Jævndøgn: Forskelle mellem versioner

'''Jævndøgn''' er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over [[Ækvator]].<ref>{{Cite web|url = http://global.britannica.com/EBchecked/topic/190797/equinox|title = equinox (astronomy) -- Encyclopedia Britannica|accessdate = 2014-03-20}}</ref> Der er altså trods navnet ikke tale om døgn, men om præcise tidspunkter. Omkring disse tidspunkter er [[nat]] og [[dag]] astronomisk set omtrent lige lange overalt på [[Jorden]].<ref>[http://natgeo.dk/folk-og-kultur/lokale-skikke/foraarsjaevndoegn-myte-om-den-foerste-foraarsdag-punkteret Forårsjævndøgn: Myte om den første forårsdag punkteret | National Geographic]</ref> Tidspunkterne falder i det 21. århundrede omkring 19-20. marts dansk tid<ref name=":0">{{Cite web|url = http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2012/dag-og-nat-lige-lange-loerdag-jaevndoegn-tirsdag/|title = Dag og nat lige lange lørdag - jævndøgn tirsdag – DMI|accessdate = 20. marts 2014}}</ref> (kaldet '''forårsjævndøgn''' på den nordlige halvkugle og efterårsjævndøgn på den sydlige halvkugle, eller '''martsjævndøgn''' som global betegnelse) og 22.-23. september<ref name=":0" /> (kaldet '''efterårsjævndøgn''' på den nordlige halvkugle og '''forårsjævndøgn''' på den sydlige halvkugle, eller '''septemberjævndøgn''' som global betegnelse).

'''Jævndøgnspunkterne''' er de punkter på himmelkuglen, hvor [[ekliptika]] og himlens ækvator skærer hinanden. [[Forårspunktet]] (i [[Vædderen]]) har [[rektascension]]en 0 timer, og efterårspunktet (i [[Jomfruen]]) 12 timer.

Det er almindeligt at sige, at '''sommerhalvåret''' starter ved forårsjævndøgn og '''vinterhalvåret''' starter ved efterårsjævndøgn. Bemærk, at sommerhalvåret dermed starter ved martsjævndøgn på den nordlige halvkugle og ved septemberjævndøgn på den sydlige halvkugle. De to "halvår" er efter denne definition ikke lige lange, idet sommerhalvåret på den nordlige halvkugle efter denne definition for tiden er næsten en uge længere end vinterhalvåret. På den sydlige halvkugle er sommerhalvåret tilsvarende en uge kortere end vinterhalvåret. Det skyldes, at Jordens bane om Solen er [[Ellipse|elliptisk]], og at vi er i en astronomisk periode, hvor den nordlige del af [[jordens akse]] hælder mod Solen i den periode, hvor Jorden i sin bane er fjernest fra Solen. Ifølge [[Keplers love|Keplers anden lov]] bevæger Jorden sig langsommere i den del af banen, og derfor varer sommer-"halvåret" længere tid på den nordlige halvkugle end på den sydlige.