Wikipedia

Libertarianisme: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
stavefejl
Opdateret introduktionen, så den er mere fair og opdateret Historie.
Linje 1:
'''Libertarianisme''' er en betegnelse for et bredt spektrum af [[ideologi|politiske filosofier]], som prioriterer individuel frihed højt og forsøger at minimere eller endog fjerne [[staten|statsmagten]]. Filosofien fremføres oftest som en teori om [[retfærdighed]], om end der ikke er noget forenet princip eller sæt af principper, som alle libertarianere kan forenes omkring. LibertarianismenUdtrykket harlibertarianisme imidlertidblev stærkeoprindeligt rødderbrugt itil isærat [[liberalisme|liberalistisk]]referere ogtil [[anarkisme|anarkistisk]]en filosofi.filosofisk Såledestro erpå mangefri libertarianerevilje, entenmen tilhængereblev senere forbundet med anti-stats socialisme.<ref>https://libcom.org/library/triumph-anarchism-noam-chomsky-hindu</ref> I starten af en1900-tallet [[minarkisme|minarkistisk]]begyndte statsformhøjre-orienterede ellerogså etat [[anarkokapitalisme|markedsanarki]]bruge termet.<ref>https://books.google.dk/books?id=z6e9X6JxHpMC&pg=PA306&dq=Goddess+of+the+Market+Nock+Menken&redir_esc=y&hl=en#v=onepage&q=Goddess%20of%20the%20Market%20Nock%20Menken&f=false</ref>
 
Termen "libertarianer" er meget udbredt i USA, hvor begrebet næsten udelukkende bliver brugt til at beskrive et "højre-libertarianere". I Danmark er den eneste organisation som kalder sig selv "libertarianere" eller "libertære" de Libertære Socialister.<ref>http://libsoc.dk/</ref>
Libertarianismen er traditionelt blevet forsvaret enten på grundlag af [[konsekventialisme|konsekventialistiske]] principper eller som en rent [[naturret]]lig doktrin. Støttere af den førstnævnte tilgang betegner ofte sig selv som [[klassisk liberalisme|klassisk liberale]], medens tilhængere af sidstnævnte slet og ret holder sig til "libertarianere".{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
 
Termen "libertarianer" er meget udbredt i USA, hvor begrebet liberal er mere flertydigt end i visse andre dele af den vestlige verden. I Danmark er det således ikke unormalt for personer, som tilslutter sig denne gren af liberalismen, blot at kalde sig selv for liberale. En forøgelse af tilgængeligheden af især amerikansk litteratur om emnet synes dog at vidne om, at termen vinder større indpas i dansk sprogbrug.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
 
== Historie ==
=== 1800-tallet: Den anarkistiske kommunisme ===
Libertarianske socialister fortaler et system, hvor arbejderne kontrollerer produktionsmidlerne (socialisme) og hvor man maksimere individet's frihed minimere koncentration af magt og autoritet (libertarianisme). Libertarianske socialister er stærkt kritiske overfor institutioner som bruger tvang, hvilket fører dem til at afvise legitimiteten af staten til fordel for anarkisme.
Den første registrerede brug af termen i en politisk sammenhæng, var i 1857 i forbindelse med en oversættelse af det franske ord ''libertaire'' til ''libertarian'' på engelsk, af den franske anarko-kommunist [[Joseph Déjacque]]<ref name="dejacque">[http://joseph.dejacque.free.fr/ecrits/lettreapjp.htm De l'être-humain mâle et femelle – Lettre à P.J. Proudhon par Joseph Déjacque] (på [[French language|French]])</ref>. Termen blev i 1890’ernes Frankrig populær som et middel til at undgå konsekvenserne af den anti-anarkistiske lovgivning (''les [[lois scélérates]]'').▼
 
▲Den første registrerede brug af termen i en politisk sammenhæng, var i 1857 i forbindelse med en oversættelse af det franske ord ''libertaire'' til ''libertarian'' på engelsk, af den franske anarko-kommunist [[Joseph Déjacque]]<ref name="dejacque">[http://joseph.dejacque.free.fr/ecrits/lettreapjp.htm De l'être-humain mâle et femelle – Lettre à P.J. Proudhon par Joseph Déjacque] (på [[French language|French]])</ref>. Termen blev i 1890’ernes Frankrig populær som et middel til at undgå konsekvenserne af den anti-anarkistiske lovgivning (''les [[lois scélérates]]''). Derfor betyder "libertær socialisme" det samme som "socialistisk anarkisme". I Europa er termet "libertær" historisk blevet brugt til at beskrive socialister med modstand til staten, som Mikhail Bakunin.
 
Foreningen mellem socialisme og libertarianisme ligger forud for den kapitalistiske libertarianske bevægelse og mange anti-autoritære fordømmer stadig, hvad de ser, som en fejlagtig sammenslutning mellem kapitalisme og libertarianisme.<ref>Bookchin, Murray, ''The Modern Crisis'', Black Rose Books (1987), pp. 154–55 [[:en:Special:BookSources/0920057616|ISBN 0-920057-61-6]]</ref> Noam Chomsky har blandet udtalt sig og sagt, at en konsistent libertarianer "skal modsætte sig det private ejerskab af produktionsmidlerne og lønslaveri, som er en kompenent af det system, som uforenelig med princippet om, at arbejde skal udføres frit og være under kontrol af arbejderen selv."
På omtrent samme tid i USA, begyndte termen ligeledes at slå rod blandt anarkistiske kommunister, og politologen Peter Kropotkin skrev i sin artikel om anarkisme i [[Encyclopaedia Britannica]] 1911-udgave:
<blockquote>
Det ville være umuligt på denne plads til fulde at præsentere på den ene side de anarkistiske ideer i den moderne litteratur, og på den anden side den indflydelse, som de libertære ideer har haft, på nutidige forfatteres udvikling af anarkismen<ref name=EB>[[Peter Kropotkin]], "[http://dwardmac.pitzer.edu/Anarchist_Archives/kropotkin/britanniaanarchy.html Anarchism]" 1911 Encyclopaedia Britannica. Kropotkin oplister nogle af de forfattere, hvis libertære argumenter har været med til at overbevise ham selv om, at libertarianismen er at foretrække frem for det autoritære: <blockquote> ''J. S. Mill's Liberty, Spencer's Individual versus the State, Marc Guyau's Morality without Obligation or Sanction, and Fouillée's La Morale, I'art et la religion, the works of Multatuli (E. Douwes Dekker), Richard Wagner's Art and Revolution, the works of Nietzsche, Emerson, W. Lloyd Garrison, Thoreau, Alexander Herzen, Edward Carpenter and so on; and in the domain of fiction, the dramas of Ibsen, the poetry of Walt Whitman, Tolstoy's War and Peace, Zola's Paris and Le Travail, the latest works of Merezhkovsky, and an infinity of works of less known authors, are full of ideas which show how closely anarchism is interwoven with the work that is going on in modern thought in the same direction of enfranchisement of man from the bonds of the state as well as from those of capitalism.''</ref>.
</blockquote>
I dag beskriver anarkistiske kommunister, libertære socialister og venstre-libertarianere fortsat sig selv som libertarianere, der ganske vist er imod den private ejendomsret, men som samtidig vender sig imod statslig magtanvendelse for at afskaffe den.
 
=== 1900-tallet: Pro-ejendomsretsbevægelsen ===
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Libertarianisme"