid-iongitter.]]
lortE 526.
'''Læsket kalk''', '''kulekalk,''' '''tørlæsket kalk''' ([[trivialnavn]]e), '''calciumhydroxid''' ([[Kemisk Ordbog|kemisk navn]]) eller '''kalciumhydroxid''' ([[Retskrivningsordbogen]]), Ca(OH)<sub>2</sub>, er den [[kemisk forbindelse|kemiske forbindelse]], der dannes, når man læsker ''[[calciumoxid|brændt kalk]]'' ved at tilføre [[vand]].
Den brændte kalk bliver fremstillet ved at opvarme [[kalk (mineral)|kalk]], indtil al [[kuldioxid|CO<sub>2</sub>]] er afgivet. Derved har man skaffet sig en metalilte, nemlig [[calciumoxid]] (CaO), som meget let går i forbindelse med vand, så der dannes læsket kalk. Den kaldes også kalkvand. Da læsket kalk er en stærk [[base (kemi)|base]], er den [[ætsning|ætsende]]. Læsket kalk kan blandes med sand, sådan at man fremstiller kalkmørtel. Den læskede kalk afgiver efterhånden vand og optager kuldioxid, CO<sub>2</sub>, fra luften. På den måde hærder mørtlen, og der dannes atter kalk, CaCO<sub>3</sub>. Kalken binder sig til sandet i mørtlen og fugen bliver hård. Hele denne proces kaldes også "mørtelkredsløbet".
På samme måde som man kan se, hvornår levende organismer har optaget CO<sub>2</sub> fra luften, og ved at lave en kulstof-14 prøve, kan også mørtels indhold af kulstof undersøges og dermed vise hvor gammel mørtlen er. Forskere fra [[Aarhus Universitet]] har med denne metode f.eks. kunne bestemme alderen på gamle [[kirke (bygning)|kirker]] på [[Gotland]] i [[Sverige]].
Når læsket kalk anvendes som [[tilsætningsstof]] i fødevarer betegnes stoffet E 526.
[[Kategori:Calciumforbindelser]]
| 