|
[[Fil:Denmark-stoed.png|thumb|Fordelingen af stød i danske dialekter (pink=stød, grøn=musikalsk accent, blå=hverken stød eller musikalsk accent).]]
{{harflertydig|Dansk}}
'''Dansk''' er et [[Nordiske sprog|nord]]-[[Germanske sprog|germansk]] sprog af den [[Østnordiske sprog|østnordiske]] (kontinentale) gruppe, der tales af ca. seks millioner mennesker. Det er stærkt påvirket af [[plattysk]]. Dansk tales også i [[Sydslesvig]] (i [[Flensborg]] ca. 20 %) samt på [[Færøerne]] og [[Grønland]] <ref>[http://www.hum.uit.no/a/svenonius/lingua/flow/li/about/daom_da.html Tromsø Universitet]</ref>. Dansk er tæt forbundet med [[Norsk (sprog)|norsk]]. Fra et sprogvidenskabeligt synspunkt kan den fremherskende form af norsk, [[bokmål]] (og i endnu højere grad [[riksmål]]), betragtes som dansk, i hvert fald hvad [[Skriftsprog|skriftsproget]] angår.{{kilde mangler|dato=maj 2016}} Både dansk, norsk og svensk er skandinaviske sprog og minder meget om hinanden.
Et kendetegn ved dansk er [[Stød (sproglyd)|stød]], men [[sønderjysk]] og dialekterne på [[Lolland]] og [[Falster]] mangler til dels stød. På bornholmsk mangler det ganske.
== Historie ==
{{uddybende|Dansk sproghistorie}}
Den danske sproghistorie kan siges at begynde med [[guldhornene]]s berømte indskrift:
:ᛖ ᚲ
:ᚺ ᛚ ᛖ ᚹ ᚫ ᚷ ᚫ ᛋ ᛏ ᛁ ᛉ
:ᚺ ᛟ ᛚ ᛏ ᛁ ᛃ ᚫ ᛉ
:ᚺ ᛟ ᚱ ᛅ ᚫ
:ᛏ ᚫ ᚹ ᛁ ᛞ ᛟ
eller hvis browseren ikke er indstillet til [[Unicode]]:
:ek Hlewagasti<span style="font-size:80%">R</span> holtija<span style="font-size:80%">R</span> horna tawidō.
fra, måske, omkring 400 e.Kr. Indskriften kan oversættes med
:Jeg Lægæst fra Holt gjorde dette horn.
=== Fra urnordisk til nydansk ===
Sproget bliver på dette stadium normalt betegnet [[urnordisk]] og adskilte sig ikke fundamentalt fra det sprog, der taltes i det øvrige nordiske område. Omkring 800 e.v.t. udskiltes imidlertid [[olddansk]] (800-1100) fra urnordisk som et selvstændigt sprog. Olddansk var det sprog, der taltes i Danmark i vikingetiden. Omkring 1100 afløstes olddansk af [[gammeldansk]], middelalderens danske sprog, der igen i 1500-tallet afløstes af [[nydansk (sprog)|nydansk]].
Nydansk opdeles i ældre nydansk (fra starten af 1500-tallet til ca. 1700) og yngre nydansk (fra 1700 til nutiden).
== Ord og ordforråd ==
{{uddybende|Dansk ordforråd}}
Dansk kan til en vis grad sammenlignes med [[engelsk]], da det danske ordforråd nu hovedsagelig vokser ved at optage [[låneord]], for det meste engelske, på samme måde som engelsk indoptager ord fra andre sprog. I senmiddelalderen blev dansk udsat for en meget stærk [[plattysk]] påvirkning fra indvandrede hanseatiske købmænd og håndværkere. 25-50%<ref>Nyere forskning af Steffen Krogh på Aarhus Universitet viser disse tal.</ref><ref>[http://germanic.eu/Mittelniederdeutsche-Lehnw%F6rter-in-den-skandinavischen-Sprachen.htm Der Einfluss des Niedersächsischen und Niederländischen auf die skandinavischen Sprachen], hentet 10. april 2016 {{de sprog}}</ref> af det nuværende danske ordforråd stammer oprindeligt fra plattysk. Efter reformationen spillede [[hertugdømmerne]] en stor rolle i det tyske sprogs stærke stilling, samtidig med at stort antal nordtyskere indvandrede, og tyskere blev optaget i [[kancelli]]erne<ref>Deres tyske oprindelse betød på ingen måde en manglende loyalitet. [[A.P. Bernstorff]], undertiden kaldt Danmarks største udenrigsminister var hannoveraner. Et andet, denne gang ikke tysk, eksempel er [[Henning Podebusk]] af rügensk, dvs. oprindeligt slavisk afstamning. Begge to var udprægede fyrstetjenere, hvis loyalitet var bundet til deres konge og adoptivland.</ref>. Desuden var plattysk mange danske middelalderkongers egentlige modersmål, og nogle af dem kunne ikke tale dansk. Dog er det grundlæggende ordforråd stadig nordisk.
