Kroatien: Forskelle mellem versioner

Under de seneste år har Kroatien anvendt mange milliarder kroner på at udbygge landets motorvejsnet og dermed forbinde alle dele af Kroatien. [[Motorvej]]ene er afgiftsbelagte. Tunnellerne Grič og Brinje ansås at være blandt de sikreste og mest moderne i Europa i 2007<ref>http://www.eurotestmobility.net/eurotap.php?itemno=173&lang=EN</ref><ref>[http://www.hac.hr/index.php?task=inf&page=2 HAC / Hrvatske autoceste d.o.o. - Not Found<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Den kroatiske regering har tilkendegivet, at man også fremover vil investere i infrastrukturen, da den anses at udgøre en vigtig del i landets økonomiske genopbygning. Vejbyggeriet skaber arbejdspladser samtidig, som landet kan regne med udenlandske investeringer, efter som mange internationale virksomheder er beroende af en god infrastruktur. Desuden er mange af de hundrede tusinder turister, som årligt besøger Kroatien, bilkørende, og trafikforstyrrelser var tidligere snarere en regel end en undtagelse. Mindre veje har fortsat en lavere standard end i Vesteuropa. Men også her vil landets regering investere penge for at yderligere højne kvaliteten. Efter selvstændigheden har vejbyggeriet fået et opsving, og i 2005 færdiggjordes motorvejen (uofficielt kaldet "Dalmatina") mellem hovedstaden Zagreb og landets næststørste by Split i det sydlige Kroatien. Dermed forkortedes rejsetiden fra cirka 8-9 timer til 4 timer. Ved indvielsen tilkendegav regeringen, at en 30-årig drøm var gået i opfyldelse og man at planlagde at forlænge motorvägen til Dubrovnik i det sydligste Kroatien. Under år 2007 påbegyndtes byggeriet af [[Pelješac]]-broen, som vil forbinde fastlandet og halvøen Pelješac. Den skulle stå færdig inden for fire år og da være Europas 18. længste bro.