Engelsk har siden [[1950'erne]] været hovedleverandør af låneord til dansk. I de sidste 10-15 år er sproget i mange virksomheder også blevet engelsk i takt med internationaliseringen af erhvervslivet og øget anvendelse af personale fra udlandet.
== Grammatik ==
{{uddybende|Dansk grammatik}}
Den danske grammatik er, som andre sprogs grammatikker, en tredeling i [[fonologi]], [[Morfologi (lingvistik)|morfologi]] og [[syntaks]] med betydelige overlapninger, f.eks. hører [[Artikel (grammatik)|artiklerne]] egentlig under morfologien, dvs. hvordan de er og (skulle det være tilfældet, dog ikke på dansk) bøjes, mens det hører syntaksen til, hvordan og hvornår de bruges. I det følgende vil [[rigsdansk]] blive brugt som mønster. Dialekterne fortjener egne artikler.
=== Fonologi ===
{{uddybende|Dansk fonologi}}
[[File:Guldhornene, LibriVox, Anders Ø. Kristensen.ogg|thumb|Eksempel på talt sprog: ''[[Guldhornene (digt)|Guldhornene]]'' oplæst af Anders Ø. Kristensen.]]
Den danske [[fonologi]] kan være ret svær at begribe for udlændinge. Dansk har et usædvanlig rigt vokalinventar, hvor der skelnes mellem 16-18 forskellige vokalkvaliteter. Desuden skelnes der mellem korte, lange og stødte vokaler.
De danske konsonanter svækkes i stavelsesfinal position, hvilket gør at der findes flere vokoide konsonanter som i fx ''mad, hav, mor''.
Det tryksvage e, [[schwa]], smelter ofte sammen med nabolyde ([[schwa-assimilation]]) som derved bliver stavelsesbærende.
De uklare grænser mellem vokaler og konsonanter gør at det er almindeligt i dansk med lange vokaliske sekvenser, såsom i ''røget ørred'', som kan være vanskelige at afkode for folk der ikke har dansk som modersmål.
=== Morfologi ===
{{uddybende|Dansk bøjningslære}}
Den danske morfologi er ret simpel, idet de fleste af de bøjninger, som forefandtes på [[oldnordisk]] er forsvundet.
==== Artiklerne ====
{{uddybende|Den danske artikel}}
Som mange sprog besidder dansk to artikler, en ubestemt og en bestemt. Deres udseende er kort optalt, '''en – et''' for den ubestemte artikel og '''den – det''' (ental) og '''de''' (flertal) for den bestemte, begge to her i rækkefølgen [[fælleskøn]] – [[intetkøn]]. En mærkværdighed ved den bestemte artikel er, at den kan bruges som foranstående, og da i forbindelse med et [[adjektiv]] eller som et [[suffiks]], og da tjener den som et nærmere bestemmende middel for det affikserede navneord.
De andre nordiske sprog eller bedre udtrykt, de andre [[nordgermanske sprog]] viser også dette fænomen<ref>To undtagelser fra det ovenstående bør nævnes. [[Islandsk (sprog)|Islandsk]] besidder kun den bestemte artikel (samtlige andre [[germansk (sprog)|germanske sprog]] har to), og de vestjyske dialekter har ikke den vedhængte bestemte artikel, kun en foranstående.</ref>.
=== Syntaks ===
{{uddybende|Dansk sætningslære}}
Dansk er i hovedsagen et SVO-sprog, dvs. subjekt, verbum og objekt kommer i den rækkefølge. Dette er et fællestræk hos de germanske sprog (og er vel nok den mest udbredte type blandt verdens sprog), men stilistisk findes der naturligvis en del undtagelser.
== Dialekter, sociolekter og regionssprog ==
Dansk udtale varierer mellem forskellige egne af landet og efter socialt miljø (sociolekter). De traditionelle dialekter er på retur og erstattes efterhånden af en regional udtale af rigsdansk. Overordnet inddeler sprogforskerne de danske dialekter i tre hovedgrupper: [[østdansk]] (bornholmsk), [[ømål]] (Sjælland, Fyn og øvrige øer øst for Lillebælt) og [[jysk (dialekt)|jysk]], der igen deles op i [[sønderjysk]] og [[østjysk|øst-]]/[[vestjysk]] (tilsammen udgør sidstnævnte [[nørrejysk]] – ikke at forveksle med nordjysk).
I de danske dialekter findes både ét, to og tre [[grammatisk køn|grammatiske køn]], og kendeordet kan være efterhængt eller foranstillet.
Socialt betingede udtaleforskelle (sociolekter) er mest markante i København, hvor der stadig er klare skel mellem højkøbenhavnske og lavkøbenhavnske udtaleformer. På Færøerne findes den særlige skriftsprogsnære udtaleform gøtudansk. Endelige har mange fra etniske minoriteter en udtale, der afviger fra standard rigsdansk – såkaldte [[etnolekt]]er.
=== Liste over sprogformer ===
* [[Rigsdansk]]
* [[Dansk (skriftsprog)|Dansk skriftsprog]]
* [[Gøtudanskt]] (særlig skandinavisk udtaleform på Færøerne)
* [[Sociolekt]]er
** [[Højkøbenhavnsk]]
** [[Lavkøbenhavnsk]]
* [[Danske dialekter]], de mest anerkendte<ref>[http://dialekt.ku.dk/dialekter/hvor_mange_danske_dialekter/ Hvor mange dialekter er der i Danmark? – Københavns Universitet]</ref>:
* [[Jysk]]
** [[Vestjysk]]
*** [[Thybomål]]
*** [[Morsingmål]]
*** [[Sallingmål]]
*** [[Hardsysselsk]]
*** [[Fjandbomål]]
*** [[Sydvestjysk]] (m. Fanø)
** [[Østjysk]]
*** [[Vendelbomål]]
**** [[Hanherredmål]]
**** [[Læsøsk]]
*** [[Himmerlandsk]]
*** [[Ommersysselsk]]
*** [[Djurslandsk]]
**** [[Norddjurslandsk]]
**** [[Syddjurslandsk]]
**** [[Nordsamsøsk]]
**** [[Sydsamsøsk]]
**** [[Anholtsk]]
*** [[Midtøstjysk]]
*** [[Sydøstjysk]]
** [[Sønderjysk]]
*** [[Vestsønderjysk]] (med [[Mandø]] og [[Rømø]])
*** [[Østsønderjysk]] (med [[Als]])
*** [[Mellemslesvigsk]] (syd for grænsen)
*** [[Angeldansk|Angelmål]] (syd for grænsen)
*** [[Fjoldemål]] (syd for grænsen)
* [[Ømål]]
** [[Amagermål]]
** [[Sjællandsk]]
*** [[Nordsjællandsk]]
*** [[Nordvestsjællandsk]]
*** [[Sydvestsjællandsk]]
*** [[Østsjællandsk]]
*** [[Sydsjællandsk]]
** [[Sydømål]]
*** [[Østmønsk]]
*** [[Vestmønsk]]
*** [[Nordfalstersk]]
*** [[Sydfalstersk]]
*** [[Lollandsk]]
** [[Fynsk]]
*** [[Østfynsk]]
*** [[Vestfynsk]]
**** [[Nordvestfynsk]]
**** [[Sydvestfynsk]]
*** [[Sydfynsk]]
*** [[Langelandsk]]
*** [[Tåsingsk]] (med [[Thurø]])
*** [[Ærøsk]] (med [[Lyø]], [[Avernakø]], [[Strynø]], [[Birkholm]] og [[Drejø]])
* [[Østdansk]]
** [[Bornholmsk]]
** [[Skånsk]] (forsvensket – særligt efter 1900)<ref name='svensk'>Regnes af nogle for svenske dialekter.</ref>
** [[Listermålet]] i Blekinge (forsvensket – særligt efter 1900)<ref name='svensk'/>
** [[Hallandsk]] (forsvensket – særligt efter 1900)<ref name='svensk'/>
== Referencer ==
{{reflist}}
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Danish language}}
* [http://www.dsn.dk Dansk Sprognævn]
* [http://www.dialekt.dk Dialekt.dk]
* [http://www.sprogmuseet.dk Sprogmuseet.dk]
* [http://www.nordisk.ku.dk/ Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab]
* [http://sproget.dk/ sproget.dk]
* [http://www.dsl.dk/ Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]
{{Germanske sprog|state=collapsed}}
{{EU-sprog}}
{{Autoritetsdata}}
| 